Brugtvognschef til Autocentralen i Vejle eller Horsens

1 dag siden

Aarhus, Central Jutland, Danmark Transportmagasinet Fuldtid 700.000 € - 900.000 € Kontrakt
Dit eget forretningsben i et stærkt bilhus Autocentralen er i en rivende udvikling og ønsker at styrke salget af brugte biler. Derfor søger de to engagerede brugtvognschefer – en til Vejle og en til Horsens. Du får et bredt kommercielt ansvar for området fra sourcing og klargøring af bilerne til prissætning og salg. Du har fingeren på pulsen i markedet og ved, hvilke biler der sælger, så du sikrer, at lageret hele tiden har den rigtige sammensætning og rotation. Du bliver en del af salgsafdelingen i din filial og arbejder tæt sammen med både filialchefen, salgskollegerne og Autocentralens import
- og eksportfunktion. Samtidig får du stor frihed til at skabe strukturen og sætte dit eget præg på området. Dine vigtigste opgaver bliver: Indkøb af brugte biler: Opkøb af biler via auktioner, engrosbiler, leasingudtag, import eller byttehandler med kunder. Lagerstyring og rotation: Sikre, at de rigtige biler står på pladsen, og at bilerne ikke bliver "hyldevarmere". Målet er en høj omløbshastighed på lageret. Prissætning og markedsanalyse: Løbende overvågning af markedet for at prissætte bilerne konkurrencedygtigt og præcist i forhold til stand og udstyr. Klargøringskoordinering: Samarbejde med værkstedet og klargøringsafdelingen for at få bilerne tjekket for fejl, serviceret og poleret, så de er salgsklare hurtigst muligt. Visuel præsentation: Sikre, at udstillingsområdet (både det fysiske og digitale) fremstår professionelt, rent og indbydende. Online annoncering: Ansvar for, at der bliver taget professionelle billeder/videoer, og at salgstekster og specifikationer på onlineportaler er korrekte og fængende. Eget salg og kundekontakt: Udover at drive området indgår brugtvognschefen også selv i vagtplanen typisk hver 2. søndag og rådgiver kunder om bilvalg, finansiering, forsikring og serviceaftaler. Vurdering af byttebiler: Fastsætte den nøjagtige og realistiske byttepris på kundernes nuværende biler, når de vil købe de indkøbte biler. Motivation af kollegaer: Motivation, coaching og målsætning for de øvrige salgskonsulenter i brugtvognsafdelingen. Budget
- og resultatansvar: Ansvar for afdelingens omsætning, dækningsbidrag og overordnede profitabilitet.