Vækstkonsulent – Erhvervsudvikling
3 weeks ago
Brænder du for erhvervsdynamikken i Silkeborg Kommune? Så læs med her Jobbet giver dig en central rolle i Silkeborg Kommunes erhvervsudviklingsarbejde.
Som vækstkonsulent får du opgaven med at realisere kommunens erhvervspolitik, som har stor indflydelse på virksomhedernes rammevilkår. I rollen som koordinator for kommunens Erhvervstaskforce hjælper du virksomheder med udvidelsesplaner og vækstmuligheder. Det kræver, at du kan sætte dig i virksomhedens sted og samtidig har forståelse for kommunale arbejdsgange, lokalplaner, byggesager og har et stærkt servicegen. Du bliver også omdrejningspunkt i arbejdet med at tiltrække flere virksomheder til Silkeborg. Vores største trumfer er Silkeborg Motorvejen og adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Trumfer, som du skal synliggøre i et regionalt og nationalt perspektiv overfor virksomheder med vækst- og flytteplaner - uanset om du sælger virksomheden erhvervsjord eller virksomheden flytter ind i eksisterende lokaler.
Dine faglige kompetencer:
- Du har solid erfaring som projektleder – sandsynligvis med fokus på problemløsning i byggebranchen
- Du har rutine i at facilitere samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen – du vender forskellighed til styrker for de projekter, du hjælper på vej
- Du kender udviklerbranchen og har allerede gode kontakter i din telefon
- Du har stærke markedsføringskompetencer – så du kan opbygge og udvikle Silkeborg Kommunes brand som en attraktiv erhvervsdestination
Dine personlige kompetencer:
- Du er god til at opbygge samarbejdsrelationer og har et stærkt servicegen
- Du trives både med strategisk og operationelt arbejde
- Du drives af at skabe resultater og glæder dig over hver ny arbejdsplads, hvor du har haft en finger med i spillet
Så… Vi søger en, der kan tage teten i det kommunale maskinrum og samtidig forstår virksomhedens perspektiv. Vi lærer dig gerne, hvad der skal til for at blive en dygtig embedsmand, men vi ved også, at vi kan lære en masse af dig.
Vi tilbyder: Et spændende job i en organisation, der er i konstant udvikling og hvor arbejdet med at fremme erhvervsdynamikken har prioritet. Du bliver en del af team med et højt fagligt niveau, mange interessante arbejdsopgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. I Ledelse & Udvikling, hvor du får dine nærmeste kolleger, er vi 9 kolleger, der med arbejdsglæde og højt tempo, på hver vores måde, arbejder for Silkeborgs Kommunes positive udvikling. Dine arbejdsdage vil være varierende, og du vil have fleksible arbejdstider samt god mulighed for at præge, hvordan opgaverne tilrettelægges.
Forventet tiltrædelse er senest 1. april 2025.
Du bedes uploade et motiveret CV.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst, og den endelige lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation baseret på dine kvalifikationer.
Du kan læse Silkeborg Kommunes erhvervspolitik og den ledsagende erhvervshandleplan 2025 på www.silkeborg.dk.
Tjek også www.silkeborgvokser.dk for yderligere information.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Gregers Pilgaard på telefon 2090 1368.
Ansøgningsfrist tirsdag 11. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 18. februar 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
-
Vækstkonsulent – Erhvervsudvikling
1 day ago
Silkeborg, Denmark Silkeborg Kommune Full timeBrænder du for erhvervsdynamikken i Silkeborg Kommune? Så læs med her! Jobbet giver dig en central rolle i Silkeborg Kommunes erhvervsudviklingsarbejde. Som vækstkonsulent får du opgaven med at realisere kommunens erhvervspolitik, som har stor indflydelse på virksomhedernes rammevilkår. I rollen som koordinator for kommunens Erhvervstaskforce hjælper...