Visitator til ungeområdet
2 weeks ago
Hedensted, Hedensted Kommune, Denmark
Hedensted Kommune
Full time
Brænder du for at hjælpe unge med at skabe en bedre fremtid? Kan du træffe hurtige beslutninger i en dynamisk hverdag og sikre tryghed for familierne? Så er denne faste stilling på 37 timer i Ungeenheden i Hedensted Kommune noget for digOm jobbet og opgaverne
I Ungeenheden arbejder vi med unge mellem 15 og 30 år, men du vil sidde i det team, som primært beskæftiger sig med unge i alderen 15-23 år. Vi har her brug for en fagligt stærk rådgiver, der kan handle hurtigt, navigere i en kompleks lovgivning og træffe velbegrundede beslutninger. Din opgave bliver at modtage henvendelser og underretninger samt afklare disse, så sagerne er klar til videregivelse til myndighedsrådgiver. Stillingen kræver, at du kan skabe tryghed og tillid hos de unge og deres familier, samtidig med at du har et skarpt blik for lovgivningen og dens muligheder.
Du bliver en del af et dynamisk team, der kombinerer sagsbehandling med direkte borgerkontakt. Vi arbejder målrettet på at få unge i beskæftigelse eller uddannelse, og vores indsats bygger på Barnets Lov og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Derudover vil du også have en konsulentfunktion i forhold til vores samarbejdspartnere, og bidrage til tidlig opsporing og forebyggende arbejde. Dette inkluderer deltagelse i netværksmøder på skoler, i daginstitutioner og med Politi og SSP.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Modtage og vurdere underretninger samt henvendelser om nye borgere.
- Gennemføre afklarende samtaler for at sikre hurtig og korrekt sagsbehandling.
- Screene sager og videregive dem til myndighedsrådgiverne.
- Træffe afgørelser i henhold til lovgivningen og sørge for, at de unges behov bliver mødt.
- Rådgive og vejlede unge og deres familier om relevante tilbud og muligheder.
- Sikre dokumentation og journalisering i vores it-systemer Fasit, DUBU og SBSYS.
- Samarbejde tæt med interne og eksterne aktører, herunder skoler, UU-vejledere, virksomhedskonsulenter, PPR, SSP og Politi.
- Indgå i tværfaglige møder og bidrage til en helhedsorienteret indsats for unge og deres familier.
Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, der:
- Har en socialrådgiver- eller socialformidleruddannelse.
- Har indgående kendskab til Barnets Lov og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.
- Er handlekraftig og hurtig til at træffe beslutninger i komplekse sager.
- Er tydelig i sin kommunikation og kan skabe struktur og ro for unge og deres familier.
- Har erfaring med myndighedsarbejde, sagsbehandling og samarbejde på tværs af fagområder.
- Trives i en hverdag med mange opgaver og skiftende udfordringer.
- Er god til at skabe relationer og samarbejde med både unge, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
- Har kørekort.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- En stilling med stor faglig udvikling, hvor du arbejder med komplekse sager og lovgivning.
- Et individuelt tilrettelagt onboarding, der sikrer, at du kommer godt ind i dine arbejdsopgaver og teamet.
- Adgang til ekstern supervision for at understøtte din faglige udvikling og refleksion.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor beslutningstagning, handlekraft og tværfagligt samarbejde er i fokus.
- En arbejdsplads, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
- Et arbejdsmiljø med plads til humor og engagement, hvor vi værdsætter gode relationer og et stærkt samarbejde.
- En sundhedsordning og en aktiv personaleforening med løbende arrangementer og rabatordninger.
- En organisation, der arbejder målrettet på at skabe de bedste rammer for unge i overgangen til beskæftigelse eller uddannelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål
Kontakt chef Pia Hermanstad på mail pia.hermanstad@hedensted.dk eller myndighedsleder Malene Pedersen på mail malene.pedersen@hedensted.dk for yderligere information.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 24. marts 2025, og samtaler forventes afholdt den 27. marts 2025.
Søg digitalt via linket "Søg job".
Om os
Ungeenheden er en del af kerneområdet Beskæftigelse og arbejder med unge mellem 15 og 30 år. Vi tror på, at alle unge kan og vil være en del af arbejdsmarkedet, hvis de rette muligheder er til stede. Vores medarbejdere kommer med forskellige baggrunde og kompetencer, og vi værdsætter en helhedsorienteret og fleksibel tilgang til arbejdet.
Kørekort:
B Almindelig bil