Kontorelev ved Vestre Landsret
7 days ago
Bliv kontorelev ved Vestre Landsret
- Vil du arbejde med retssager og samtidig få et unikt indblik i den 3. statsmagt? Så er du lige den vi søger
Ønsker du at uddanne dig i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Kan du håndtere flere opgaver samtidig, er du ansvarsbevidst og serviceminded. Så er Vestre Landsret den rette elevplads for dig.
Stillingen er med speciale inden for offentlig administration.
Hvad skal du lave?
I din elevtid vil du få kendskab til alle landsrettens arbejdsopgaver og du vil komme til at arbejde i landsrettens to retssektioner og i Løn og Regnskab.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af selvstændig sagsbehandling, som overvejende udføres digitalt i forbindelse med afvikling af retssager, hvor du er med hele vejen fra start til slut i både civile sager og straffesager. Det betyder, at du vil få ansvar og stor kontakt til rettens brugere, ligesom du vil blive oplært i journal- og regnskabsfunktioner.
Du vil få tilknyttet en oplæringsansvarlig, som guider dig igennem din uddannelse. Du vil også blive en del af et fællesskab med elever fra både landsretten og andre retter. Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer den praktiske oplæring hos os med skoleophold fordelt over hele perioden.
Hvad tilbyder vi?
- En attraktiv elevplads med betydningsfulde arbejdsopgaver.
- Et godt fællesskab samt gode kolleger med en uformel omgangstone
- En elevplads hvor arbejdsglæde har høj prioritet
Du vil få ansvarsfulde og dygtige kolleger, som sætter kvalitet og service i højsædet. Du vil endvidere få grundig oplæring og sparring.
Landsretten tilbyder bl.a. flekstidsordning, uniformsordning, massageordning, frugt og kaffe/te.
Som elev vil man bl.a. blive tilbudt elevseminar, kurser og en besøgsdag i København arrangeret af HK for alle elever ved Danmarks Domstole.
Se denne korte film om at være elev ved Vestre Landsret. Det er landsrettens egne elever, der optræder i videoen:
Video - elev ved Vestre Landsret
Vil du vide mere?
Vestre Landsret er en del af Danmarks Domstole. Landsretten behandler primært ankesager fra byretterne.
Landsretten har ca. 100 medarbejdere, hvoraf ca. 45 er administrative medarbejdere og ca. 55 er jurister.
Vi lægger vægt på god trivsel blandt medarbejderne og respektfuld behandling af vores brugere. Vi lægger desuden vægt på åbenhed, lydhørhed og troværdighed, og disse værdier er med til at danne grundlag for vores velfungerende og effektive arbejdsplads.
Efter din elevtid åbner uddannelsen mulighed for spændende og selvstændige arbejdsopgaver i Danmarks Domstole og hos domstolenes samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være i advokatbranchen, hos politiet eller i en anden offentlig myndighed.
Hvis du vil vide mere, så se domstol.dk eller www.vestrelandsret.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores JobAgent og derved modtage en e-mail, når vi publicerer en ny stilling.
Hvor skal du sende din ansøgning hen?
Ønsker du at søge en elevplads ved Vestre Landsret, skal du sende din ansøgning elektronisk til Vestre Landsret. Det sker via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.vestrelandsret.dk under Job i Danmarks Domstole. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.
Udover din ansøgning bedes du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.
Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 11. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 9.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi forestiller os, at du begynder den 1. september 2025.
Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Lønnen for en 1. års elev under 25 år er på 15.762 kr. pr. måned.
Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Info herom kan du få hos handelsskolens studievejledere.
Danmarks Domstole vil gerne afspejle sammensætningen af den danske befolkning. Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres derfor til at søge stillingerne.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Connie Nordkvist på tlf. 99 68 80 00.
-
Køkkenmedhjælper til Vestre Landsret
2 days ago
Viborg, Viborg Kommune, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeOm os:">Vi søger en kollega, som vil arbejde med køkkenopgaver og være en del af vores team i Vestre Landsret.">Vores værdier:"> Vi sætter pris på god service, selvstændigt arbejde, fleksibilitet og orden. Vi søger en person, som kan trives i en uformel arbejdsmiljø og har lyst til at bidrage til det daglige samarbejde.">Arbejdsopgaver:"> Jobbet...
-
Viborg, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeKøkkenmedhjælper på deltid til Vestre Landsret Motiveres du af at yde god service, og har du lyst til at arbejde selvstændigt, har vi brug for dig Vi leder efter en kollega, som vil arbejde med køkkenopgaver. Jobbet indebærer dagligt at lave og omdele kaffe og te, opdækning og oprydning i forbindelse med møder, receptioner o.lign., servicering af...
-
Kontorelev ved Retten i Viborg
6 days ago
Viborg, Denmark Retten i Viborg Full timeVil du have en uddannelse med mening og fremtid? Så bliv kontorelev ved Retten i Viborg. Retten i Viborg søger kontorelever inden for offentlig administration med start den 1. september 2025. Vores nuværende elev, Ida Væsel, siger om sin oplevelse af at være elev hos os: ”Som elev ved Retten i Viborg får du mulighed for at dygtiggøre dig fagligt...
-
Servicemedarbejder på Deltid
2 days ago
Viborg, Viborg Kommune, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeOm stillingen:"> Vi søger en kollega, som vil arbejde med køkkenopgaver og være en del af vores team i Vestre Landsret.">Arbejdsområde:"> Jobbet indebærer dagligt at lave og omdele kaffe og te, opdækning og oprydning i forbindelse med møder, receptioner o.lign., servicering af kaffeautomater, opvask, vask og indkøb.">Krav og kvalifikationer:"> Vi...
-
Viborg, Viborg Kommune, Denmark Retten i Viborg Full timeVi søger en eksperter til at være med til at fremme vores vision om et offentligt arbejde præget af kvalitet, udvikling og fokus på menneskelige ressourcer.Retten i Viborg er Danmarks største retskreds med ansvar for rettens administration. Vi søger nu en erfaren kontorelev til at blive en del af vores team.Vores primære opgaver indebærer: At...
-
8800 Viborg, Denmark Viborg Kommune Full timeSygevikariat til Bjerringbro Skole Vi mangler to personer, der brænder for at arbejde med børn og unge mennesker med autisme. Vi søger bredt fagligt, men skulle du have tysk vil det være et plus. Næsten mere vigtigt end fagene, er dit børnesyn og dine evner til at skabe gode relationer til børn og voksne. Vi har brug for en lærer til vores udskoling...