Integrationskonsulent til Kriminalforsorgen Øst
7 days ago
Om stillingen
Som integrationskonsulent spiller du en helt central rolle i at integrere kosovariske fængselsbetjente i det danske samfund. Du skal sikre gode rammer for opholdet i og uden for arbejdstiden, og skal hjælpe de kosovariske fængselsbetjente med praktiske forhold. I arbejdstiden bistår du som integrationskonsulent med at sikre, at den kosovariske fængselsbetjent kan agere inden for de særegne rammer, der er i et fængsel, og bistår med at der skabes gensidig forståelse mellem danske og kosovariske kollegaer i kulturmødet. Uden for betjentenes arbejdstid er opgaven at sikre, at de overordnede rammer såsom opholdstilladelse, MitID, bankforbindelse, forsikringer, bolig, transport m.v. er på plads. Integrationskonsulenten skal støtte den udenlandske kollega i at agere i det digitale Danmark, arrangere sociale aktiviteter uden for arbejdstiden, etc.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver er bl.a. at:
- Hjælpe, rådgive og støtte fængselsbetjente fra Kosovo i forhold til at kunne forstå og kunne agere i en dansk fængselspraksis og kultur
- Deltage i tilrettelæggelse af uddannelsesplaner, så det bedst mulige læringsforløb skabes med afsæt i erfaringer med integration af udenlandsk arbejdskraft
- Stille dig til rådighed på institutionen, skulle der identificeres vanskeligheder i forhold til både opgaveløsningen og trivsel
- Fungere som ambassadør og brobygger for både den danske kriminalforsorg og betjentene fra Kosovo for dermed at sikre, at deres stemme høres i forløbet
- Håndtere ansøgninger og registreringer så som opholdstilladelse, SIRI, MitID, bankkonto, hos kommunen, etc.
- Understøtte det praktiske forløb fra rekruttering, ansættelse, uddannelse, træning, opgaveløsning, etc.
- Afholde løbende møder med kosovariske fængselsbetjente i forhold til at evaluere progression og læring med inddragelse af enhedschefen
- Udarbejde og løbende afrapportere anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft med henblik på en samlet evaluering og forankring af viden i Direktoratet
- Bistå evalueringsarbejdet, fx bidrage med oplysninger
Om dig
Du har relevant baggrund som eksempelvis akademiker kombineret med erfaring med integrationsarbejde.
Desuden forventer vi, at du:
- Har viden og forståelse for myndighedsansøgninger og behandling
- Evner at lære fra dig, give sparring og feedback på opgaveløsningen samt har en anerkende tilgang i arbejdet
- Være proaktiv og servicerende i samarbejdet
- Har indsigt i andre landes kultur og forståelse for fængselspraksis i Danmark
- Formår at opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer i sit daglige arbejde, og kan fungere som ambassadør for udenlandske kollegaer
- Besidder empati og forståelse for kulturmødet
- Kan tale engelsk og evt. albansk eller serbisk.
Dit talent for samarbejde, understøttelse og kommunikation betyder, at du hurtigt kan skabe gode relationer såvel internt i Kriminalforsorgen, herunder med institutionsledelse og uddannelsesansvarlige enhedschefer samt relevante enheder i Direktoratet som ud mod eksterne parter, herunder SIRI, SKAT, bank, læge, foreningslivet, etc.
Endelig er det afgørende, at du trives med vekselvirkningen mellem konsulentarbejdet og de administrative opgaver i jobbet.
Om jobbet
Organisatorisk er du som integrationskonsulent forankret i HR i Områdekontor Øst, men du følger de kosovariske fængselsbetjentes forløb fra rekruttering, ansættelse, uddannelse, træning og opgaveløsning i driften til de igen returnerer til Kosovo, når opholds- og arbejdstilladelsen ophører. Som integrationskonsulent skal du bidrage til et godt ophold i Danmark for alle parter. Derudover indgår vi et landsdækkende samarbejde omkring udvikling af uddannelsesområdet i hele Kriminalforsorgen. Dit daglige tjenestested vil primært være Storstrøms Fængsel på Falster, og i Birkerød, hvor Kriminalforsorgens skole er placeret og de kosovariske betjente starter deres oplæring.
Når de kosovariske fængselsbetjente returnere til Kosovo kan du forvente at du deltager i andre udviklingsprojekter og drift heraf i Områdekontor øst.
Vi tilbyder
- Et spændende og bredt fagligt job med muligheder for udvikling og egne ansvarsområder
- Et job med høj grad af frihed og fleksibilitet til at planlægge opgaveløsningen
- Et job med mulighed for at løse opgaver i et moderne fængsel, og bl.a. derigennem bliver en del af kerneopgaven i Kriminalforsorgen
- Et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til et godt grin og afslappet omgangsform
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet og efter principperne om Ny Løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen Øst. Du vil få delt tjenestested på følgende matrikler:
Arbejdsstedet er Storstrøm Fængsel og er beliggende på Blichersvej 1, 4840 Nr. Alslev, Kriminalforsorgens skole i Birkerød, Biskops Svanes vej 69, 3460 Birkerød samt Områdekontor Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Du vil i det daglige referere til institutionschef Rasmus Andersen og overordnet til Områdechef for HR Anne Barrit Sørensen.
Stillingen forventes besat hurtigst muligt, eller pr. 1. juni 2025.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er den 14. april 2025.
Indkaldelse til ansættelsessamtaler vil ske løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef for HR Anne Barrit Sørensen på telefon 7255 2278 eller institutionschef Rasmus Andersen på telefon 72554140.
Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Områdekontor Østerbro Full timeVil du være med til at sikre, at der hver måned produceres gode vagtplaner og at bemandingsudfordringer håndteres i Kriminalforsorgens institutioner? Vil du bidrage til et godt samarbejde på tværs af fagligheder i en stor og spændende organisation, og trives du med at lære, anvende og formidle konkret viden om tjenestetid, regler og praksis?Så er du...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Områdekontor Østerbro Full timeHar du lyst til at være ansvarlig for koordinering af hele budgetprocessen i Kriminalforsorgen Øst? Er du stærk i relationsskabelse og formidling - og har du den økonomiske værktøjskasse i orden?Så vil vi gerne byde dig "inden for murene".Vi søger en økonomikonsulent, der har lang erfaring med økonomisk rådgivning, som har analytiske evner og som...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Områdekontor Østerbro Full timeIntegrationskonsulenten er en central rolle i Områdekontor Østs indsats for at sikre, at kosovariske fængselsbetjente føler sig velkommen og inkluderet i det danske samfund.I denne rolle vil du være ansvarlig for at udvikle og implementere strategier for at sikre, at de udenlandske betjente føler sig hjemme og kan trives i deres nye rolle. Du vil også...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Områdekontor Østerbro Full timeOmrådekontor Øst søger en kompetent integrationskonsulent til at sikre en smuk og vellykket integration af kosovariske fængselsbetjente i Danmark.I denne rolle vil du være nøglepersonen i arbejdet med at opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer mellem danske og kosovariske betjente. Du vil også være med til at udvikle og implementere...
-
Fængselsintegrationskonsulent
7 days ago
København Ø, Copenhagen, Denmark Områdekontor Østerbro Full timeVi søger en erfaren og kreativ integrationskonsulent til at støtte os i at integrere kosovariske fængselsbetjente i det danske samfund.">Hvem er du?Du har relevant baggrund som akademiker kombineret med erfaring med integrationsarbejde, og du kan kommunikere effektivt på både dansk og engelsk. Du har viden om myndighedsansøgninger og -behandling, samt...
-
København S, Copenhagen, Denmark Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge Full timeTilsyn og Rådgivning Øst er en stor sundhedsfaglig enhed med ca. 80 medarbejdere. Vi søger en erfaren og ledende person med god kompetence i sundhedsberedskabet.I denne stilling har du ansvaret for at sikre et robust beredskab, hvor vi er forberedte på at kunne håndtere konkrete CBRNE-hændelser og andre beredskabsmæssige hændelser, der påvirker...
-
København S, Copenhagen, Denmark Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge Full timeHar du gode lederevner og erfaring med sundhedsberedskabet? Så er du måske vores nye sektionsleder.Om Tilsyn og Rådgivning ØstVi er en stor sundhedsfaglig enhed med ca. 80 medarbejdere, blandt andre læger, sygeplejersker, tandlæger, folkesundhedsvidenskabskandidater og andre akademikere samt administrativt personale. Enheden er delt i fire sektioner....
-
København K, Denmark Justitsministeriet Full timeVi tilbyderet studierelevant job for jurastuderende i ca. fire uger i sommeren 2025 på Justitsministeriets område. Du vil få mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdet i de forskellige myndigheder på Justitsministeriet område, og du vi få et nærmere indblik i, hvad arbejdet som fuldmægtig indebærer.Arbejdet varierer alt efter den enkelte...
-
København K, Denmark Liberal Alliances Folketingsgruppe Full timeHar du en skarp forståelse for digitale platforme og kommunikation? Brænder du for at skabe effektive kampagner, der både engagerer og konverterer, og har du en solid politisk forståelse?Hvis du kan svare ja til hele molevitten, har vi en plads til dig i Liberal Alliances kampagneafdelingOm stillingenVi søger en fuldtidsansat, der kan hjælpe LA med at...