Regnskabsmedarbejder - København

2 days ago


København K, Denmark Den Danske Scenekunstskole Full time

Regnskabsmedarbejder - København

Trives du med struktur, præcision og faste arbejdsgange? Så er det dig, vi søger til en stilling som regnskabsmedarbejder på Den Danske Scenekunstskoles campus på Holmen i København. Vi leder efter dig, der vil være med til at sikre, at vores regnskab altid sidder lige i skabet.

På Den Danske Scenekunstskole bliver du en del af en spændende og kreativ arbejdsplads, hvor du har daglig kontakt med unge, engagerede studerende og kolleger fra alle faggrupper på skolen.

Organisatorisk bliver du en del af vores økonomiteam på syv medarbejdere, der sammen løser opgaverne på tværs af skolens fem campusser. To af dine kolleger er placeret i Fredericia, mens resten arbejder fra København, herunder din leder.

I økonomiteamet lægger vi vægt på sparring i en uhøjtidelig tone, samtidig med, at vi stræber mod høj kvalitet og løbende at dygtiggøre os inden for vores respektive fagområder.

ARBEJDSOPGAVER

- håndtering af opgaver i RejsUd og IndFak (pr. april SDI)
- håndtering af opgaver i Navision bl.a.

- oprettelse af fakturaer og kreditnotaer

- oprettelse af Debitorer og kreditorer

- ompostering - DDI

- afstemninger af debitorer og kreditorer

- håndtering af diverse systemer: Campus, DSB, CWT m.fl.
- håndtering af kursusindbetalinger - Quickpay

VI DRØMMER OM DIG, DER...

- gerne er kontoruddannet og har erfaring med nogle af de statslige systemer som f.eks. Navision/IndFak/ RejsUd
- har erfaring fra lignende stilling
- arbejder struktureret, selvstændigt og trives med rutineopgaver og deadlines
- er imødekommende og fuld af gåpåmod
- har gode formidlingsevner i forbindelse med hjælp til bruger af diverse systemer
- har lyst til at deltage i udvikling og optimering af arbejdsgange og løsning af opgaverne i teamet

Vi tilbyder naturligvis oplæring i vores arbejdsgange og systemer for at sikre dig en god start.

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Stillingen er en fast stilling på 30 timer og ønskes besat 1. april eller snarest muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Tjenestestedet er Den Danske Scenekunstskoles campus i København, men der kan forekomme rejseaktivitet til skolens øvrige campusser i Holstebro, Aarhus, Odense og Fredericia. Der er selvfølgelig mulighed for hjemmearbejde.

ANSØGNING
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload ansøgning, cv og eksamenspapirer senest d. 11. februar 2025. Vi modtager kun ansøgninger via det elektroniske rekrutteringssystem.

Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted onsdag d. 19. februar 2025 med evt. anden samtale tirsdag d. 25. februar 2025.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen eller ansøgningsproceduren, er du velkommen til at kontakte teamleder for Økonomi Lars Aaskilde på telefon 2929 5218.

Den Danske Scenekunstskole ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement. 

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.  

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt. Læs mere på ddsks.dk.



  • København K, Denmark Den Danske Scenekunstskole Full time

    JobbeskrivelseFaglig profil:Vores økonomiteam består af syv medarbejdere, hvor to er placeret i Fredericia, mens resten arbejder fra København. Vi søger efter en erfaren regnskabsmedarbejder, der kan træde ind i vores team og bidrage til at sikre, at vores regnskab altid sidder lige i skabet.I denne stilling som regnskabsmedarbejder skal du være...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Søg jobbet Område: Økonomi Ansøgningsfrist: 09.02.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Motiveres du af at være i en kultur, der er båret af faglighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold? Og vil du være med til at sikre, at vi når vores mål om et toptunet...

  • Junior controller

    2 days ago


    København K, Denmark Kongernes Samling Full time

    Kongernes Samling er i rivende udvikling, og vi søger en nyuddannet regnskabsmedarbejder, der drømmer om at gå controllervejen. Vi leder efter en kollega, der søger et meningsfuldt job med gode muligheder for at udvikle sig og med mulighed for at få en karriere som controller. Som Junior Controller får du ansvar og arbejder med egne opgaver. Du får...