Teknisk servicemedarbejder

2 days ago


Køge, Denmark Køge Kommune Full time

Køge Musikskole søger en teknisk servicemedarbejder med et hjerte der banker for musik og kultur

Appetizer

Her er jobbet til dig der motiveres af at være med til at skabe de bedste fysiske rammer omkring borgernes møde med musik og kultur i samarbejde med engagerede kolleger. Køge Musikskole er en dynamisk arbejdsplads, hvor to dage ikke er ens og opgaverne er mangfoldige. Du bliver del af en stort kulturteam, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer og erfaring i spil og være med til at skabe det stærkeste musikmiljø for byens børn og unge.

Køge Musikskole er en kommunal musikskole for børn og unge, der også lægger hus til MGK Sjælland og vi er i gang med et større byggeprojekt som du også vil blive en vigtig del af. Vores centrale musikskolehus har 24 undervisningslokaler, en koncertsal, et lærerværelse og en afdeling for musikskolens administration og ledelse. Hertil et stort instrumentdepot og adgang til et værksted.

Du vil blive en del af administrationen og arbejde tæt sammen med bl.a. vores administrative leder og vores projektkoordinatorer, men også ofte skulle løse opgaver selvstændigt både i og udenfor huset. Vi har undervisning på Folkeskoler og Daginstitutioner og i vores egne lokaler i Borup Kulturhus. Det kræver derfor kørekort at bestride jobbet.

De vigtigste opgaver

Overordnet har du ansvar for at vores centrale/decentrale lokaler er funktionelle og undervisningsklar og sikre den praktiske gennemførelse vores arrangementer og projekter. Opgaverne er bl.a.:

- Løbende lokaleklargøring - centralt/decentralt

- Ad hoc vedligeholdelses- og reparationsopgaver – centralt/decentralt

- Lave og opdatere lokale-/udstyrsoversigter

- Holde depoter organiserede og have overblik over al vores udstyr

- Reparation af udstyr/inventar/instrumenter

- Kontakt til vagt/alarmsystem

- Overvåge IT netværk og kontakt til kommunens IT-support

- Adm. og tilsyn med låsesystem og alarm

- Transport af instrumenter

- Opstilling/nedtagning af udstyr og instrumenter til koncerter og arrangementer

- Køre affald væk

- Samarbejde med kommunens bygningsmedarbejdere

Dine kompetencer

Som teknisk servicemedarbejder tager du ansvaret på dig og - i samarbejde med passionerede kolleger - sikrer at de fysiske rammer om undervisningen, koncerter, events og projekter altid spiller i høj kvalitet. Du er klar til at give den en ekstra skalle når der er behov for det, for at komme i mål. Som person trives du med at være i en positiv, tæt og proaktiv dialog med dine kolleger, og er klar til at hjælpe dem med stort og småt så vi sammen lykkes med opgaverne. Du er god til at skabe og vedligeholde tætte samarbejdsrelationer med alle, og du kommunikerer anerkendende, positivt og klart. Du holder hovedet koldt og smilet bredt også i travle og tilspidsede perioder.

Du har følgende faglige kompetencer og erfaring:

- Har kendskab til musik- og kulturbranchen, og er vant til at samarbejde med kulturmennesker

- Kan udføre handyman-opgaver ifm. vedligeholdelse og reparationer i vores lokaler

- Har kendskab til og erfaring med opstilling og kabling af musikgear, dvs. instrumenter, forstærkere, lys- og lydanlæg, m.m.

- Har erfaring med at arbejde i diverse IT-programmer og apps

- Har et stort overblik og arbejder selvstændigt og proaktivt med dine opgaver

- Er god til at prioritere og planlægge din arbejdstid for at komme godt i mål til tiden

- Har erfaring med at indgå i samarbejde omkring planlægning og udførelse af koncerter, arrangementer og projekter

Hvis du samtidig kan udføre reparationer på instrumenter og udstyr herunder lodde vil det være et ekstra plus

Det får du hos os

Vi tilbyder en stilling på 25 timer ugentligt, hvor arbejdstiden som udgangspunkt er fleksibelt tilrettelagt efter opgavernes karakter herunder aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer og koncerter. Arbejdstiden vil dog som udgangspunkt ligge inden for tidsrummet mandag-fredag kl. 08.00-13.00.

Køge Musikskole har omkring 2.500 aktivitetselever, som undervises rundt i hele kommunen og omkring 70 ansatte, hvoraf de fleste er deltidsansatte. Vi har et moderne musikskolehus ved Køge Stadion, og tilbyder vores elever og medarbejdere gode fysiske rammer omkring vores aktiviteter. På Køge Musikskole arbejder vi målrettet med og prioriterer et sundt og godt arbejdsmiljø med en høj grad af tillid, medindflydelse og åbenhed over for nye idéer og initiativer. I Køge Kommune har vi fokus på at medarbejderne får mulighed for faglig udvikling og mulighed for at udvikle deres tilknytning til kommunen som arbejdsplads.

Køge er en stærk kulturby, og vi samarbejder i stor stil med byens spillesteder, kulturhuse, biblioteker og ungdoms- og folkeskoler om at skabe et levende kulturliv for byens borgere. Vi huser MGK Sjælland og sammen med vores egen talentlinje sprudler vores musikmiljø med en masse engagerede og dygtige unge mennesker.

Mere information om os finder du på www.koegemusikskole.dk

Yderligere information om MGK Sjælland på www.mgksjaelland.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er 1.5.2025

Der forventes 1. samtalerunde torsdag d. 13.3.25 kl. 9-13 og evt. 2. samtalerunde onsdag d. 19.3.25 kl. 10-12

ANSØGNINGSFRIST: 28. februar 2025 kl. 12

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk



  • Køge, Køge Kommune, Denmark Køge Kommune Full time

    Køge Kommune søger en servicemedarbejder til at sikre, at vores fysiske rammer omkring undervisningen er funktionelle og klar til brug. Du vil være ansvarlig for lokaleklargøring, vedligeholdelses- og reparationsopgaver samt overvåge IT-netværket.Ansvarsområder:Lokaleklargøring og reparation af tekniske installationerVedligeholdelse af udstyr og...