Graver til Osted Kirkegård
1 day ago
Menighedsrådet ved Osted kirke i Lejre, søger en ny graver med tiltrædelse den 1. marts, 2025 eventuelt tidligere.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og der ydes et rådighedstillæg til lønnen, hvorfor der må forventes fleksibilitet omkring arbejdstiden.
Vi søger en person med erfaring fra arbejde med kirketjeneste og drift af kirkegård. Du skal evne at lede arbejdet på kirkegården. Og du skal have lyst til at samarbejde med kirkens øvrige personale som er gravermedhjælperen, organisten, kirkesangeren og præsten, samt medlemmerne af menighedsrådet.
Der vil blive lagt nogen vægt på, at du har bopæl i lokalområdet, da det vil være en fordel for dig, og forenkle arbejdet.
Arbejdsforhold
Til hjælp med graverens arbejde på kirkegården, og i kirken, og som afløser ved kirketjenester, er ansat en gravermedhjælper på 37 timer ugentligt.
Graveren står for vedligeholdelse af maskiner og værktøj.
Osted Sogn hører under Lejre Provsti. Pastoratet dækker Allerslev og Osted Sogne. Præstegården ligger i Osted Sogn, hvor der er vedligehold af præstegårdshaven.
I umiddelbar tilknytning, til Osted kirke, er der en nyopført graverbygning, med nye personale faciliteter samt tilhørende maskinhus. Her bliver det fremtidige graverkontor.
Arbejdsopgaver
Graveren skal varetage følgende overordnede opgaver:
· Være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.v.
· Varetage kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger i samarbejde med det øvrige personale ved kirken.
· Varetage de administrative opgaver for Osted kirkegård, dvs. udarbejde og indgå legat- og gravstedsaftaler samt fakturere.
· Passe og efterse kirkegårdens og kirkens installationer, udstyr og maskiner samt egen graverbygning.
· Bidrage til en god arbejdsplads og et positivt arbejdsmiljø.
Dine kompetencer og menighedsrådets tilbud
Vi ønsker, at du:
· Har en positiv holdning til folkekirken og folkekirkens virke.
· Har erfaring som graver eller uddannelse som anlægsgartner eller lign.
· Er vant til at bruge IT i hverdagen.
· Både kan arbejde selvstændigt, samarbejde og uddelegere arbejdsopgaver.
· Er imødekommende og udadvendt med en god fornemmelse for arbejdets særlige karakter.
· Er indstillet på et konstruktivt samarbejde med menighedsråd, præst og øvrige ansatte i sognet.
· Er fysisk såvel som psykisk robust, et balanceret og modent menneske.
Vi tilbyder:
· En alsidig arbejdsplads med mulighed for videreuddannelse.
· At du indgår i et arbejdsteam af gode kollegaer med forskellige funktioner.
· Et arbejde med frihed under ansvar.
· Ansættelse, der er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige ansattes organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kærneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
· 5 ugers uddannelse for gravere. (Skal gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start).
Ansættelsen sker ved Menighedsrådet for Osted sogn, Byvejen 28 A, 4320 Lejre
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.
Løn- og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson, Hans Høyer, mobiltelefon 40177511 eller på mail 7171fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen må gerne være menighedsrådet i hænde senest den 14. februar 2025 kl. 16:00 på mail 7171fortrolig@sogn.dk eller kan sendes til kontaktpersonen på mail: hugosted@gmail.com, mærket ”graverstilling”.
Kørekort:
B Almindelig bil
-
Kirkegårdsbevogter til Osted
21 hours ago
Gammel Lejre, Lejre Kommune, Denmark OSTED MENIGHEDSRÅD Full timeOm os: Vi søger en erfaren vedligeholder af kirkegårde og drifter af kirker, der ønsker at arbejde med kirketjeneste og samarbejde med andre medarbejdere.Osted Menighedsråd er et sogn i Lejre Provsti, hvor vi søger en nye ansat til stillingen som graver. Stillingen indeholder arbejde på kirkegården, vedligeholdelse af maskiner og værktøj, samt...
-
Vedligeholder og kirketjener
21 hours ago
Gammel Lejre, Lejre Kommune, Denmark OSTED MENIGHEDSRÅD Full timeUdover det almindelige løniveau: Vi tilbyder en omfattende førtidsoplægning, så du hurtigt finder dig ind i din nye rolle. Arbejdsforhold:Til hjælp med graverens arbejde på kirkegården, og i kirken, og som afløser ved kirketjenester, er ansat en gravermedhjælper på 37 timer ugentligt.Graveren står for vedligeholdelse af maskiner og...
-
Lager/logistik medarbejder
1 day ago
4320 Lejre, Denmark HAVEMØBELSHOPPEN ApS Full timeHavemøbelshoppen søger til sæson 2025 med mulighed for fastansættelse, en lager/logistikmedarbejder Havemøbelshoppen har med sine 5000 kvm. salgsareal Danmarks største udvalg i havemøbler, og tusindvis af krukker. En del af udvalget kan du se i vores webshop www.havemøbelshoppen.dk. Vi er et lille, sammentømret hold, som skal kunne dække de...