Kommunikationschef

2 days ago


København Ø, Denmark Astra Full time

Det nationale naturfagscenter Astra søger kommunikationschef

Som kommunikationschef skal du stå i spidsen for et team på 9 medarbejdere på vores kontor i København. Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, som består af specialister og projektledere inden for det kommunikative område. Der er faglig stolthed og masser af humor i teamet.

I hverdagen skal du få teamets faglighed til at blomstre gennem tillidsbaseret ledelse, godt samarbejde på tværs af organisationen og ved at etablere effektive arbejdsgange. Teamet løfter kommunikationsopgaver i regi af Astra-brandet og sikrer, at Astras mange programmer og indsatser når ud til den rette målgruppe, som fx er lærere og fagpersoner. Din opgave bliver i særdeleshed at optimere processer og videreføre den forandring, som teamet har været igennem de seneste år.

Det er således lige så vigtigt at du har indsigt i produktionsstyring, projektledelse og ressourceallokering, som at du kan sparre med teamet om kommunikationsprodukterne og tænke strategisk.

Om teamet

Kommunikationsteamet er Astras ‘inhouse kommunikationsbureau’ med faglige eksperter, som i fællesskab løfter meget forskelligartede opgaver med mange andre kollegaer i regi af både Astra-brandet og Astras mange programmer fx Science Talenter, Unge Forskere, Masseeksperiment, Big Bang og Naturvidenskabsfestival. Opgaven består i høj grad i at sikre målrettet kommunikation, der skaber værdi for målgruppen, fx elever, lærere, naturfagskoordinatorer og fagpersoner. Produktioner af høj kvalitet og produktionsstyring fra ‘vugge til grav’ er en stor del af det daglige arbejde i kommunikationsteamet. Vi udkommer desuden dagligt på en række digitale kanaler med nyheder, videoer, statusopdateringer og nye webprodukter.

Desuden skal du som kommunikationschef bidrage til at styrke Astras stemme i uddannelsesdebatten gennem fx debatindlæg. Dette sker ofte i samarbejde med relevante samarbejdspartnere fra ligesindede organisationer i Danmark.

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du er opsøgende, stærk til samarbejde, kan skabe overblik og struktur og være god til at opbygge relationer, både internt og eksternt.

Astra tilbyder:

- En mulighed for at styrke naturfagsområdet i Danmark gennem professionel kommunikation til målgrupperne
- Stor indflydelse på Astras samlede kommunikationsindsats
- Høj grad af fleksibilitet i planlægningen af din arbejdsdag og med mulighed for hjemmearbejde

Vi forventer, at du har:

- Flere års ledererfaring fra en lignende organisation, bureau el. lign.
- En kommunikationsfaglig baggrund og helst en lederuddannelse
- En anerkendende, nærværende og tillidsbaseret tilgang til medarbejdere og samarbejdspartnere
- Lyst til at lede selvstændige og fagligt stærke medarbejdere - og balancere resultater og trivsel
- Erfaring med strategisk planlægning, opfølgning og effektmåling
- Gerne erfaring med forandringsledelse
- Erfaring med projektstyring og -implementering
- Erfaring med at arbejde med ressourcestyring og timeallokering

Derudover forventer vi, at du kan:

- Afgrænse og prioritere opgaver samt sikre, at der er ressourcer allokeret til at udføre dem på rette tidspunkt
- Skabe relationer og forventningsafstemme med vores interne ‘kunder’ og eksterne samarbejdspartnere
- Arbejde systematisk og skabe struktur og overblik over mange forskellige opgaver
- Gå forrest med nye ideer, der kan optimere processer i et team, der er i en faglig udviklingsproces, så vi kan bruge tiden på det, der er strategisk vigtigt og sjovt – og kan følge idéerne til dørs
- Bidrage til økonomiopfølgning og anden administration, sammen med det øvrige ledelsesteam
- Endelig er det en fordel - men ikke en betingelse - hvis du har kendskab til uddannelsesområdet.

Vi ser gerne, at du har erfaring med flere af følgende kommunikationsdiscipliner; strategisk og politisk kommunikation, branding, digitale medier samt marketing og at du samtidig er i stand til at styre og coache på tværs af disciplinerne.

Om Astra
Astra er det nationale naturfagscenter. Vi understøtter grundskolens og ungdomsuddannelsernes undervisning i naturfag og naturvidenskab sammen med en lang række andre aktører. Vi er en selvejende institution med egen bestyrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Astra har 75 medarbejdere, heraf 8 teamchefer, som er fordelt på hovedkvarteret i Sorø samt kontorer i Århus og København. Se mere om Astra på Astra.dk

Ansøgningsfristen er 14. februar 2025

Jobbet søges ved at uploade ansøgning og CV på Astra.dk/job

1. samtale og 2. samtale ventes afholdt i uge 9, 2025. Samtalerne holdes på vores kontor i København.

Ansættelsesvilkår:

- Du tiltræder d. 1. maj 2025, gerne før.
- Du bliver ansat efter den gældende overenskomst mellem Medarbejder- og kompetencestyrelsen og den relevante faglige organisation med mulighed for tillæg efter kvalifikationer, erfaringer og dokumenterede resultater.
- Din daglige arbejdsplads vil være i København
- Du skal kunne fremvise en ren børneattest.

Vil du vide mere om stillingen
Så er du velkommen til at kontakte direktør Mikkel Bohm på mail mb@astra.dk eller mobil 20 22 46 33. Du kan læse mere om Astra på astra.dk



  • København Ø, Copenhagen, Denmark Astra Full time

    Om StillingenVi søger en erfaren kommunikationschef til at lede vores kommunikationsteam. Teamet er Astras 'inhouse kommunikationsbureau', med faglige eksperter, der løfter meget forskelligartede opgaver sammen med mange andre kollegaer i regi af både Astra-brandet og Astras mange programmer fx Science Talenter, Unge Forskere, Masseeksperiment, Big Bang...


  • 2100 København Ø, Denmark Astra Full time

    Barselsvikar for kommunikationskonsulent i Astra Astra - det nationale naturfagscenter søger en barselsvikar for en af vores dygtige kommunikationskonsulenter. Vi leder efter dig, som vil bidrage til, at børn og unge får lyst til at forstå, udforske og forandre verden gennem naturvidenskabelige metoder. Som barselsvikar skal du koordinere og drive...


  • 2300 København S, Denmark Domstolsstyrelsen Full time

    Danmarks Domstole er en vigtig institution i det danske demokrati og retssamfund Vi søger nu en fagligt dygtig, strategisk tænkende og engageret kommunikations- og pressechef, der har lyst til at være en bærende kraft i udviklingen og driften af Danmarks Domstoles kommunikation. Danmarks Domstole arbejder hver dag for ret og retfærdighed. Det gør vi...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Astra Full time

    Stillingens OmfangVi søger en erfaren kommunikationschef, der har indsigt i produktionsstyring, projektledelse og ressourceallokering, samt en kommunikationsfaglig baggrund og helst en lederuddannelse. Din opgave bliver at optimere processer og videreføre den forandring, som teamet har været igennem de seneste år.Du bliver en del af en engageret...

  • Naturfaglig Ledelse

    2 days ago


    København Ø, Copenhagen, Denmark Astra Full time

    Arbejde med AstraAstra er Danmarks nationale naturfagscenter. Vi søger en erfaren kommunikationschef til at lede vores kommunikationsteam.Karriereudvikling og Nye UdfordringerI denne stilling skal du være den nye ledende stjerne i et årligt omvendt team på 9 medarbejdere. Dine medarbejdere forventer, at du løfter deres faglighed gennem tillidsbaseret...


  • København S, Copenhagen, Denmark Domstolsstyrelsen Full time

    Om osVi søger en dygtig kommunikations- og pressechef, der kan føre vores kommunikationsenhed fremad. Vi er en vigtig institution i det danske demokrati og retssamfund og har et stort ansvar for at sikre retfærdighed og trøst i Danmark.


  • København K, Denmark Akademisk Arkitektforening Full time

    Stillingens UdbytteDu vil have mulighed for at arbejde i et team, der drives af menneskers interesser og vindende arbejde i byggeri og arkitektur. Du vil også kunne bidrage til, at efektuerede knep til enkelheden ind i dagliglivets grove fragmentering overføre synslighed forbundet indeni organisational funktionerne.Disse salgsaktiviteter vil udbyde...


  • København V, Denmark Danske Bank Full time

    Om os">Danske Bank er en af Danmarks førende finansieringsinstitutter med en lang tradition for at udvikle innovative løsninger til vores kunder. Vores mission er at hjælpe vores kunder til at nå deres mål, og vi søger en dygtig Teamleder til at styrke vores kommercielle arbejde i Asset teamet.


  • København, Denmark Københavns Universitet (KU) Full time

    Kan du sætte dig i museumsgæsternes sted? Har du erfaring med servicedesign? Kan du levere tekster med klare og præcise budskaber? Er du god til at bevare overblikket over mange sideløbende opgaver og samtidig have styr på detaljen? Så er det måske dig, der er vores nye kollega i kommunikationsafdelingen på Statens Naturhistoriske Museum. Om...


  • København, Denmark Arkitektforeningen Full time

    Vi søger en praktikant i foråret 2025 til afdelingen for politik og kommunikation i Arkitektforeningen. Du vil bl.a. komme til at arbejde for at fremme den grønne og bæredygtige omstilling af byggeriet og få indgående kendskab til, hvordan man bedriver optimal politisk interessevaretagelse og kommunikerer strategisk i en interesseorganisation, der...