Kommunikationsmedarbejder

1 week ago


København K, Denmark Studenterpræsterne på KU Full time
Er du en dygtig kommunikatør, der kan jonglere med forskellige kanaler og gøre det i både ord og billeder? Og vil du være med til at udbrede kendskabet til Studenterpræsterne på KU og sikre, at endnu flere studerende får glæde af vores tilbud? Så har vi måske jobbet til dig.

Om stillingen:

Vi søger en kommunikationsmedarbejder til at varetage og udvikle vores kommunikation på sociale medier og andre platforme. Der er foreløbig tale om en 1-årig projektansættelse med arbejdstidsbrøken 18/37 svarende til et gennemsnit på 18 timer pr. uge. Din primære opgave bliver at formidle, hvem vi er, og hvad vi laver – både gennem løbende opdateringer og vedligeholdelse af vores SoMe-kanaler og hjemmeside samt øvrig kommunikation af vores arrangementer og aktiviteter bl.a. via grafisk materiale og videoindhold.

Derudover vil du være med i planlægningen og afholdelsen af vores arrangementer, hvor du hjælper med den kommunikative indsats før, under og efter. Og helt lavpraktisk går til hånde sammen med vores tre studentermedhjælpere og os tre studenterpræster.

Dine opgaver inkluderer:

- Opdatering og vedligeholdelse af vores digitale platforme, herunder sociale medier (Facebook, Instagram m.m.) og hjemmeside
- Udvikling af indhold, der formidler og synliggør studenterpræsternes arbejde og aktiviteter
- Kommunikation af kommende arrangementer og aktiviteter
- Deltagelse i og hjælp ved afholdelse af events
- Udarbejdelse af nyhedsbreve og andre kommunikationsmaterialer
- Udarbejdelse af grafisk materiale såsom plakater, postkort og lignende
- Deltagelse i møder
- Deltagelse i planlægning af studierejser (ca. hvert andet år) i samarbejde med et studietursudvalg, bestående af studenterpræster og studerende.

Der må påregnes aftenarbejde i forbindelse med arrangementer og møder, gennemsnitligt 1-2 gange om måneden.

Vi søger dig, som:

- Har erfaring med sociale medier og digital kommunikation
- Er en dygtig formidler både skriftligt og visuelt og som har målgruppen for øje
- Arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar – det er vigtigt, at opgaver bliver fulgt til dørs
- Har grafisk/visuel flair (og evt. kender til programmer som InDesign, Canva, Adobe Photoshop, videoredigering o.a.)
- Har interesse for både studiemiljø og studenterpræsternes arbejde
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Er udadvendt, opsøgende og imødekommende
- Har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

- En spændende og fleksibel deltidsstilling – kan evt. kombineres med andet arbejde eller studie
- Mulighed for at præge og udvikle vores kommunikation
- Plads og spillerum til at afprøve nye, kreative idéer
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og et inspirerende og uformelt miljø
- Et sted, hvor vi altid gerne sparrer med og hjælper hinanden

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker som kirke- og kulturmedarbejder ved Islands Brygges Sogns Menighedsråd, Kigkurren 8 A, 2. th., København S.

Arbejdet sker under ledelse af studenterpræsterne i København og ud fra deres administration i Vartov, Farvergade 27 H, st., 1463 København K. Tjenestestedet vil hovedsageligt være i Vartov og de steder, hvor stundenterpræsternes aktiviteter finder sted.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. - 426.538,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012,00 kr. - 482.873,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 354.107,00 kr.(nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.368,00 kr. (nutidskroner) for både løngruppe 1 og 2. Beløbene skal kvoteres i forhold til ansættelsesbrøken 18/37.

OK tillæg på 982,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Tillæg kvoteres i forhold til ansættelsesbrøken 18/37.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 164.438 kr. (nutidskroner) årligt ved ansættelse på 18 timer i gennemsnit pr. uge (18/37). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation (Kirkekultur.nu).

Lyder stillingen som noget for dig, så send os en ansøgning og dit CV til daglig leder studenterpræst Camilla Aggersbjerg på caag@km.dk senest d. 21. april. Vi forventer at afholde samtaler ultimo uge 17.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af os studenterpræster:

- Camilla Aggersbjerg: tlf. 51 41 10 50
- Inger Lundager: tlf. 40 14 64 26
- Nicolai Halvorsen: tlf. 28 75 70 94

Vi glæder os til at høre fra dig

Læs mere om os her: Studenterpræsterne på KU | Samvær og eksistens for studerende.

  • København S, Denmark Børnehjælpsdagen Full time

    - Content creator med sans for målrettet kommunikation og kampagneplanlægningVil du være med til at gøre en forskel for de cirka 13.500 anbragte børn og unge i Danmark? Så har vi en spændende og meningsfuld stilling til dig i Børnehjælpsdagen. Som digital kommunikationsmedarbejder skal du være med til at drive vores velsmurte årshjul og producere...


  • København, Aabenraa, Denmark Familieretshuset, Afdeling Aabenraa Full time

    Kompetencer og Færdigheder Vi søger en kommikationskonsulent med bred erfaring Familieretshuset søger en kommunikationskonsulent, som kan løse en bred vifte af kommunikationsopgaver. Du skal være god til at skære ind til kernen i en sag og omsætte det til letforståelige produkter for borgere og samarbejdspartnere. Dine hovedopgaver Bidrage til...

  • Content creator til

    3 weeks ago


    København K, Denmark Folketeatret Full time

    Vil du være med til at styrke Folketeatrets profil på sociale medier og bringe scenekunsten ud til endnu flere?Folketeatret søger en content creator med et skarpt visuelt blik, der kan skabe inspirerende indhold til teatrets digitale platforme – særligt Instagram, Facebook og LinkedIn.Du har stærke kompetencer inden for videoproduktion og foto,...


  • København V, Denmark Lion Entertainment ApS Full time

    I rollen som markedsføringskonsulent ved Lion Entertainment har du ansvar for at skabe spændende historier om vores storslåede musicals. Du vil være en del af vores marketingafdeling og have ansvar for at koordinere projekter, lave videoer til sociale medier og udvikle nye tiltag.FunktionerKonceptudvikling: Idéudvikling, filmning og redigering af...