Lungemedicinsk interesseret læge til en uklassificeret yngre lægestilling, Lungemedicinsk Afsnit, Næstved Sygehus, Sjællandla

4 weeks ago


Næstved, Næstved Kommune, Denmark Region Sjælland Full time
Lungemedicinsk interesseret læge, Sjællands Universitetshospital

Vi søger en lungemedicinsk interesseret læge til en uklassificeret yngre lægestilling. Stillingen er en god mulighed for dig, der gerne vil tilegne dig kvalifikationer indenfor lungemedicin, fx forud for ansøgning om hoveduddannelse.

Arbejdet vil næsten udelukkende være med lungemedicinske patienter. I sengeafsnittet vil du gå stuegang på patienter med både specielle og mere almindelige lungesygdomme. I infiltratenheden vil du få mulighed for at lære og forbedre den svære samtale og at deltage i planlægning af invasiv udredning af lungekræft. Desuden er der rig mulighed for at lære at mestre ultralyd og anlæggelse af pleuradræn i Danmarks hidtil eneste pleuraklinik, hvor der er et stort flow af patienter, der kommer til diagnostisk eller terapeutisk pleuracentese. I alle funktioner er der tæt supervision af speciallæge, som altid er tilgængelig og i tæt fysisk nærhed.

Du skal indgå i forvagtslaget, som dækker en aften/nattevagt med tilstedeværelse på tværs af lungemedicinsk og onkologisk sengeafsnit. Vagthyppighed er gennemsnitligt ca. 3 vagter pr. måned.

Tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale.

Det lungemedicinske speciale i afdelingen

Specialet varetages aktuelt af 9 speciallæger i Roskilde og 6 i Næstved. Desuden har afdelingen et klinisk professorat, som går på tværs af de to matrikler.

I Næstved har afdelingen et sengeafsnit med mulighed for specialiseret lungemedicinsk behandling inkl. hjemme-NIV og drænbehandling af pneumothorax, empyem mv. I Roskilde har det ene sengeafsnit primært specialiserede lungemedicinske patienter.

I Næstved er der derudover en pleuraklinik med torakoskopi og anlæggelse af permanente pleuradræn, samt en stor infiltratenhed med avancerede invasive procedurer inkl. UL- rtg- og CT-vejledte biopsier, bronkoskopi med flere biopsiteknikker, EBUS, EUS-B og EUS foruden torakoskopi. Afdelingen har også ansvar for udredning af metastaser uden kendt organkræft med talrige lever-, lymfeknude- og knoglebiopsier.

Afdelingen har regionsfunktion inden for alle områder af lungemedicinen og allergologien, og ambulatoriet dækker hele det lungemedicinske/allergologiske spektrum, fraset behandling af idiopatisk lungefibrose.

De ambulante funktioner omfatter en infiltratenhed, et allergi-ambulatorium og et "klassisk" lungemedicinsk ambulatorium, inklusive ambulatorium for interstitielle lungesygdomme samt for mykobakteriose.

Om Medicinsk Afdeling

Den lungemedicinske funktion i Roskilde og Næstved er en del af Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde. Vi har regionsfunktion indenfor lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager akutte og elektive patienter i disse specialer samt akutte patienter inden for det intern medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse. Medicinsk Afdeling har 3 sengeafsnit med i alt ca. 57 senge og en omfattende ambulant produktion med ca. 50.000 årlige konsultationer.

Under Medicinsk Afdeling hører også Medicinsk Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde og i Nykøbing Falster.

Forskning

Medicinsk Afdeling har et veletableret og voksende forskningsmiljø med 2 forskningslektorer og et delt klinisk professorat. Professor Uffe Bødtger er leder af den lungemedicinske forskningsenhed i Region Sjælland (PLUZ) som også har 2 post-docs tilknyttet. Det lungemedicinske forskningsfelt er særligt indenfor invasiv kræftudredning og pleurasygdomme med løbende og omfattende publikation i internationale tidsskrifter og deltagelse i internationale forskningsnetværk.
Afdelingen har tilknyttet 5 ph.d.-studerende, heraf 2 lungemedicinske.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor og 3. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har, udover forskningslektoraterne, tre kliniske lektorater – et i hvert af afdelingens specialer.

Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i

- Introduktionsstillinger
- Hoveduddannelse i almen medicin
- Hoveduddannelse i fem medicinske specialer, herunder lungemedicin

Afdelingens lægelige stab pr. 01.04.25

I Næstved er der aktuelt 4 lungemedicinske overlæger, to afdelingslæger og 5 yngre læger i hoveduddannelse eller uklassificeret stilling.

I Roskilde er der aktuelt 20 overlæger og 6 afdelingslæger med speciallægeanerkendelser i henholdsvis allergologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og almen medicin. Afdelingen har herudover tre læge trin 2 og 12-15 læge trin 1.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse 1. maj eller efter aftale. Vi afholder ansættelsessamtalerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt hvis du gerne vil tages i betragtning til stillingen.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information om stillingen kan fås hos cheflæge Bue Juvik, rbju@regionsjaelland.dk, tlf. 47 32 20 01 eller mobil 93 56 84 47

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke. Klik her.Forskningskonsulent til Klinisk Immunologi, Næstved SygehusForskningskonsulent med fokus på forskningsunderstøttelse og forskningVi søger en forskningskonsulent pr. 1. juni eller efter aftale. Du skal være interesseret i både administrative opgaver og forskning i biomarkører og...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Næstved Kommune Full time

    Tværfaglig og resultatorienteret faglig koordinatorDe unge er Næstveds fremtidMission:Næstved Kommune søger en tværfaglig og resultatorienteret faglig koordinator til Ungegruppen i Center for Arbejdsmarked.Om stillingen:Stillingen indeholder ansvar for at understøtte og facilitere medarbejderne i at planlægge, koordinere og udvikle ungeindsatsen og...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Beierholm Full time

    Regnskabskonsulent til Beierholm i NæstvedJoin to apply for the Regnskabskonsulent til Beierholm i Næstved role at BeierholmRegnskabskonsulent til Beierholm i NæstvedJoin to apply for the Regnskabskonsulent til Beierholm i Næstved role at BeierholmHar du lyst til at være en del af en arbejdsplads, der år efter år bliver kåret som en af Danmarks...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Beskrivelse af JobbetVi søger en dygtig psykolog til at deltage i vores team på Næstved Specialskole. Du skal have interesse for det pædagogisk psykologiske arbejde og være villig til at deltage i en omfattende læring og udviklingssammenhæng.Dit arbejde vil indeholde følgende opgaver: Varetage opgaver på specialskolen, herunder supervisionsarbejde...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Næstved Kommune Full time

    Er du en visionær leder med passion for at arbejde på en mangfoldig skole med plads til alle?Brænder du for faglig ledelse af fællesskabende didaktikker på en skole med dybt engagerede medarbejdere?Ser du muligheder frem for udfordringer i arbejdet med elever og familier?Giver det mening i dit arbejdsliv at arbejde specialpædagogikken i retning af hele...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Vi søger en konsulent til vores kontor i Næstved. Konsulenten skal være aktiv og ivrig efter at hjælpe med at opklare vikarbehov hos vores kunder, søge, screene og interviewe kandidater samt deltage i opstarts- og opfølgningmøder.Krav til konsulten:Arbejde selvstændigt og struktureretPrioritere og løse opgaver i en travl hverdagHjælpe kolleger når...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Vi søger en VVS/HVAC Ingeniør eller VVS-installatør med 5-10 års erfaring og stort engagement.">Udfordringen:Projektering og dimensionering af VVS-installationer, primært ved sygehus- og sundhedsbyggerierMuligheder:Et udfordrende job med mulighed for udvikling og ansvarLøn efter kvalifikationer samt overskudsdelingDu vil være en del af et tværfagligt...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Hvem leder vi efter:Næstved Kommune søger en daglig leder til Stjernehøjen i Mogenstrup, der kan hjælpe os med at skabe en god hverdag for børn, forældre og personale.Til denne stilling søger vi en leder, der har erfaring med pædagogisk ledelse og ledelse af team.Hvem vi søger:">Du skal være i stand til at skabe en god hverdag for børn, forældre...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark 3 Danmark Full time

    Salgsleder til 3butikken Næstved – vær med til at udvikle fremtidens sælgere Join to apply for the Salgsleder til 3butikken Næstved – vær med til at udvikle fremtidens sælgere role at 3 Danmark Velkommen til 3 "Udvikling er et nøgleord. Det her med, at jeg har indflydelse på andres udvikling, og at jeg ser medarbejderne rykke sig. Det gør mig...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark JKS AS Full time

    Hos JKS bliver du hjulpet på vej af Danmarks største og mest erfarne vikarbureau.JKS er din lokale samarbejdspartner om bemandingsløsninger til alle dele af virksomheden.JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 39 afdelinger og mere end 25 års erfaring. 100 % danskejet.Du finder JKS over hele landet. Fra Frederikshavn til Sønderborg -...