Projektleder til mellemstore byggeprojekter Fast stilling Sted: Herlev Roskilde Frist: 30.10.2026

1 week ago

Esbjerg, South Denmark Norconsult AS Fuldtid 600.000 € - 900.000 € Kontrakt
Projektleder til mellemstore byggeprojekter Vil du være med til at lede nogle af landets mest spændende og komplekse byggeprojekter – og skabe løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen? Norconsult søger en dygtig og ansvarlig tværfaglig projektleder til vores kontor i Herlev. Her bliver du en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor vi kombinerer ingeniørfag, arkitektur og digital indsigt – og hvor vi sammen skaber projekter, der hver dag forbedrer hverdagen for brugere og byer. Som projektleder hos Norconsult får du ansvar for at lede og styre dine egne byggeprojekter gennem hele projekteringsforløbet – fra de tidlige planlægningsfaser til udførelse og aflevering. Du sikrer fremdrift, kvalitet, økonomi og samarbejde på tværs af projektets interessenter og fungerer som det naturlige samlingspunkt for vores interne projektteam. Du vil typisk have det fulde projektlederansvar på mindre og mellemstore projekter, mens du på de større og mere komplekse projekter kan indgå som projektleder under en projektchef med ansvar for den samlede projektorganisation. Du arbejder tæt sammen med bygherrer, entreprenører, arkitekter og myndigheder og er en tydelig og tillidsvækkende samarbejdspartner, der skaber fremdrift og gode relationer på tværs af interessenter. Ledelse og styring af egne byggeprojekter fra idé til aflevering. Udarbejdelse og opfølgning på tidsplaner, økonomi og ressourcer. Koordinering af tværfaglige projekteringsteams. Dialog med bygherrer, entreprenører, rådgivere og myndigheder. Sikring af projektets fremdrift, kvalitet og leverancer. Håndtering af projektøkonomi, risici og ændringer inden for projektets rammer. Planlægning og gennemførelse af projekt
- og projekteringsmøder. Bidrage til udvikling af gode samarbejdsrelationer og høj kundetilfredshed. Om dig Du har arbejdet tæt sammen med fagansvarlige ingeniører og har forståelse for de tekniske grænseflader i de enkelte faser af byggeriet. Du er vant til at træffe beslutninger, skabe fremdrift og tage ansvar for dine projekter. Du har kendskab til projektøkonomi, kontraktforhold herunder AB18, ABR18 og ABT18. Du er en stærk kommunikator, der trives med at bygge relationer – både til medarbejdere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du er struktureret, detaljeorienteret og kan samtidig holde overblikket. Du har gode samarbejds
- og kommunikationsevner, arbejder selvstændig, løsningsorienteret og vedholdende i projekter med mange interessenter og skiftende krav. Vi tilbyder En udfordrende og alsidig stilling med mulighed for at sætte dit præg på betydningsfulde projekter. Du får stor selvstændighed, et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og projekter, der matcher din erfaring og ambition. Derudover: gode faglige og personlige udviklingsmuligheder et stærkt fagligt miljø med erfarne og engagerede kollegaer et uhøjtideligt og rart miljø i lyse, dejlige lokaler god løn, der matcher dine kvalifikationer medarbejderaktieprogram, pensions
- og sundhedsordning en aktiv personaleforening med blandt andet skitur og cykelklub Norconsult er en førende nordisk rådgivningsvirksomhed, der kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i den private og offentlige sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med cirka 7.200 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland, kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse. Vi beskæftiger i Danmark omkring 515 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Vi har hovedkontor i Herlev samt kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Kolding, Grenå, Esbjerg, Silkeborg, Horsens, Roskilde og Smørum.