Deltidsansat kaptajn til Deltidsstyrken
3 weeks ago
Deltidsansat kaptajn til Deltidsstyrken
Beredskab Sønderborg søger pr. 1. april 2025 eller hurtigst muligt derefter en deltidsansat kaptajn eventuelt med brandmandsfunktion til deltidsstyrken. Stillingen er normeret til gennemsnitligt 8 timer pr. uge på varierende tidspunkter (møder, aftenaktivitet, weekendaktivitet, øvelser, m.m.). Stillingen kan derfor som udgangspunkt sagtens kombineres med en fuldtidsstilling ved anden arbejdsgiver, men kræver alligevel fleksibilitet.
Vi søger en profil, der kan løfte opgaven med at være retningsgivende for Deltidsstyrken inden for de rammer som den operative leder udstikker.
Du skal være struktureret og administrativt funderet, og derudover ser vi gerne, at du har ledelsesmæssige kompetencer.
Du skal være funktionsuddannet eller være villig til at gennemføre uddannelsen, og under alle omstændigheder orientere dig i det beredskabsfaglige aspekt i stillingen.
Vi kræver, at du:
- Kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest
- Kan bestå helbredsundersøgelse samt en fysisk test igennem hele ansættelsestiden
- Har funktionsuddannelse indsats eller er villig til at gennemføre uddannelsen
- Er i besiddelse af kørekort kat. B.
- Har gode skrive- og læsefærdigheder i dansk
- Har basale It-færdigheder (Outlook, Office-pakken, internet, m.m.)
Vi ser gerne, at du:
- Har forståelse for det at være ansat i en politisk organisation
- Er en stærk kommunikator, der vægter samarbejde højt
- Er anerkendende, men kan samtidigt sætte grænser og være tydelig
- Er struktureret og administrativt stærk
- Har ledelsesmæssige kompetencer
- Er i besiddelse af kørekort kat. C.
Stillingen omfatter den daglige kommunikation med personalet, indberetning af vagter/udkald, koordinering af øvelser og uddannelse, deltagelse i og afholdelse af møder, deltagelse i kaptajnsforum, ansættelsessamtaler, MUS-samtaler, vagtplanlægning, sygdomsopfølgning, lettere sagsbehandling, ad-hoc-opgaver, m.m.
Du bliver kaptajn for en deltidsstyrke, der består af ca. 20 m/k, som løser brand-, rednings- og miljøopgaver i Sønderborg Kommune, primært Sønderborg By.
Vagtperioden for Deltidsstyrken er "aften/nattevagt" fra kl. 18.00 – 06.00 mandag - fredag samt hele døgnet fra fredag kl. 18 til mandag kl. 06. Deltidsstyrken havde i 2024 135 udkald.
Stillingen ønskes besat senest 1. april 2025.
Du bliver ansat i Beredskab Sønderborg, hvor du refererer til den operative leder.
Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning, CV, m.m., så vi har materialet senest kl. 12 den 19. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 27. februar 2024 kl. 14 - 17.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling og normeret til 8 timer i ugen. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og det respektive fagforbund og principperne i ny løn.
Ved relevant erfarings- eller uddannelsesmæssig baggrund, kan der forhandles yderligere tillæg.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelseskoordinator Jeppe Frederik Kofoed Jørgensen, tlf. 26 21 73 11, mail jpjr@sonderborg.dk eller Operativ leder Louise Søndergaard Sørensen, tlf. 27 90 66 07, mail lsso@sonderborg.dk.
Se mere fra Deltidsstyrken på Facebook
-
Deltidsbrandmand
4 weeks ago
6400 Sønderborg, Denmark Sønderborg Kommune - Beredskab Sønderborg Full timeSønderborg Brand & Redning søger nye deltidsbrandmænd, til station Sønderborg. Som deltidsbrandmand kommer du til at indgå i et team på ca. 20 m/k, som løser brand, rednings og miljøopgaver i Sønderborg Kommune, primært Sønderborg by. Stationen har ca. 225 udkald årligt. Vagtformen for deltidsstyrken fungerer på følgende møde: Ved udkald...