Børnekulturformidler til barselsvikariat

2 days ago


Hedensted, Denmark Hedensted Kommune Full time

Hedensted Kommune søger en engageret, udadvendt børnekulturformidler med fokus på børn og familier til et barselsvikariat.

Om jobbet og opgaverne

Du bliver tilknyttet Team Børn og Familier, der aktivt arbejder med at skabe kultur for litteratur for børn og deres familier. Det gør vi gennem aktiviteter, projekter og formidlingstiltag, der både kan foregå i Folkebibliotekets huse, lige så vel som i daginstitutioner, på skoler, i foreninger, i skoven, på stranden m.m.

Ud over dit særlige fokus på børn og familier, skal du indgå i bibliotekets daglige drift. Det vil sige, at du skal have betjening ca. to dage om ugen, indgå i vores fredags- lørdags- og helligdagsrul, deltage i morgenarbejde, samt være med til at afvikle aftenarrangementer.

Stillingen er som udgangspunkt på 33 timer.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet pædagog, lærer, børnebibliotekar, Cand. Mag. eller Master i børnekultur eller har anden relevant og dokumenteret professionel eller frivillig erfaring med børn, børneformidling, børnekultur eller børnelitteratur.

- Du kan omsætte din viden til formidlingstiltag, hvor hænder, hoved og krop sættes i sving.
- Du er motiveret af at skabe interesse for litteratur og fortællinger til børn og familier.
- Du har viden om den brede børnelitteratur.
- Du er en opsøgende, udadvendt og begejstret samarbejdspartner.
- Du har målgruppekendskab.
- Du har kørekort (B) og adgang til egen bil.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

- Et stærkt og muntert arbejdsfællesskab med 26 kolleger mellem 13 og 64 år, der er flinke til at hjælpe hinanden i dagligdagen.
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi er gode til at lære af hinanden, og vi vil kunne vise dig det biblioteksfaglige, hvis du mangler den eller andre kompetencer.
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, selvledelse under ansvar og mod til at tænke store tanker.
- En arbejdsplads, der arbejder for at gøre en forskel ved aktivt at forholde sig til begreber som natur, bæredygtighed og fællesskaber.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål til stillingen, dog besvares opkald ikke i uge 7.
Henvendelse til koordinator for Børn og Familier, Majken F. Salomonsen på tlf. 20 42 65 60 eller leder Heidi Kudahl på tlf. 29 34 52 82.

Samtaler forventes afholdt fredag den 21. februar 2025 på Folkebiblioteket i Hedensted, Østerbrogade 26 - 8722 Hedensted.

Ansøgning

Hvis du søger på baggrund af erfaring fra frivilligt eller ufaglært arbejde med børn, anbefaler vi dig at vedlægge en udtalelse om dette arbejde.

Ansøgningsfrist er den 16. februar 2025.

Om os

Folkebiblioteket i Hedensted Kommune består af fem lokalbiblioteker, der arbejder for at skabe væredygtighed for den enkelte, i fællesskaber og i og med naturen. Samtidig skal vi, som en del af forvaltningsområdet Vækst, Teknik og Fællesskab, bidrage til, at flere gerne vil bo i Hedensted Kommune, og at borgerne lever det gode liv. Det gør vi ved hver dag at kombinere sikker og effektiv drift med tiltag og arrangementer, som på forskellig vis bidrager positivt til konkrete borgeres hverdag.

Hos os er det ikke en kliché, at vi er et bibliotek i rivende udvikling. I 2024 flyttede afdelingen i Juelsminde, Hovedbiblioteket i Hedensted blev lagt sammen med vores nabo-frivillighus. I 2025 skal der bl.a. træffes afgørelse om Tørring biblioteks fremtidige placering. Hele Hedensted Kommune omlagde i 2024 sit arbejde til at være aktivitetsbåret frem for stedspecifikt – hvilket for eksempel betyder et farvel til faste skrivebordspladser.

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet



  • Hedensted, Hedensted Kommune, Denmark Hedensted Kommune Full time

    Vi søger en engageret, udadvendt formidler til at hjælpe med at skabe interesse for litteratur og fortællinger til børn og familier. Du skal være uddannet pædagog, lærer eller have anden relevant erfaring.Opgaver og ansvarsområderDel i oprettelsen af nye kulturaktiviteter og programmer for børnKommunike information om lokale begivenheder og...


  • Hedensted, Denmark Hedensted Kommune Full time

    En af vores familiebehandlere er gået på barsel. Derfor søger vi en kollega med en pædagogisk uddannelse eller tilsvarende, der har lyst til at være en del af Familiehuset Ankersvej og Familiecentret. Stillingen er på 37 timer ugentlig og den forventes at vare frem til 30. november 2025. Om jobbet og opgaverne Du vil blive en del af en forebyggende...


  • Hedensted, Denmark Emply Denmark Full time

    Ny daginstitution Børnehuset Årupvej søger pædagoger Vil du, sammen med os, være med i vores opstart af en helt ny institution, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for alle børn. Om jobbet og opgaverne Til vores nye daginstitution, Børnehuset Årupvej, søger vi en pædagog til børnehaven, 32-37 timer per uge snarest muligt. Derudover...