Assisterende driftsleder
2 days ago
Søger du et job, hvor du er omdrejningspunkt i den daglige drift? Og vil det være endnu mere attraktivt, hvis det også er hos en af landets største busoperatører, som spiller en aktiv rolle i at forsikre en bedre og mere bæredygtig kollektiv trafik på tværs af landet? Så har vi gode nyheder til dig hos Umove i Herning
Jobbet
Du vil blive en del af vores dygtige team, som er ansvarlig for busdriften i Herning. Som assisterende driftsleder hos Umove vil du sammen med driftslederen være omdrejningspunkt for den daglige drift af vores buskørsel og bidrage til at sikre den daglige busdrift og skabe gode rammer for passagererne. Du vil derfor tilbringe tid sammen med driften og have et tæt samarbejde med driftsleder og driftschef og alle vores buschauffører.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du vil komme til at arbejde med diverse områder inden for driftspaletten i en organisation i en rivende udvikling hos en af landets største busoperatører. Herudover vil der også være mulighed for fleksible rammer, hvortil villighed, proaktivitet og initiativ følger mulighederne for at vokse og udvide ansvarsområder.
Nogle af dine arbejdsopgaver inkluderer, uden at være begrænset til at være:
- Medansvar for det totale driftsoverblik, inkl. bemanding af chauffører og ajourføre vagtplaner
- Daglig sparring med samt arrangere træning/kurser for vores chauffører
- Kundeservice (inkl. klager), som primært er via telefon
- Kontrol af chaufførafregninger, deltage i vagtordning og fraværsopfølgning
- Månedsafregning, rapportering samt support til Midttrafiks realtidssystem
- Medansvarlig for den daglige ledelse i tæt koordination med driftslederen
Din profil og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er en udadvendt, struktureret og serviceminded kollega, som ikke går på kompromis med kvaliteten af dit arbejde. Derudover skal du også være en holdspiller, da vi i Umove værdsætter at fejre fælles succeser og altid er klar til at hjælpe hinanden for at nå vores fælles mål. Du skal have lysten og viljen til at lede og assistere i ledelsesopgaver, da du vil have ansvaret, når lederen ikke er til stede.
For at lykkes i denne position forventer vi, at du har følgende kvalifikationer:
- En god operationel og administrativ værktøjskasse og erfaring, som du bruger mundtligt og skriftligt
- Er proaktiv, handlekraftig, selvdreven ansvarsbevidst og fleksibel
- Har gode kommunikations- og formuleringsevner, er struktureret og har overblik
- Trives i en dagligdag, hvor du har flere bolde i luften og har forskellige opgaver
- Er erfaren med IT og Microsoft Office-pakken
Velkommen til Umove
Umove er blandt Danmarks største busoperatører og first-mover til at introducere el-drevne busser i store byer på tværs af Danmark. Vi er en organisation i rivende udvikling og vil være de bedste i branchen, hvorfor vi tager en aktiv del i at tilbyde bæredygtige transportløsninger, og har en ambitiøs agenda med stort klimafokus. Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et dynamisk team, som består af inspirerende og engagerede kolleger, hvor der er kort fra idé til handling og den afgørende beslutningstagning. Vi lægger vægt på at dele viden og læring på tværs af landet, ligesom der er mulighed for videreudvikling.
Din ansøgning
Hvis du er interesseret, kan du sende din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg” nedenfor. Vi afholder løbende samtaler og tiltrædelse er snarest muligt. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores driftschef Oliver Schultz på tlf. +45 28 14 61 78.
Stillingen ønskes besat snarest mulig, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig
----------------------------------------
Om Umove
Umove er Danmarks største privatejede busoperatør i kollektiv trafik og løser opgaver for 80 % af de offentlige trafikselskaber i landet. Stiftet i 2013 har vi over 2.000 medarbejdere og 900 busser. Selskabet har vokset sig stærk gennem opkøb af Fjordbus, De Hvide Busser, Thykjær A/S og De Blaa Busser, og har en årlig omsætning på over 1.000 MDKK. I 2017 overtog CUBE majoriteten af aktierne, og i 2024 blev Umove solgt til JPMorgan Asset Managements Global Transportation Group.
Om JPMorgan Asset Management’s Global Transportation Group
JPMorgan Asset Managements Global Transportation Group er en global leder inden for transportinvesteringer, grundlagt i 2010. Gruppen investerer i luftfart, jernbane, containerleasing, opladning af elektriske køretøjer, logistik og havvindmøllevedligeholdelse.
Vores vision
Vi stræber efter at være Danmarks bedste operatør i kollektiv trafik og samtidig bidrage til bæredygtige mobilitetsløsninger.
----------------------------------------
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
-
Assisterende Driftsleder
2 days ago
Herning, Herning Kommune, Denmark Umove AS Full timeUdfordringen:Vi søger en fremtidstruet kandidat, der kan stå til hovedet af koncernen og styre vores drift på bedmest måde. Som Assisterende Driftsleder, skal du kunne holde pulsen paå samtlige aktiviteter, mobilisere ressourcer og løse komplekse problemstillinger paå flydende får. Desuden skal du være strategisk tænker, der can våge at...