Medarbejder (lærer, psykolog, pædagog, socialrådgiver .) til tværgående team på det specialiserede skoleområde

4 weeks ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Kommune Full time
Søg jobbet

Område:
Øvrige
Kommunikation
Ansøgningsfrist:
22.04.2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse
Søg jobbet

Har du kendskab til behandlings- og specialundervisningsområdet (tidligere dagbehandlingsområdet) og inkluderende fællesskaber i almenområdet, og er du lærer, psykolog, pædagog, socialrådgiver eller lignende?
Så søger vi lige nu en kollega, der har lyst til at understøtte byens områdeforvaltninger og skoler i arbejdet med alternativer til dagbehandling og etablering af gode overgange fra dagbehandling tilbage til almenskolen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune har i efteråret 2024 etableret et team, der skal understøtte bedre rammer for forebyggelse af skolegang behandlings- og specialundervisningstilbud (tidligere dagbehandlingstilbud), fremdrift i forløbet i behandlings- og specialundervisningstilbud samt overgang fra behandlings- og specialundervisningstilbud til almenskolen. Til dette team søges en medarbejder, der skal bidrage til videreudvikling og understøttelse af det arbejde, der i forvejen finder sted hos de forskellige aktører på området.

Om stillingen
Målgruppen for teamets arbejde er skolesøgende børn og unge i betydeligt udsatte positioner. Teamets virke er dog gennem andre fagprofessionelle, som teamet har til opgave at understøtte, rådgive og udvikle i dialog med. Teamet arbejder tværprofessionelt, hvilket i praksis betyder, at opgavetildelingen ikke alene er baseret på medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrunde, men at faggrænser krydses, så professionerne kan berige hinanden til gavn for opgaveløsningen.

Teamet er forankret i en bydækkende enhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen, men arbejder tæt sammen med og meget ude i de fem geografisk opdelte BUF- og SOF-forvaltningsområder, herunder skoler, tværfaglig support, myndighedscentre, tilbud samt behandlings- og specialundervisningstilbud. Udover arbejdet ude i organisationen er der opgaver forbundet med udvikling og målstyring sammen med det øvrige team og teamleder.

Opgaverne består bl.a. af at

- understøtte områder og skoler med at tænke i og udvikle alternativer til behandlings- og specialundervisningstilbud – herunder bl.a. arbejde i enkeltsager, hvor teamet har til opgave at hjælpe de fagprofessionelle ift. fx sagsflow, sparring og planlægning af forløb
- arbejde med bydækkende spor. Bl.a. samarbejde med private behandlings- og specialundervisningstilbud om de kontraktlige aftaler, fx ift. fremdrift i forløbet i behandlings- og specialundervisningstilbuddet samt tilbageslusning til almenskole
- oparbejde specialiseret viden om tilbageslusning fra behandlings- og specialundervisningstilbud samt om muligheder indenfor de kontraktlige aftaler med behandlings- og specialundervisningstilbuddene med det formål at kunne understøtte og rådgive både områder, skoler, børne- og ungerådgivere, m.fl. generelt og i særligt komplicerede enkeltsager
- udvikle bedre rammer for fleksible skoletilbud gennem bl.a. et tæt, struktureret samarbejde med både kommunale og private aktører på området
- understøtte udviklingen af en tydelig samarbejds- og forløbsmodel, som skal udgøre en klar ramme for, hvordan vi samarbejder om og med de børn, som skal have et fleksibelt skoletilbud eller i et behandlings- og specialundervisningstilbud
- oparbejde et bydækkende overblik over feltet, så det sikres, at de gode erfaringer bliver grebet og videreført
- koordinere bydækkende opgaver og løbende følge op på målene med indsatsen

Teamet er en del af et tværgående investeringsforslag mellem de to forvaltninger. Investeringsforslaget kan læses her.

Om dig
Du er måske uddannet lærer, psykolog, pædagog, socialrådgiver eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Du har praksiserfaring med, hvordan man arbejder med skolegang for børn og unge i betydeligt udsatte positioner. Uanset hvilken baggrund, du har, har du en ressourceorienteret tilgang samt viden om, hvordan børns deltagelsesmuligheder i skolen øges. Du må også meget gerne have erfaring med administrativt arbejde.

Du får mange samarbejdsflader i et felt med mange og indimellem modsatrettede interesser. Det kræver, at du står stærkt forankret i din faglighed, men samtidig er nysgerrig på andres. Da du skal være med til at sikre det gode, helhedsorienterede samarbejde, skal du være imødekommende, lyttende og ydmyg, men samtidig være robust og kunne bevare overblikket og roen, når der er udfordringer og modstand på vejen.

Du skal kunne trives i kompleksitet og i en omskiftelig hverdag med varierende arbejdsopgaver, som peger ind i mange forskellige kontekster. Det betyder, at du både skal holde af at være meget på farten, men også af at producere og udvikle hjemme på kontoret.

Derudover har du

- flair for organisationsforståelse og for hurtigt at danne dig et overblik
- erfaring med at give vejledning, rådgivning og sparring
- kompetencer til og meget gerne erfaring med at udvikle, planlægge og implementere nye tiltag
- mod på at stille spørgsmål til praksis og indgå i dialog med forskellige fagprofessionelle og ledelseslag i både de decentrale enheder og på dagbehandlingstilbuddene
- stærke formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- evnen til at arbejde selvstændigt, men samtidig indgå naturligt i makkerskaber og teamsamarbejdet
- evnen til både at mærke det enkelte barn og dets familie, selv om det er det professionelle netværk, du arbejder med, og også til at møde samarbejdspartnere, der hvor de er
- mod på det tværprofessionelle samarbejde og lyst til at være en aktiv medskaber af et næsten nyetableret team, hvor de overordnede linjer er tegnet, mens resten skal blive til i dialog med vores mange samarbejdspartnere
- kendskab til Københavns Kommune vil være en fordel, men er ikke et krav

Om os
Som en del af det tværgående team får du en helt unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle nye samarbejdsformer på et spændende tværsektorielt felt. Vi tilbyder derudover et stærkt fagligt miljø på landets største arbejdsplads. Du vil blive en del af et center med dygtige kolleger, en uformel omgangstone, plads til sparring og en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er forankret i Bydækkende Center for Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Gyldenløvesgade 15, København V. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Opstart er den 1. juni 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte teamleder Louise Neergaard Aaen på 24 90 34 90 (i uge 14 og 15) eller tværgående konsulent Katrine Kjer Kristensen på 21 13 57 70.

Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 25. april (1. samtaler) og mandag den 28. april (2. samtaler). Kandidater vil blive kontaktet vedrørende invitation til samtale torsdag den 24. april om eftermiddagen.

  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    SøgejobBeskrivelse af stillingenVi søger en kollega til at understøtte arbejdet med tværgående samarbejde mellem BUF og SOF i Københavns Kommune. Arbejdet foregår i et center, der skal opbygge og udvikle samarbejdsformer på et spændende tværsektorielt felt.Til dette team søger vi en kollega med uddannelse som lærer, psykolog, pædagog eller...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Stillingens indholdSøger du et arbejde, der giver mening og udvikling?Faglig indsigt og samarbejdeVi søger en dygtig medarbejder, der kan deltage i et tværfagligt teamarbejde. Her har du mulighed for at tage ansvar for dine opgaver og træffe selvstændige beslutninger.Faglig udvikling og vejledningI fællesskab med dit team følger I et årshjul, som...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark kk Full time

    Krudthuset på Christianshavn søger to relationskompetente pædagoger med tiltrædelse snarest muligt. Krudthuset er en velfungerende integreret institution beliggende på Christianshavn, tæt på byen, vandet, grønne områder samt metro og bus, hvilket giver gode muligheder for udflugter. For mere information, besøg vores hjemmeside, hvor der også er...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Tværfaglig Sammenspil til Hjælp for Børn og UngeVi søger en dygtig sociale rådgiver, der ønsker at være med til at hjælpe børn og unge med at møde hverdagens udfordringer. Dette job indebærer samarbejde med andre professionelle, såsom psykologer, pædagoger og anden personale for at fremme en helhedssyn og bedre udvikle børnenes og ungenes...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    Ved Studienævnet for Psykologi søger vi instruktører til en række fag på bacheloruddannelsen i psykologi. Instruktørerne vil være ansat fra 1. august 2025 og har ansvar for at facilitere undervisningen i følgende fag:Introduktion til psykologi og videnskabsteoriStatistik og kvantitative forskningsdesign IKognitionspsykologiKlinisk psykologi...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Fokus på klinisk psykoterapiVi søger en dygtig og erfaren autoriseret psykolog til at arbejde med terapeutiske samtaler. Som psykolog vil du være en del af en dynamisk gruppe på en arbejdsplads med højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt fællesskab og indbydende fysiske rammer.Arbejdet vil bestå i terapeutiske samtaler, men der vil også være...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Vores institution søger en pædagog, der kan bidrage til at skabe en positiv og samvirkende arbejdsmiljoeHvem søger vi? En ambitiøs og engageret pædagog, der gerne vil være en del af vores team og bidrage til at skabe en god daginstitution for børn.Tværarbejdet mellem stuerne er et væsentligt element i vores institution, hvor alle er velkommen til at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark kk Full time

    Børnegården i Ryesgade søger pædagog til vores bybørnehaveVi søger en pædagog til vores bybørnehave, hvor vi lægger vægt på børneperspektivet og relationer.Om jobbetAnsættelsen starter den 1. juni 2025 eller snarest derefter. Vi søger en pædagog, der er rummelig, imødekommende og har et fagligt ståsted.Om osVores institution er kendt som...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Kommune Full time

    Fremme din karriere med en udfordrende rolle som Socialrådgiver på vores børnefamilieenhed.Bidrag yde til en tryg og sikkert fremtid for børn og unge i samarbejde med deres familier og netværk. Vores team søger et stort antal studenter, der ønsker at tage første skridt mod en succesrig karriere indenfor social arbejde.På vores moderne arbejdsplads...

  • Pædagog medalsager

    19 hours ago


    Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Pædagogisk medarbejder - Til Vuggestue/BørnehaveVores team søger en udemærket pædagog, som kan lede og deltage i alle aspekter af hverdagslivet på Himmeltræet. Du vil være ansvarlig for at skabe sjovt og spændende samvær med børnene og kolleger, samt tilbyde forældresamarbejde og trivselsvurderinger.