Er du vores nye kollega? Hos Arts og Aarhus BSS Økonomi søger vi forretnings- og projektcontrollere

3 weeks ago


Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Universitet Full time
Motiveres du af at arbejde med tal og rådgivning i et ansvarsfuldt job med selvstændige opgaver, og vil du arbejde med økonomistyring på Aarhus Universitet - en af landets største uddannelsesinstitutioner, så er du måske vores kommende medarbejder i økonomiafdelingen på Arts og Aarhus BSS.

Vi er på udkig efter flere kollegaer, der har lyst til at være en del af et stærkt fagligt og kollegialt team og til at sikre fortsat effektiv økonomistyring. Du sætter en ære i at udføre opgaverne korrekt og er samtidig serviceorienteret og har fokus på at skabe gode relationer. Vi mangler pt både projektcontrollere og forretningscontrollere, angiv gerne hvis du har præference for en af funktionerne.

Projektcontroller

Som projektcontroller bliver du ansvarlig for et antal eksternt finansierede bevillinger, som forskerne søger midler til fra forskellige private eller offentlige fonde samt EU. Du bliver også ansvarlig for bevillinger, der omhandler indtægtsdækket virksomhed. Du vil blive primær kontaktperson for et antal forskere angående diverse økonomiske forhold.

Dine opgaver vil blandt andet være:

- Løbende økonomisk rådgivning til forskerne og opfølgning på deres bevillinger
- Ansvar for budgetlægning og løbende rebudgettering
- Regnskabsaflæggelse i henhold til de forskellige bevillingsgiveres krav
- Økonomisk rådgivning i forbindelse med ansøgninger (i samarbejde med universitetets centrale forskningsstøtteenhed, instituttet osv.)
- Løbende driftsopgaver i forbindelse med den daglige økonomistyring, herunder godkendelse af fakturaer, kontrol af rejseafregninger o. lign.

Forretningscontroller

Som forretningscontroller vil du typisk få ansvaret for at servicere et institut eller enhed i forhold til budgetter, ledelsesstøtte samt økonomisk administration generelt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

- Løbende økonomisk rådgivning til institutledelse og institutsekretariat
- Ansvar for budgettering og forecasting af instituttets ordinære finanslovsmidler
- Månedlig drifts- og lønopfølgning til institutledelsen
- Løbende driftsopgaver i forbindelse med den daglige økonomistyring, herunder godkendelse af fakturaer, kontrol af rejseafregninger o. lign.
- Diverse ad hoc-opgaver, analyser, beregninger osv. efter nærmere aftale

Faglige og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du har interesse for ovennævnte opgaver. Du kommer med relevant erfaring eller er nyuddannet med lyst til at lære nyt. Det er en fordel, hvis du har en kandidatuddannelse (f.eks. cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol.), men anden uddannelse kombineret med fagligt relevant erfaring er også en mulighed.

Du har flair og interesse for it (vi bruger bl.a. Excel, Navision og PowerBI), ligesom du er proaktiv og god til kommunikation. Vi lægger stor vægt på, at du er serviceminded, engageret og pligtopfyldende.

Vi tilbyder

Vi garanterer et højt fagligt niveau og et uformelt miljø, hvor vi sætter stor pris på hinanden og hinandens indsats som en del af det samlede hold. Gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdstid, distancearbejde og opgaveløsning er en naturlig del af vores hverdag.

Vi tilrettelægger et oplæringsprogram til dig, som du følger den første tid af din ansættelse. I takt med, at du bliver bekendt med regler og procedurer på området, vil du kunne løse dine arbejdsopgaver selvstændigt og hurtigt få et stort ansvar.

Om afdelingen

Arts og Aarhus BSS Økonomi yder rådgivning til og understøtter de strategiske initiativer på fakulteterne Arts og Aarhus BSS. Organisatorisk er afdelingen en del af det administrative center på Aarhus BSS, som understøtter kerneopgaverne inden for forskning og uddannelse med rådgivning og support inden for HR og ph.d.-administration, økonomi, it og kommunikation samt studieadministration og studenterservice.

Vi er 30 medarbejdere og er en decentral enhed på Aarhus Universitet, der varetager den økonomiske styring af to af universitetets i alt fem fakulteter. De to fakulteter består tilsammen af ni institutter, ca. 2.450 medarbejdere (årsværk), ca. 20.000 heltidsstuderende, ca. 1.300 eksterne fondsbevillinger og en omsætning i 2024 på 2,4 mia. kr.

Størstedelen af afdelingen har arbejdsadresse på campus Aarhus, mens et mindre antal medarbejdere arbejder fra campus Emdrup og campus Herning. De opslåede stillinger vil have arbejdssted i Aarhus.

I afdelingen er der to teamledere, som varetager den daglige og faglige ledelse af to teams af projektcontrollere. Afdelingen ledes af økonomichefen.

Hvis du vil vide mere om os, kan du læse mere om Aarhus BSS, Arts og afdelingen.

Krav og vilkår

Der opslås i alt to fuldtidsstillinger samt et midlertidigt barselsvikariat på 1 år. Stillingerne kan både være fuld tid (37 timer) eller deltid alt efter nærmere aftale.

Starttidspunktet aftales nærmere, men forventes at være d. 1. juni eller 1. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten eller anden relevant overenskomst.

Arbejdssted

Arbejdsstedets adresse er Bartholins Allé 12-14, 8000 Aarhus C.

Yderligere information

Spørgsmål vedrørende stillingerne kan rettes til teamleder Mia Just Pedersen på mail mia.just@au.dk / tlf. 8715 2213.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Jeannette Guldborg Petersen på mail jeannette.petersen@au.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. maj 2025. Der forventes ansættelsessamtaler i løbet af maj.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Hudlæge- og Laserklinik Speciallægeselskabet ApS Full time

    Er du en smilende sekretær med godt humør, som har lyst til at arbejde i en travl speciallægepraksis? Så er du måske den, vi søger. Vi er en hudlægeklinik, der ligger i hjertet af Aarhus.Vi forestiller os, at du er uddannet lægesekretær eller tilsvarende med erfaring og interesse for dermatologi.Ansættelsen er 32 timer pr. uge med fast ugentlig...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark OLT ApS Full time

    Er du veltalende og elsker du at snakke med mennesker? Har du gå-på-mod og vil du udvikle dine salgsevner? Har du lyst til at være en del af et team, hvor vi har det sjov og støtter hinanden?...SÅ har du nu mulighed for at blive mødebooker i vores B2C-salgsteam hos OLT Man.-tors.: kl. 8.00-16.00 (fre.: kl. 8.00-15.00).? Centralt - i smukke omgivelser...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet:- Vi ønsker at skabe de bedste rammer og muligheder for vores borgere og sammen med vores borgere, til et liv i fællesskab, og med livskvalitet for det enkelte menneske, og din roller er også at have et blik på borgernes fysiske, psykiske og sociale hverdagsliv.- Som afløser i hjemmeplejen, udfører du pleje og praktiske opgaver hos vores...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Er du socialpædagog med lyst til at gøre en forskel for borgere med psykiske udfordringer og misbrug? Brænder du for at skabe struktur, relationer og meningsfulde aktiviteter? Så er du måske vores nye kollega.Om jobbet:På plejehjemmet Carl Blochs Gade arbejder vi for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgere fra 50 år og opefter, der har...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet:Vil du være med til at udvikle og skabe de bedste rammer for sportens talent- og elitemiljøer i Aarhus Kommune?Vi søger en faglig stærk og selvstændig konsulent til at understøtte arbejdet med at skabe de bedste rammer for den aarhusianske idræt i regi af det kommunalt drevne sekretariat Eliteidræt Aarhus, der bl.a. er ansvarlig for Elite...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    UngiAarhus søger i Midtbyklubben 1 uddannet pædagog til barselsvikariat med tiltrædelse 1. juni.Midtbyklubben består af en fritids- og ungdomsklub, samt legepladsen Børnenes og Beboernes Jord. Stillingen er med primær funktion ved Midtbyklubben på Nørre Alle 30 B, 8000 Aarhus C.Målgruppen er 4. kl. -18. år, som primært er bosat i området. Vi har...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Kofoeds Skole Aarhus Full time

    Kofoeds Skole er et tilbud til mennesker, som gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv. Vi har et stort udbud af værksteder og samarbejdsprojekter med det omkringliggende samfund.Kofoeds Skole Aarhus' administration er en lille enhed med henholdsvis forstander og dig, som i samarbejde med fællesadministrationen på Kofoeds Skole varetager den daglige...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet:Er du en faglig dygtig og kærlig Sosu-assistent, som brænder for at være med til skabe hjemlig hygge og nærvær for vores beboere? Så er du måske den, vi leder efterPlejehjemmet Ankersgade 19-23 består af to huse med 42 søde beboere. Her er det beboerne der bestemmer. Derfor vil du allerede til samtalen møde en eller to beboere, da de er...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet:Uddannet social-og sundhedshjælper søges til primær dagvagt Plejehjemmet Ankersgade 25 og 27Vil du være vores nye kollega? Hos os bidrager vi alle til det gode arbejdsmiljø. Vi vil de gode relationer med hinanden, både kollegaer imellem, til vores beboere og til ledelsen. Vi passer på hinanden i hverdagen, griner sammen men er også...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Jobcenter Aarhus, Job & Virksomhedsservice Full time

    Jobcenter Aarhus søger på vegne af Sundhed og Omsorg samt Aarhus Tech voksenelever til uddannelse som Ernæringsassistent i et plejehjemskøkken, Café i Folkehus, eller skolekøkken på en Folkeskole.Er du ledig og tilmeldt ved Jobcenter Aarhus? Kan du lide at lave mad og kunne du tænke dig at arbejde med kostplanlægning og produktion af mad til borgere...