Kontraktjurist til Banedanmarks Signalprogram
16 hours ago
Kontraktjurist til Banedanmarks Signalprogram Drømmer du om at være med til at skabe det juridiske fundament for fremtidens jernbane i Danmark? Vil du arbejde med komplekse problemstillinger og kontraktforhandlinger i et fagligt dygtigt juridisk fællesskab? Så er du måske vores nye kollega i Contract Law & Negotiations I Banedanmark arbejder vi med nogle af landets største anlægs- og vedligeholdelseskontrakter. Som kontraktjurist i Signalprogrammet bliver du en del af et engageret team, der samarbejder tæt med tekniske eksperter, økonomer og projektledere for at sikre de bedste kontraktuelle rammer. Bliv en del af et solidt juridisk fællesskab I Contract Law & Negotiations er vi specialiserede i juridisk rådgivning om kontraktuelle forhold i Banedanmark. Vi håndterer alt fra kontraktudarbejdelse og -forhandling til fortolkning og risikovurdering af kontrakter. Du vil få en central rolle i at: Udarbejde og forhandle kontrakter inden for anlægs-, leverance- og tjenesteydelseskontrakter. Rådgive projektteams om kontraktretlige forhold og risici. Udvikle standardkontrakter og sikre, at kontraktgrundlaget er juridisk velfunderet. Bidrage til løsning af kontraktuelle tvister. Undervise kolleger i kontraktret, hvis du er interesseret i det. I Contract Law & Negotiations håndterer vi også alle udbudsretlige udfordringer i forbindelse med de store kontrakter om udrulning af digitalt signaludstyr. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand.jur. eller cand.merc.(jur.) og erfaring med kontrakt ret og forhandlinger. Da du arbejder med tværfaglige projekter, skal du trives i en hverdag, hvor du er i dialog med mange forskellige mennesker med forskellige faglige baggrunde. En undersøgende og åben tilgang er nødvendig, og i bytte opnår du vigtig indsigt i processen med at udvikle og opretholde en IT-integreret jernbaneinfrastruktur. Det er vigtigt, at du arbejder metodisk og evner at kommunikere komplekse juridiske analyser – også til kolleger uden juridisk baggrund. En stor del af den interne kommunikation foregår på engelsk på skrift og i tale hvorfor det vil være positivt hvis du behersker dette. Dine nye kolleger og arbejdsplads Hos os bliver du en del af et professionelt juridisk miljø med mulighed for sparring og faglig udvikling. Vi har en uformel omgangstone, og vi vægter et godt arbejdsmiljø med plads til faglig nysgerrighed og holdånd. Din arbejdsplads vil være på Banedanmarks hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station i København. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde samt adgang til fitnessfaciliteter og sundhedsordning. Ansættelsesforhold Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. Kontakt og ansøgning Vil du vide mere? Kontakt Teamleder Jesper Graff på jgrf@bane.dk eller telefon 25477702. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Klik på "Søg stillingen" og følg instruktionerne. Vi ser frem til at høre fra dig Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. Fakta Application due04-01-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Arbejdstid Position category Position typeJura og contract management WorkplaceRegion Hovedstaden Workplace Contact Jesper Graff E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://banedanmark.dk/ Share/Print
-
København V, Denmark Banedanmark Full timeNøglemedarbejder til koordinering af Banedanmarks beredskab Kunne du tænke dig koordinere med både interne enheder og nationale beredskabsaktører, sikre vedligehold og implementering af beredskabsplaner og bidrage til at forbedre det samlede beredskabsarbejde i Banedanmark? Så er du måske den nye kollega vi søger! Vi mangler en kollega til det...
-
Trafikal vagthavende til Trafikstyring Øst
5 days ago
København V, Denmark Banedanmark Full timeTrafikal vagthavende til Trafikstyring Øst Vil du arbejde med den operationelle ledelse i Fjernstyringscentralen i København? Trafikstyring Øst har ansvaret for den daglige trafikafvikling i og omkring København. Sammen med den øvrige vagthavendegruppe, arbejder 70 engagerede medarbejdere 24/7, 365 dage om året for en sikker, effektiv og pålidelig...
-
København, Denmark Danida - Udenrigsministeriet Full timeI kontor for Bane handler vores arbejde om at sikre høj sikkerhed på jernbanen. Når der sker ændringer i infrastrukturen – som for eksempel på Aarhus H eller ved Femern-forbindelsen – er det os, der står for godkendelsen. Vi har brug for en dygtig kollega til at hjælpe med godkendelser af infrastrukturen. Måske kunne det være dig?Dit nye team og...