Vi søger nødbehandlere til at indgå i nødbehandlerordningerne i Borup, Fuglebjerg og Rødby
3 weeks ago
Vi leder efter dig, der kunne tænke sig at indgå i en dedikeret gruppe af nødbehandlere.
En nødbehandlerenhed er et udrykningskøretøj, som kaldes ud af AMK-Vagtcentralen til akutte 1-1-2 opgaver, hvor den kan være fremme og påbegynde førstehjælp inden ambulancens ankomst. Nødbehandlerenheden er forankret i Region Sjælland via AMK-Vagtcentralen i Præhospitalt Center.
Har du mod på at køre ud alene og påbegynde førstehjælp inden ambulancen ankommer? Kan du fleksibelt indgå i vagter 365 og 24/7? Og kan du samtidig sætte hak ved nedenstående kompetencer? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Har du flere af følgende kompetencer:
• Relevant baggrund og uddannelse
• Kendskab til samfundets beredskab
• Viden om det præhospitale setup i Region Sjælland
• Erfaring med udrykningskørsel
• Beherske overblik og være handlingsorienteret
• God til at skabe ro og være empatisk
• Ansvarsfuld og pligtopfyldende
Krav til ansættelse:
• Kørekort til kategori B
• Gennemført Nødbehandleruddannelse inden for de sidste 12 måneder (Er du allerede aktiv nødbehandler eller sundhedsfagligt uddannet kan der gives merit)
• Bor inden for postnummer 4140 Borup, 4250 Borup eller 4970 Rødby
• Kan have enheden holdende på din bopæl, når du har vagt
• Tilfredsstillende straffeattest og kan få udstedt Børneattest
• At du sætter en ære i at overholde din tavshedspligt
Præhospitalt Center giver dig færdigheder og forståelse for at bemande en nødbehandlerenhed. Det betyder, at du som ny nødbehandler skal gennemføre et introduktionsforløb, inden du har din første vagt.
Nødbehandlerordningen er forankret i Præhospitalt Center, hvor du ansættes på en timelønsansættelse. Du honoreres for at have vagt, samt pr. udkald. Der er ikke tale om et fuldtidsjob, og du har indflydelse på din egen vagtplanlægning.
Hvad er en nødbehandlerenhed?
Region Sjælland har 9 nødbehandlerordninger, som bliver drevet af cirka 8-10 nødbehandlere hvert sted. Nødbehandlerbilen bliver kørt af én nødbehandler, og er et supplement til akutberedskabet. Nødbehandlerenheden er en enmandsbetjent præhospital førstehjælpsenhed, der fungerer som supplement til de eksisterende ambulanceberedskaber, og disponeres i de tilfælde hvor ambulancen har mere end 5 minutters responstid.
Om aktiviteten
I 2024 havde Borup 401 udkald, Fuglebjerg 348 udkald, og Rødby 318 udkald. Udkald kan ske når som helst, og du vil opleve vagter uden udkald – og vagter, hvor du bliver kaldt ud flere gange på samme vagt.
Du sendes primært til akutte patienter på melding om sygdom, hjertestop, tilskadekomst og trafikuheld.
Hvad er dit ansvarsområde?
• Agere som førstehjælper
• Journalføre og dokumentere den førstehjælp, du yder
• Dagligt tjek, rengøring og vedligeholdelse på bilen
• Bestilling og opfyldning af utensilier o.l.
• Samarbejde med relevante samarbejdspartnere
• Efterleve Præhospitalt Centers retningslinjer
• Øvrige ad hoc-opgaver
Er du interesseret og har færdighederne til at blive nødbehandler, så send os en motiveret ansøgning med en beskrivelse af din baggrund og erfaring, samt vedlagt relevant dokumentation.
Ansættelse
Ansættelsesudvalget består af Kontaktpersonen fra Nødbehandlerordningen i Borup eller Rødby, Præhospital konsulent Thomas Koch og AMK-Vagtcentralchef Brian Lindekilde.
Hvis ansættelsesudvalget finder din ansøgning relevant, kan du forvente at blive inviteret til en samtale på ca. 30 minutters varighed.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende aftale mellem Danske Regioner og FOA.
Yderligere info
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Præhospital konsulent Thomas Koch på tlf. 24 41 53 42.
Yderligere oplysninger om Præhospitalt Center kan findes på Akutberedskabet - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV, samt relevante bilag.
Ansøgningsfrist er den 30. april 2025, og der afholdes samtaler den 6. og 7. maj 2025.
Tiltrædelse
1. juni 2025
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
-
Faglig udviklingsleder til boligprojekt
1 week ago
Næstved, Næstved Kommune, Denmark Emply Denmark Full timeOm stillingenFuglebjerg er et af Næstved Kommunes bydele. Her søger vi en social- og sundhedsassistent med evner til at arbejde sammen med beboere med forskellige behov.Boligen har 12 indbyggede boliger samt en samværingsstue, hvor beboerne kan mødes og deltage i aktiviteter. I Fuglebjerg leverer vi dagtilbud 5 dage om ugen, hvilket giver os mulighed for...
-
Hverdagskoordinator for dagtilbud
1 week ago
Næstved, Næstved Kommune, Denmark Emply Denmark Full timeNæstved Kommunes jobprofilHos os findes en række moderne faciliteter, der gør det let at blive medlem af vores team.I Fuglebjerg bor kvinder og mænd mellem 65-90 år, som alle lever under vores overtagende indsats og modvilje mod videre åndedrag. De søger en sofistikeret modstander, hvis forudsætninger til sundheden kender flere okkulte typer end de...
-
Ledende Rolle i Byggeri og Installation
4 days ago
Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full timeHos os får du stor frihed under ansvar som byggeleder. Vi er en virksomhed i vækst med højt ambitionsniveau, der sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet. Vi har hovedkontor i Næstved, hvor vi arbejder i et miljø med uformel omgangston og respekterer hinandens faglighed og forskellighed.Arbejdsopgaverne som byggeleder inkluderer at lede og...
-
Næstved, Næstved Kommune, Denmark Hartmanns AS Full timeActief Hartmanns i Næstved oplever fortsat stigende efterspørgsel på vores services indenfor forskellige vikariater.Derfor søger vi nu yderligere en konsulent, som med erfaring og overblik kan bidrage med vikarløsninger og høj service til vores kunder indenfor forskellige brancher.Actief mantraet er "People in Action", og du bliver en del af i et...
-
Næstved, Næstved Kommune, Denmark Hartmanns AS Full timeActief Hartmanns i Næstved oplever fortsat stigende efterspørgsel på vores services indenfor forskellige vikariater. Derfor søger vi nu yderligere en konsulent, som med erfaring og overblik kan bidrage med vikarløsninger og høj service til vores kunder indenfor forskellige brancher. Actief mantraet er "People in Action", og du bliver en del af i et...
-
Vejingeniør med erfaring i projektledelse
2 days ago
Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full timeVi søger en erfaren vejingeniør med sans for projekt- og fagledelse, der ønsker at være med til at præge udviklingen og være en del af væksten i en global virksomhed.Ved at være en del af vores team vil du være tæt på de afgørende beslutninger og yde kompetent rådgivning til bygherrerne. Du vil fungere som projekt/fagleder i en afdeling i vækst...
-
Næstved, Næstved Kommune, Denmark Næstved Kommune Full timeVil du have indflydelse på børne- og ungeområdet i Næstved Kommune?Har du lyst til at være en del af et udviklingsorienteret center? Er du omstillingsparat og har stærke kommunikative evner? Så er det måske lige præcis dig vi søger?I Center for Børn og Unge er vi motiveret af, at flest mulige børn, unge og deres familier får sikret deres...
-
Næstved, Næstved Kommune, Denmark JKS AS Full timeHos JKS bliver du hjulpet på vej afDanmarks største og mest erfarne vikarbureau. JKS er din lokale samarbejdspartner om bemandingsløsninger til alle dele af virksomheden. JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 39 afdelinger og mere end 25 års erfaring. 100 % danskejet. Du finder JKS over hele landet. Fra Frederikshavn til Sønderborg...
-
Næstved, Næstved Kommune, Denmark Næstved Kommune Full timeGENOPSLAGEr du passioneret, når det gælder børns trivsel og udvikling? Har du lyst til at gøre en forskel for næste generation? Vil du sætte pris på at arbejde i eget hjem med frihed til at planlægge din dag med fire skønne børn?Hvis du kan svare ja, er det måske dig, der skal være en uundværlig del af vores dedikerede team som dagplejer i...
-
Næstved, Næstved Kommune, Denmark Region Sjælland Full timeHar du lyst til at blive en del af et fagligt udviklende miljø i kardiologisk ambulatorium?Brænder du for det kardiologiske speciale - Så har du her muligheden for at indgå i vores personaleteam tilknyttet kardiologisk ambulatorie, som er en del af en stor fælles kardiologisk afdeling med ca. 100 sygeplejefaglige medarbejdere.Kardiologisk ambulatorie er...