Stærk leder til stillingen som Sektionschef og Souschef i Forsvarets Værnsfælles Rumoperationscenter, ved Flyverkommandoen i Karup.

1 week ago

Karup, Region Midtjylland, Danmark Forsvaret Fuldtid 1 € Kontrakt
Er du en engageret og ambitiøs major, med interesse og evne inden for planlægning og styring? Befinder du dig godt i pionérrollen og har du lyst til at være med til at opbygge en skarp operativ kapacitet? Så er du måske den helt rigtige kandidat til jobbet som chef for Operationssektionen i Forsvarets Værnsfælles Rumoperationscenter. Om os Flyverkommandoen er foresat for Flyvevåbnets niveau III myndigheder og er en del af Forsvarskommandoen. Flyverkommandoen er organiseret med tre divisioner, hvor National Air Operations Centre repræsenterer Operationsdivisionen. Rumoperationscenteret er placeret ved National Air Operations Centre og består af to sektioner; en operationssektion og en analysesektion. Det er operationssektionen, der interagerer med national og internationale operationscentre og egne værnsstabe, og leverer og udvikler rumrelaterede produkter, der indgår i den operative opgaveløsning. Om stillingen Operationssektionen består af to elementer; Integrationselementet, hvor officerer fra alle tre værn støtter i værnenes operative opgaveløsning, og Systemelementet, som beskæftiger sig med rumrelateret teknologiudvikling og teknologiske løsninger, relationer til universiteter og industri, samt teknologisamarbejde med allierede nationer. Som chef for sektionen, er det din opgave at skabe de bedste vilkår for effektivitet i opbygningen og integrationen af rummet i Forsvarets operative opgaveløsning. Du vil endvidere fungere som Souschef for Afdelingschefen. Rumoperationscenteret er under opbygning og det forventes, at opbygningen gennemføres hurtigt, hvilket stiller krav til ledelse af opbygningen. Sektionscheferne er derfor helt centrale spillere til, i forhold til at skabe de bedste rammer for afdelingens personale, som overordnet betragtet vil bestå af lige dele civile og militære. Om dig Du er major og har gennemført Videreuddannelse for Ledere Trin II (VUT II/L) stabskursus, Master i Militære Studier eller anden relevant uddannelse på Masterniveau, suppleret med relevante moduler fra Master i Militære Studier. Du har erfaring med og kendskab til operativ planlægning og forstår vigtigheden af at vi anvender teknologiske løsninger. Derudover Ser Vi Gerne At Du
- Er analytisk stærk og har interesse i og sans for at lede en organisation i udvikling og vækst. Vi forventer ikke, at du har kendskab til rummet som militært domæne, men vi forventer, at du er klar til at engagere dig i området, så vi hurtigt kan fastholde fremdriften i opbygningen af rumoperationscenteret.
- Har sans for at gennemskue komplekse opgaver og forhold.
- Har flair for planlægning og ressourcestyring og som person er du udadvendt, opsøgende og selvstændig.
- Er god til engelsk i skrift og tale. Det er vigtigt for os, at du er socialt anlagt, da et godt arbejdsklima er en forudsætning for gode resultater. Det er første gang i historien, at vi engagerer os militært i rummet, så der er behov for fleksibilitet og en dynamisk tilgang til ledelse, evne til at lytte og lære, samt navigere i et specialistmiljø, der dækker en bred vifte af kompetencer. Ansættelsesvillkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen. Fast tjenestested er Karup. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Nils Bjarne Mahon på telefon 728 11696, mobil: 51529695 eller via mail til FKO-F-SPACE1@MIL.
DK . Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Martin Street på telefon 5126 6191 eller mail PKOM-MAS@mil.dk . Ansøgningsfristen er den 2. november 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningfristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opm