Skoleleder til Møllebakkeskolen

15 hours ago


Nykøbing Falster, Denmark Guldborgsund Kommune Full time

Møllebakkeskolen søger ny skoleleder

Møllebakkeskolen er en skole i Guldborgsund Kommune, som historisk set er en gammel centralskole - oprindeligt en landskole for det opland, der i dag udgør Falsters Hjerte. Vi er placeret i Horreby, ca. 10 km fra Nykøbing, med god tilgængelighed. Vi huser i hverdagen 205 elever fordelt på 0.-9. klassetrin i almen, hvoraf ca. 90 er tilknyttet skolens SFO. Derudover indeholder vi Møllehuset, som er et centralt visiteret miljøterapeutisk behandlingstilbud, for pt. 21 elever i 0.-6. klasse. Vi er til dagligt 50 medarbejdere og ledere, som sikrer den bedst mulige opgaveløsning af vores fælles kerneopgave.

På Møllebakkeskolen er der fokus på fællesskab, styrke og nysgerrighed, som danner grundlag for måden vi er sammen på – både i mødet med vores børn, unge og forældre. Vi arbejder efter Guldborgsund kommunes børn og ungesyn "Børn og unge gør det bedste de kan", Guldborgsund kommunes fællesskabsstrategi og arbejder struktureret efter konceptet fra "Barnets stemme". Vi samarbejder med Guldborgsund kommunes andre skoler og er en del af udvekslingsprojektet Exchanges For All – EFA – som årligt har ture til udlandet, samt gæster fra andre europæiske lande. Skolen er rummelig, både fysisk og mentalt og favner mangfoldighed bredt. Der er flere traditioner på skolen som holdes i hævd og værnes om.

Som skoleleder på Møllebakkeskolen får du rig mulighed for at være med til at sætte aftryk på hverdagen, med respekt for det eksisterende. Ledelsen er sammensat af en skoleleder, en mellemleder og en afdelingsleder for Møllehuset. Som ledelse ønsker vi at arbejde efter en anerkendende ledelsestilgang præget af tillid og åbne døre – en grundlæggende tiltro til skolens medarbejdere og øvrige interessenter, samt at skabe tydelige rammer, som danner grundlag for en stærk skole. Vi vægter loyalitet, gennemsigthed, nærvær og kommunikative stærke evner højt i huset.

Du skal i dit møde med andre kunne agere professionelt, tydeligt og omsorgsfuldt, så vi kan fortsætte det gode samarbejde både internt og eksternt i huset. Møllebakkeskolens elever, skolebestyrelse og medarbejdere er blevet spurgt om, hvilke kvalifikationer en ny skoleleder skal besidde.

Eleverne ønsker, at du som vores nye skoleleder prioriterer at gå en morgenrunde på skolen for at sige "godmorgen". At du hilser og smiler og er en person, som man kan føle sig tryg ved at gå til og få hjælp af, når noget er svært. At du kommer på uofficielt besøg i undervisningen en gang imellem og er nærværende og viser interesse for eleverne. Sidst men ikke mindst ønsker eleverne sig en skoleleder, som har humor og har mod på leg og sjov.

Skolebestyrelsen ønsker bl.a., at du har ben i næsen og tør sætte en retning og særligt prioriterer arbejdet i ledelsesteamet højt.

Personalet ønsker bl.a., at du er tilgængelig, lyttende og synlig på skolen. ligesom du er tydelig og god til at håndtere konflikter og svære samtaler. Du skal bakke op om medarbejderne og vægte alle afdelingerne på skolen. Derudover ønsker personalet, at du er tillids- og tryghedsskabende og en omsorgsfuld person.

Du skal som ny skoleleder på Møllebakkeskolen være visionær i arbejdet med at skabe en skole med de bedst tænkelige rammer for læring, både fagligt, socialt og personligt. Det betyder, at du skal have viden om arbejdet med læring, samt kunne være undersøgende, nysgerrig ift. nye læringsmetoder og deltage i arbejdet med at udvikle vores forskellige læringsfællesskaber. Du skal kunne understøtte udviklingen af inkluderende læringsfællesskaber og have opmærksomhed på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i skoledistriktet, da det er blandt skolelederens vigtigste opgave i disse år. Derfor skal du have lysten og modet til at gå forrest i arbejdet med at skabe stærke almenfællesskaber, der skaber mulighed for vores børn og unge.

Vi tilbyder:

- Et varierende og spændende arbejdsliv
- En aktiv og positiv skolebestyrelse
- En dynamisk og engageret medarbejdergruppe
- En masse fantastiske børn, unge og forældre
- Et stærkt og engageret lokalmiljø

Vi søger en ny leder og kollega som ud over ovenstående:

- Prioritere teamsamarbejdet i ledelsen højt og som trives på et fælleskontor
- Der har erfaring med og interesse for arbejdet med behandlingstrængende børn, miljøterapi og et kommunalt behandlingstilbud
- Kan agere og kommunikere anerkendende med alle skolens aktører
- Der har lyst til at deltage i pædagogisk sparring og evaluering
- Der har stærke personlige og faglige kompetencer

I Guldborgsund kommune søger vi skoleledere, der bidrager positivt og konstruktivt til samarbejdet i ledergruppen gennem et nysgerrigt, systematisk og tæt samarbejde. Du vil indgå i et stort ledelsesfællesskab med de ca. 40 ledere i skoler, dagtilbud og øvrige landsbyordninger, og i det tværprofessionelle samarbejde bl.a. med Administrationen, PPR og Familieafdelingen.

I den nærmeste fremtid skal vi i fællesskab med kommunens øvrige skoler og dagtilbud øge vores fokus på at styrke det samlede skolevæsen og finde fælles afsæt i arbejdet med fællesskabsstrategien, på tværs af skolerne og dagtilbud i Guldborgsund, samt udvikle en Folkeskole, der kan mere for flere.

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Stillingen er pt. ubesat og ønskes til besættelse pr. 1. maj 2025.

Mere information: https://moellebakkeskolen.aula.dk/

Du kan få mere information om stillingen hos centerchef Klaus Kronow tlf. 25 18 22 01 og mere information om Møllebakkeskolen hos mellemleder Charlotte Ruder Fornitz tlf. 25 18 18 82.

Vi opfordrer til, at man besøger os i forbindelse med ansøgningen.

Ansøgningsfrist: Sidste ansøgningsfrist er 24. februar 2025 kl. 12.00.

Samtaler:

Der afholdes samtaler

1. runde: d. 3. marts 2025

2. runde: d. 6. marts 2025

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=15c19a72)



  • Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune, Denmark Guldborgsund Kommune Full time

    Om stillingenGuldborgsund Kommune søger en erfaren undervisningsleder til Møllebakkeskolen. Som undervisningsleder er du ansvarlig for at lede og udvikle skolens pædagogiske arbejde, såvel som at bidrage til at opbygge et positivt og inkluderende klima på skolen.I rollen vil du have det overordnede ansvaret for at fastholde og udvikle skolens...


  • Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune, Denmark Guldborgsund Kommune Full time

    Faglige kvalifikationerSom undervisningsleder på Møllebakkeskolen har du særlig indsigt i didaktikken og organiseringen af undervisningen, samt viden om pædagogisk udvikling og ledelsespraksisser. Du har en dyb understanding af skolens status, eller hvor du kan bruge dine nyeste netværksprojekt både indeni og udenfor kommuneskolen. Du har god praksis i...


  • Nykøbing Falster, Denmark Guldborgsund Kommune Full time

    SUNDskolens special-SFO Regnbuen søger en uddannet pædagog på 33 med mulighed for 37 timer om ugen pr.d.1.3.2025 eller snarest muligt. SUNDskolens special-SFO søger en uddannet pædagog til vores special-SFO med p.t ialt 28 børn med forskellige multiple funktionsnedsættelser. Special-SFO´en har deres egne lokaler i vores centerklasserække og er...