Chef for Lessons Identified/Lessons Learned-sektionen ved Forsvarets Dronecenter
Gem dette job og hold din søgning organiseret
Opret en gratis konto for at gemme job, oprette underretninger og vende tilbage til denne fortegnelse fra dit dashboard.
Vil du være med til at omsætte erfaringer fra Ukraine, allierede og Forsvarets egen styrkeproduktion til konkret udvikling af droneområdet i Forsvaret? Droner og ubemandede systemer har på få år fået afgørende betydning for moderne krigsførelse. Erfaringer fra blandt andet Ukraine viser, at tempoet i den teknologiske og operative udvikling er højt, og at Forsvaret skal kunne lære hurtigt, systematisk og på tværs af myndigheder, værn og domæner. Forsvarets Dronecenter skal være med til at sikre, at viden, erfaringer og operative behov omsættes til udvikling, uddannelse og kapabilitetsopbygning i hele Forsvaret.
Om os
Forsvarets Dronecenter består af en uddannelsesafdeling, en udviklingsafdeling samt en central stab, som tilsammen håndterer erfaringsindhentning, studie
- og udviklingsvirksomhed samt uddannelse i alle domæner på droneområdet. Dette skal sikre en centralt styret og koordineret udvikling på tværs af Forsvaret. Ligeledes skal centeret sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner, myndigheder og internationale partnere. Den operative anvendelse og udvikling af ubemandede systemer har tæt sammenhæng med en række øvrige teknologier, herunder elektronisk krigsførelse, autonom navigation, kommunikation, anti-dronesystemer, kunstig intelligens og datadrevet føring. Nyttiggørelse af disse teknologier indgår derfor som en naturlig del af dronecentrets samlede opgaveportefølje.
Om stillingen
Som chef for Lessons Identified/Lessons Learned-sektionen får du ansvaret for at lede, udvikle og forankre Forsvarets Dronecenters samlede LI/LL-virksomhed. Du skal sikre, at erfaringer fra styrkeproduktion, øvelser, operativ anvendelse, Ukraine, allierede og øvrige relevante samarbejdspartnere bliver indhentet, analyseret, prioriteret og omsat til konkrete anbefalinger, opgaveanmodninger og udviklingstiltag. Stillingen er central for vores evne til at lære hurtigere end udviklingen på droneområdet. Du skal derfor kunne kombinere ledelse, analytisk overblik og operativ forståelse med evnen til at skabe fremdrift på tværs af sektioner, myndigheder, værn og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver samtidig en vigtig aktør i arbejdet med at strukturere vidensindhentning, videndeling og koordination i relation til industri, akademia, internationale partnere og relevante myndigheder.
Dine primære ansvarsområder
- Ledelse, styring og planlægning af sektionens samlede virksomhed, herunder prioritering og fordeling af opgaver for sektionens personel.
- Udvikling, rammesætning og implementering af LI/LL-processer, procedurer og instrukser ved Forsvarets Dronecenter.
- Systematisk indhentning, behandling og formidling af lessons identified og lessons learned fra styrkeproduktion, øvelser, operativ erfaring, Ukraine og allierede.
- Udarbejdelse af analyser, statusrapporter og anbefalinger samt opgaveanmodninger til udførende enheder på baggrund af godkendte LI/LL-anbefalinger.
- Koordination af vidensindhentning og videndeling, herunder vores deltagelse i messer, konferencer, kontaktbesøg, seminarer og lignende aktiviteter.
- Tværgående koordination i Forsvarets Dronecenter samt med Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets Materiel
- og Indkøbsstyrelse, Forsvarskommandoens myndigheder, Specialoperationskommandoen og nationale samt internationale samarbejdspartnere. - Bidrag til Forsvarets Dronecenter’s triple-helix-samarbejde med industri og akademia i tæt koordination med relevante stabselementer.
- Planlægningsopgaver i relation til AKOS, eMTP, SKØVOS, IVKO og DLIMS.
- Deltagelse i stabsuddannelse og øvelsesaktivitet.
- Udarbejdelse af udviklingskontrakter og gennemførelse af FOKUS-samtaler.
Om dig
Du har en akademisk uddannelse indenfor statskundskab og trives i en rolle, hvor du både skal lede personel, skabe struktur i komplekse problemstillinger og omsætte viden og erfaringer til konkrete handlinger, der styrker Forsvarets udvikling på droneområdet. Det er en fordel, hvis du kender Forsvaret, men det er ikke et krav for stillingen, så længe du har mod på at lære Forsvaret at kende som en helt særlig arbejdsplads. Du er energisk, målrettet og har rigtig gode samarbejdsevner. Du identificerer og formulerer mål samt motiverer dine medarbejdere bl.a. ved at skabe de fornødne rammer til løsningen af opgaverne. Du er katalysator for godt samarbejde både internt og eksternt i forhold til Selektionens mange samarbejdspartnere. Sammen med centerchefen arbejder du aktivt på at involvere dine medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere i beslutningsprocesser for derved at skabe en gennemsigtighed samt forståelse og ejerskab for de processer og metoder, der anvendes til afprøvning af ansøgere til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens Uddannelser. Du skal endvidere kunne trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer hurtigt kan skifte. Du bidrager personligt til at skab