Lægesekretær/SAK

5 hours ago


Holbæk, Denmark Region Sjælland Full time

Lægesekretær/SAK til Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Ortopædkirurgisk afdeling søger pr. 1. marts 2025 en uddannet lægesekretær/SAK med funktion i afdelingens ambulatorium. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men det er muligt at forhandle lidt med timeantallet.

Er du en fagligt dygtig, udadvendt og positiv lægesekretær for hvem det er helt naturligt at prioritere patienternes behov og tilfredshed højt, er du den kollega vi søger til vores ambulatorie sekretærteam

Ambulatoriet og sekretæren som koordinator

Det skal være en god oplevelse at komme i vores ambulatorium. Vi modtager dagligt op til 90 ortopædkirurgiske patienter i receptionen i ambulatoriet, og vi lægger vægt på, at patienterne oplever en professionel modtagelse samt et velkoordineret patientforløb. Det er lægesekretærernes kerneopgave at levere denne oplevelse.

Vi modtager hver dag henvisninger fra regionens Fællesvisitation. Disse bliver gennemgået og visiteret af sekretærerne, som herefter tilrettelægger patientens forløb i afdelingen. Der planlægges forundersøgelser, operationer, indlæggelser og ambulante efterforløb.

I ambulatoriets reception modtages og fordeles patienter til de forskellige undersøgelsesrum hos læger og plejepersonale. Der bookes tider til røntgen, blodprøver og anæstesitilsyn samt aftales tid til operation.

Vi betjener den indgående telefon, hvor patienter ringer med forespørgsler på prøvesvar, ændring af tider osv.

Vi samarbejder og løser opgaverne i et stort tværfagligt team med plejepersonale, læger, fysioterapeuter og fodterapeut.

Herunder finder du nogle links, hvor afdelingens medarbejdere præsenteres på Instagram og ligeledes et link fra afdelingens intranet, hvor du blandt andre kan møde sekretærerne i afdelingens ambulatorium.

Følg os på Instagram: ortkirholbaek

Personale fortæller - Holbæk Sygehus

Vi kan tilbyde

I vores afdeling kan vi tilbyde dig en hverdag, hvor du har stor mulighed for at påvirke dine fremtidige arbejdsopgaver. Vi er en proaktiv gruppe, der i høj grad er parate til at udvikle vores kompetencer samt være nytænkende i forhold til at byde ind på nye opgaver, der skal løses i afdelingen. Vi prioriterer hver morgen vores daglige arbejdsopgaver og tager ansvar for, at vores vagtskema fungerer.

Vi værdsætter vores gode kollegiale samarbejde og trivsel, gode humør og fleksibilitet.

Din profil

Vi ønsker os en kollega, der med fagligt engagement og professionel tilgang til opgaverne, vil være med til at fastholde og bidrage til vores position som en meget værdsat faggruppe i afdelingen. Du er en stabil og fagligt dygtig lægesekretær, der er god til at samarbejde både i sekretærteamet og med det øvrige personale i afdelingen. Du skal have lysten og evnen til aktivt at tage del i afdelingens forandrings- og udviklingsprocesser, og du forventes at tage medansvar for din egen faglige og personlige udvikling.

Er du nyuddannet skal det ikke afholde dig fra at sende en ansøgning. Vi er indstillet på at give en grundig introduktion og oplæring til afdelingens opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling med mulighed for at forhandle lidt om timetallet, Abejdstiden er placeret inden for tidsrummet 07.30 – 15.30, og der aftales individuelle mødetider.

Ansøgning

Send din ansøgning inkl. CV via nedenstående link. Du må meget gerne i din ansøgning komme med eksempler på, hvordan du fungerer som kollega, som tværfaglig samarbejdspartner, og hvad du forventer at afdelingen kan tilføre dig.

Du er velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ Leder Pernille Slej, telefon 24920775, hvis du ønsker yderligere oplysninger om den ledige stilling.

Ansøgningsfristen er den 23. januar 2025 - vi gennemgår løbende indkomne ansøgninger.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.