Lagerelev - Greve
3 weeks ago
Greve, Greve Kommune, Denmark
Bilka
Full time
Elev til lager/vareudleveringLige nu søger vi en elev til Servicecentret, hvor vi modtager og tester computere, fjernsyn og mobiltelefoner, som kunderne oplever problemer med. Har du teknisk forståelse, og er du allerede interesseret i computere, gaming, foto, lyd m.m., så er jobbet sikkert lige dig. Du skal bl.a. hjælpe med reparationer, vi kan klare selv og med at sende produkter videre til specialister, hvor vi ikke kan, så kunden altid får sit produkt tilbage hurtigst muligt.
Lager/vareudlevering
Bilka er meget mere end det, kunderne ser. Bag facaden ligger vores lager, der altid summer af aktivitet, og hvor vi samarbejder og brænder for, at vores kunder kan få de varer med hjem, som de er kørt til os efter. Vi skal fungere glat og effektivt – og ikke mindst sikkert – når vi modtager varer og sikrer deres tilgængelighed på lageret, så varehuset altid fremstår velopfyldt. Kort sagt fungerer vi allerbedst, når kunderne slet ikke tænker over, at vi eksisterer.
I vareudleveringen har vi dagens sidste chance for at give kunderne en god oplevelse, inden de lægger deres indkøb i bilen og kører hjem, så vi skal minimere ventetiden og vise kunden service i verdensklasse. Hver gang.
Du får en alsidig hverdag med ansvar
Der er ingen dage, der er helt ens, så dine opgaver varierer. Nogle opgaver løser du alene, andre løser du med dine kolleger.
En arbejdsplads, hvor du gør en forskel
I et job i Bilka gør du en forskel – som medarbejder og som kollega – uanset hvem du er Til gengæld gør jobbet også en forskel for dig. Du bliver del af et stærkt fællesskab, får nye kompetencer og værdifulde erfaringer, som du kan bruge fremover.
Bilka som arbejdsplads
I Bilka har vi en klar ambition om at være Den Bedste Arbejdsplads i detailbranchen. Hver eneste dag arbejder vi målrettet på at gøre os fortjent til den titel blandt vores medarbejdere.
Som medarbejder i Bilka – uanset niveau – har du mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt og forfølge dine karrieredrømme. Vi ved, at jo mere tilfredse og dygtige medarbejdere vi har, desto bedre rustede er vi til at sikre, at kunderne vælger at handle hos os.
Du bliver en del af fællesskabet
Det bedste ved at arbejde i Bilka er, at du får en masse gode kolleger. Her indgår du i et team og på en arbejdsplads, hvor holdånden er høj. Du bliver ikke kun en del af en afdeling. Du er med i fællesskabet i hele butikken, og du er kollega i såvel kæden som hele virksomheden. Det kan være en stor hjælp, hvis du fx flytter til en anden by i forbindelse med dit studie og har behov for et studiejob der.
Vil du med på holdet?
Vi er på udkig efter dig, som gerne giver dine kolleger en ekstra hånd, når I sammen leverer den store, fælles indsats, der skal til, for at i med stolthed kan tage godt imod kunderne i afdelingen. Med dit gode overblik tager du gerne ejerskab – og også lederskab, hvis der er behov for det.
Flere fordele …
Bilka er del af Salling Group, der er en af Danmarks største arbejdspladser. Det giver dig fordele, du ikke får andre steder – fx rabatter hos koncernens øvrige brands som fx Starbucks, Netto, føtex, BR og Carl's Jr. Og muligheden for at indgå i et stort og stærkt fællesskab, som vi også dyrker ved sjove og hyggelige fællesarrangementer.
Masse af muligheder …
I et job i Bilka lærer du ikke kun noget nyt på hver vagt. Du vokser også som menneske gennem samarbejde med dine mange dygtige, hjælpsomme og helt forskellige kolleger. Og så får du adgang til vores medarbejder-app.
Og mere mening…
I Bilka får du en arbejdsplads, der engagerer sig i samfundet. Vi støtter fx Fødevarebankens tiltag mod madspild. Og Salling Fondene giver økonomisk støtte til projekter og foreninger, der medvirker til at skabe en bæredygtig udvikling og hjælper nogle af samfundets mest udsatte grupper.
Hvor lang tid tager det?
Elevuddannelsen tager i alt 2 år. Din uddannelse er en kombination af praktik i varehuset og skoleophold. Du skal deltage på ophold på Salling Groups kursuscenter i Ebeltoft sammen med de andre elever fra Salling Group,
Interesseret?
Læst mere på https://www.bilkaelev.dk/.
Vi glæder os til at høre fra dig.