Produktionsansvarlig

4 weeks ago


Taastrup, Høje-Taastrup Kommune, Denmark Kjærulf Pedersen AS Full time
Vil du stå i spidsen for en spændende produktion i en international virksomhed? Er du en stærk leder med et skarpt øje for produktionsoptimering og planlægning? Brænder du for at skabe effektive arbejdsgange og sikre høj kvalitet?

Så har vi en spændende mulighed for dig som vores nye produktionsansvarlige

Kjærulf Pedersen a/s er en førende producent af industrielle sensorer med produktion i Danmark, Polen og Kina. Vi udvikler og producerer sensorer til måling af temperatur, fugt, CO2, O2, bevægelse og vibrationer. Vores strategiske fokus er ekspansion og forretningsudvikling gennem en ekstraordinær forståelse af vores kunders tekniske og forretningsmæssige krav.

Vi arbejder tæt sammen med nogle af de største og mest respekterede virksomheder i verden, hvor vores produkter ofte er afgørende for deres drift. Vores sensorer er ikke blot en del af en løsning – de er need-to-have-produkter, der er kritiske for vores kunders processer og succes.

Om stillingen

Med reference til virksomhedens direktør og i tæt samarbejde med vores værkfører og lagerchef, får du ansvaret for produktionen. Du vil stå for planlægning, uddelegering af opgaver til et team på mere end 20 personer, optimering af produktionsprocesser samt sikre rettidig levering i den rette kvalitet. Da vi er en ordreproducerende virksomhed, skal du trives i en fleksibel produktion, hvor vi fremstiller alt fra en enkelt specialsensor til flere tusinde enheder.

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

- Bemandings- og produktionsplanlægning.
- Opfølgning på produktionsmål og leveringstider.
- Optimering af produktionsprocesser, organisering og planlægning.
- Sikring af produktkvalitet og overholdelse af standarder.
- Udvikling, træning og kompetencesikring af produktionsmedarbejdere.
- Rekruttering og onboarding af nye medarbejdere.
- Samarbejde med indkøb, kvalitet, salg og øvrige afdelinger.

Kvalifikationer:

Der kan være flere uddannelser, der er relevante, men du har et godt kendskab til finmekanisk produktion, herunder svejsning, lodning og montering af rustfri ståldele, plast og elektronik komponenter.

- Erfaring med ledelse og planlægning af produktion.
- Struktureret og detaljeorienteret tilgang til arbejdet.
- Proaktiv og interesseret i automatisering og optimering af processer.
- Gode kommunikationsevner på tværs af organisationen.
- Teknisk tegningsforståelse.
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.

IT-kompetencer:

- Stærke IT-færdigheder med erfaring i MS Office-pakken.
- Solid erfaring med ERP-systemer til produktionsplanlægning og ressourceoptimering – vi benytter Navision/Dynamics 365 Business og tilbyder oplæring.
- Generel forståelse for digitalisering og automatisering af processer i en moderne produktionsvirksomhed.
- Evne til at analysere og optimere arbejdsgange ved hjælp af relevante IT-værktøjer.

Vi tilbyder

Hos Kjærulf Pedersen a/s bliver du en del af en virksomhed med et stærkt fællesskab og en kultur, hvor samarbejde, engagement og udvikling er i fokus.

- En spændende nøglerolle i en vækstvirksomhed med dygtige kollegaer og internationale kunder.
- En arbejdsplads med en uformel og positiv omgangstone, hvor vi hjælper hinanden til succes.
- Gode muligheder for at præge virksomhedens produktionsprocesser og bidrage til innovation.

Interesseret?

Jobindex Rekrutteringsbureau er rekrutteringspartner på denne stilling.

Har du spørgsmål til selve jobbet – der skal besvares før du vil søge stillingen – kan du kontakte administrerende direktør Kasper Kjærulf Pedersen på mail: kkp@kp-as.com

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Send dit materiale hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Ansøgningsfristen er den 9. april 2025.

Vær opmærksom på, at vores jobannoncer automatisk bliver oprykket flere gange i annonceringsperioden, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.