Maskinfører, operatør
20 hours ago
Til en operatørstilling søger vi en kollega, som trives med flere kasketter på. Har du erfaring som maskinfører i en gummiged eller anden entreprenørmaskine, og tiltaler et job dig hvor du får en bred berøring med et større produktionsapparat, så send os din ansøgning.
Arbejdsområdet
Vi søger en kollega, som får det meste af vores teglværk som sin potentielle spillebane.
I lertilberedningen, som er vores råvareområde, afløser du efter behov på værkets gummiged og aflaster den ansvarlige operatør i området, således der frigives tid til håndtering af andre opgaver.
Når du ikke kører gummiged eller er i lertilberedningen bruger du din tid bredt. Du hjælper til i driften af andre arbejdsområder, du hjælper med diverse opgaver af praktisk eller vedligeholdsmæssig karakter og du hjælper med diverse orden og rengøringsopgaver i produktionen.
Arbejdstiden
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være fra 7.30-16.00 mandag til torsdag og 7-14 om fredagen. Vi har ikke store mængder overarbejde, men der kan dog i perioder være behov for fleksibilitet i forbindelse med f.eks. travlhed, helligdage, ferieafholdelse eller sygdom i de afdelinger du hjælper til i.
På teglværket er en lokalaftale, som gør at der kun arbejdes 36 timer for 37 timers løn.
Vi er en del af industriens overenskomst og tilbyder en konkurrencedygtig løn, og du modtager naturligvis både fritvalgskonto og pension ligesom du bliver en del af Randers Tegls sundhedsforsikring.
Kvalifikationer
Da vi er klar over, at vi søger en bred vifte af kompetencer, da vil vi også til dels lade stillingen udvikle sig, således den matcher den person vi ender med at ansætte.
Sikkert er det dog at der skal køres gummiged og da dette hovedsageligt sker under tag og ofte uden meget plads, da er det et krav at du enten har gode erfaringer med kørsel eller har en meget god mavefornemmelse om at du nok skal lærer det.
Vi vil i øvrigt værdsætte de følgende kvalifikationer:
- Generelt ferm med maskiner (minilæsser, truck, lift, fejemaskine)
- Erfaring med vedligeholdsrelaterede opgaver
- God systematik og ordenssans da vi løbende arbejder på at løfte værket til et nyt niveau, en indsats vi gerne vil bruge dig til at bidrage til.
- At du er selvstændig og er god til at administrere din tid.
- God til at samarbejde med mange forskellige mennesker
Vi ser helst. at du ved opstart kan fremvise et gyldigt truckcertifikat samt taler flydende dansk.
Om arbejdspladsen
Som ansat på Vindø Teglværk får du et job i en gammel familieejet virksomhed. Vi udfører årligt en trivselsundersøgelse, hvor vi er certificeret som en særdeles god virksomhed at arbejde i. På Vindø Teglværk går vi meget op i at der skal være balance mellem arbejde og fritid, hvilket f.eks sikres gennem en høj fleksibilitet. Det sociale sammenhold er godt, hvilket løbende styrkes når vi fejrer vores succeser samt afholder en række sociale arrangementer afholdt af både teglværket og værkets aktive personaleforening.
Vi har udarbejdet følgende værdier, som vi ønsker at alle medarbejdere kan se sig i:
- Positivt mindset – Gå positivt til dagen og opgaven.
- Teamwork – Vi opnår bedst vores resultater ved at arbejde sammen
- Godt humør – Vi gider ikke brok for brokkens skyld – gå glad på arbejde
- Du tager ansvar – Vi skal løfte ligeligt alle sammen
- Du er løsningsorienteret – Mon ikke at der findes en simpel løsning på problemet?
På Vindø Teglværk er vi, med dig, 24 ansatte, og besidder samlet set de opgaver og kompetencer der skal til for at drive et moderne teglværk på meget højt niveau. Vi arbejder alle dagstid og med ganske få undtagelser sker der ingen drift udenfor hverdagene.
Vindø Teglværk
På Vindø Teglværk gør vi en ære i at producerer mest muligt med mindst muligt aftryk på jorden. Vi leverer nogle af branchens stærkeste resultater, hvilket sker på baggrund af effektiv produktion, fokus på udvikling og ikke mindst vores vigtigste ressource: engagerede ansatte med ”ler i årene”. Vi har stort fokus på at udvikle os i trit med samfundets generelle udvikling.
Vindø Teglværk er en del af Randers Tegl A/S og specialiserer sig primært i det som kaldes engoberede mursten. Teglværkets historie går tilbage til 1840’erne og vi er smukt beliggende i Hobro ned til Mariager fjord. På Vindø Teglværk producere vi mursten, tilsvarende hvad der benyttes til knap 1.500-2000 parcelhuse.
Randers Tegl koncernen
Randers Tegl-Gruppen er en familieejet koncern - etableret i 1911. Vores produktudvikling tager afsæt i mere end 100 års erfaring, faglig stolthed og glæden ved at skabe produkter og innovative projekter i tegl.
Vi har 5 teglværker heraf fire i Danmark og et i Tyskland samt et administrativt hovedkontor i Aalborg og salgskontorer flere steder i norden. Hertil kommer Carlsberg Bjælker som er nogen af de førende indenfor konstruktioner i tegl. Vi er cirka 300 ansatte i Randers Tegl-Gruppen og omsætter for tæt på 1mia kroner.
Du kan læse mere her: www.randerstegl.dk.
Send din ansøgning
Synes du, at vi lyder som en spændende arbejdsplads? Der indkaldes løbende til samtale og vi ønsker at besætte stillingen inden udgangen af februar måned. Send os derfor hurtigst muligt din ansøgning. Ansøgningsfrist er fredag d. 14/02-2025
Hvis dette har vakt din interesse, bedes du sende en motiveret ansøgning med tilhørende CV til Fabrikschef, Jakob Steenild på jaj@randerstegl.dk. Mærk din ansøgning ”Maskinfører”.
Har du spørgsmål til stillingen bedes du henvende dig til Driftsleder, Thomas Otte, på telefon 4050 6094.
Da vi normalt modtager mange ansøgninger, kan vi desværre ikke tilbyde fremvisning af arbejdsområdet forud for ansøgning.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Opslaget fjernes, så snart vi har fundet den rette kandidat.
-
Maskinfører, produktionsofficer
11 hours ago
Hobro, Mariagerfjord Kommune, Denmark Randers Tegl AS Full timeVi søger en kompetent og selvstændig maskinfører til vores teglværk. Som operatør på vores produktion er det din opgave at sikre en effektiv drift af gummiged og andre entreprenørmaskiner.ArbejdstidenDin arbejdstid vil være fra 7:30 til 16:00 mandag til torsdag og 7-14 fredagen. Vi har ikke store mængder overarbejde, men der kan dog i perioder være...