Omsorgsfuld Huskoordinator

4 weeks ago


København Ø, Denmark Ronald McDonald Børnefond Full time

Ronald McDonald Hus i København søger en omsorgsfuld huskoordinator

Drømmer du om at gøre en forskel for familier, der har et alvorligt sygt barn indlagt på Rigshospitalet, så er muligheden der nu. Ronald McDonald Hus søger en dygtig kollega til en nyoprettet stilling.

Ronald McDonald Hus giver hvert år mange kriseramte familier en tryg og hjemlig base, hvor man kan være sammen, mens barnet er indlagt på Rigshospitalet. Læs mere om os her: www.rmbornefond.dk.

Du bliver en del af et lille husteam der tilsammen varetager den daglige drift af huset. Derudover er der tilknyttet 65 fantastiske frivillige.

Vi søger en ny kollega som stortrives i et fællesskab og som vil holde af en hverdag med følgende opgaver:

- Kontoret – du er superglad for IT, et lille bogholderi og sidder solidt på skrivebordsstolen
- Koordineringen – du har et øje på hver finger og jonglerer med husets kalender og mail
- Vedligeholdet og oprydningen – du er praktisk i hånd og ånd og har ikke noget imod at svinge en kost
- Indkøbet – du er ferm på nettet og har et struktureret overblik
- Lager – du er ordensmenneske og nyder at have systematik på hylderne
- Værtskabet – du er imødekommende, kommunikerende og favner alle mennesker. Også på engelsk
- Arrangementerne for familier og firmaer – koordinerer og er vært sammen med teamet
- De frivillige – du oplærer, koordinerer og motiverer
- Hospitalssamarbejdet – din stemme smiler i telefonen og du er lyttende
- Løsningerne – du er idérig, anerkendende, har en kreativ kant og sans for husdrift

Du har et godt humør, er fleksibel og rummelig. Erfaring fra lignende job er en fordel.

Vi tilbyder en meningsfuld hverdag med gode kollegaer og afvekslende arbejdsopgaver.

Arbejdstiden er 30 timer ugentligt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler finder sted løbende.

Du er derude og vi glæder os til at møde dig.

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte husleder Anja Boe Faber mandage kl. 10-11 på mobil 31797442.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.