Fysioterapeut til

3 weeks ago


Ishøj, Ishøj Kommune, Denmark Ishøj Kommune Full time
Fysioterapeut til Ishøj Kommune

Vi er ambitiøse og har brug for dig

Er du klar til at gøre en forskel og have det sjovt? Vi har fået nye opgaver ifm implementering af Ældreloven og søger derfor en fysioterapeut til et vikariat på 37 timer/uge frem til 31.12.25.

Brænder du for at støtte borgerne i at leve et godt og værdigt liv i en mangfoldig kommune?

Er du løsningsorienteret og ser borgernes ressourcer?

Så læs videre

Om jobbet:

Vi søger en fysioterapeut, der er klar til at udforske den kommunale genoptræning. Du vil arbejde med både den kirurgiske og medicinske borger i tæt samarbejde med ergoterapeuterne.

Vi samarbejder også med jobcenteret for at afklare borgernes ressourcer og træningsbehov og vi dækker genoptræningen på kommunens flexpladser.

Vi har træningskoordinatorer, som varetager indkaldelsen af borgerne og du vil være i team med sundhedskonsulenter og forebyggende koordinatorer.

Du ansættes som selvtilrettelæggende terapeut.

Dine opgaver vil inkludere:

- Indledende samtale og undersøgelse af nye borgere.
- Tilrettelæggelse og udførelse af træningsforløb, både individuelle og på hold.
- Administrative opgaver vedrørende genoptræning.

Vi forventer, at du:

- Er uddannet fysioterapeut.
- Har opdateret faglig viden og kan anvende den i praksis.
- Har lyst til at arbejde med borgere fra alle kulturer.
- Kan styrke borgernes ressourcer og hjælpe dem til at tage ansvar for eget liv.
- Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt.
- Er god til at skabe relationer.
- Kan skabe overblik og struktur i en aktiv hverdag.

Vi tilbyder:

- Et spændende og varieret job, hvor du gør en positiv forskel.
- Tværfagligt samarbejde med dygtige kollegaer.
- Ansættelse med selvtilrettelæggelse indenfor afdelingens åbningstid.
- Gode muligheder for kurser og faglig udvikling.
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone og plads til humor.
- Vores sociale årshjul består af bl.a. Ishøjs OL, julefrokost, fælles morgenmad 2x/måned, fredagsbar, Pandekagens dag og meget mere.

Om os:

Vi er en del af Center for Voksne og Velfærd, der betjener borgere inden for ældre- og socialområdet. Organisatorisk bliver du en del af Forebyggelse og Rehabilitering, der består af Genoptræning Ishøj, sundhedskonsulenter, forebyggende koordinatorer, demenskoordinator og frivilligkonsulenter. Vi arbejder alle med opgaver, der har til formål at fremme sundhed, forebyggelse og rehabilitering blandt voksne borgere i Ishøj.

Ansøgning:

Stillingen er et vikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1.5.25. Ansøgningsfrist er tirsdag d. 25.3.25 kl. 12, og samtaler afholdes fredag den 28.3.25 (bemærk kort tid efter ansøgningsfristen). Løn efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål? Kontakt teamleder Sanne Hartmann på suoha@ishoj.dk eller tlf. 23806052.