Markedsdirektør for Vand

2 months ago


København, Denmark Ramboll Group AS Full time
Markedsdirektør for Vand & Klimatilpasning på Sjælland og øerne

Brænder du for at være med til at skabe fremtidens løsninger for bæredygtig vandhåndtering som led i at sikre naturbaseret klimatilpasning, forsyningssikkerhed, grøn omstilling og biodiversitet? Er du god til at etablere og vedligeholde stærke kunderelationer i rollen som rådgiver? Kan du lide at bringe din vandfaglige viden i spil for at udvikle innovative løsninger i tæt samarbejde med kolleger og kunder i et miljø med stor diversitet og højt engagement?

Hvis det lyder som dig, så kan dette være en rolle for dig. Bliv en del af Rambølls stærke vandteam i Danmark som vores nye Markedsdirektør for Vand & Klimatilpasning på Sjælland og øerne og hjælp os med at skabe en bæredygtig fremtid.

Som vores nye Markedsdirektør for Vand & Klimatilpasning på Sjælland og øerne, vil du få ansvaret for at opbygge og styrke kunderelationer til især forsyningsselskaber inden for vand- og spildevand, kommuner og myndigheder på Sjælland og øerne. Desuden vil kontakter til udviklingsselskaber, entreprenører og industrier være en fordel. Du skal med din nysgerrighed og vilje til at forstå og undersøge kundernes vand-relaterede udfordringer og investeringer være bindeleddet til vores vandfaglige eksperter, så vi i samarbejde kan omsætte kundernes behov til de rette projekter og rådgivningsydelser, som på mest bæredygtig vis kan løse kunderne udfordringer. Dine kompetencer inden for relationsskabelse og salg skal du også have flair for at bruge i forhold til at understøtte Rambølls værdier om Empowerment – dvs. du skal også sikre, at du tager gode kolleger med og styrker deres salgskompetencer, så de over tid kan få delegeret et ansvar for kunderelationer. Samarbejde er vores styrke – på tværs af fagligheder, markedsområder og geografier.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Fastholdelse og styrkelse af eksisterende samt etablering af nye kunderelationer hos primært vand- og spildevandsselskaber og myndigheder på Sjælland og øerne
  • Fungere som tilbudsleder på strategiske udbud
  • Bringe din viden om kundernes behov, strategier og ideer i spil ved udarbejdelse af tilbud og i projekter
  • Sikre oplæring af og uddelegering til kolleger i forhold til etablering og fastholdelse af gode kunderelationer og tilbudsskrivning
  • Sikre tæt samarbejde med relevante kolleger i Vand Danmark samt Rambølls øvrige markedsområder i forhold til salg og projekter
  • Udføre projektarbejde i henhold til dine vandfaglige kompetencer.

Om dig

  • Du har en vandfaglig uddannelse som f.eks. ingeniør og har min. 8 års erfaring inden for spildevand og klimatilpasning fra rådgiverbranchen, forsyningsbranchen eller en myndighed. Det vil være en fordel også at have arbejdet med andre vandfaglige områder som f.eks. vandforsyning, grundvand eller vandløb.
  • Du brænder for at være med til at skabe en mere bæredygtig verden og har en passion for at være med til at gøre en positiv forskel til fordel for mennesker og natur.
  • Du er udadvendt og kan godt lide at netværke, skabe og vedligeholde kontakter til andre mennesker.
  • Du er nysgerrig på at spørge ind til og lytte til kundernes udfordringer, behov og set-up og sætter en stor ære i at gøre kunden til en succes i egen organisation.
  • Du er teamplayer og kan godt lide at dele ud af din viden om kunderne og i samarbejde med dygtige kolleger finde frem til de bedste løsninger for kunden, som oftest skal beskrives i skriftlige tilbud.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • Investering i din udvikling
  • Ledere du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
  • Bliv værdsat for den unikke person du er
  • Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde er vores fælles styrke
  • Vand- og klimatilpasningsfaglig viden på højt niveau med både national og global vidensdeling
  • Projekter, som ikke blot er fagligt stimulerende, men hvor du også er med til at gøre en reel forskel.

Er du klar til at blive en del af Rambøll?

Send os din ansøgning, inklusiv et opdateret CV. Vi arbejder for at fremme diversitet, og derfor opfordrer vi ansøgere fra alle grupper til at ansøge.

Ansøgningsfrist: 15/11/2024

Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

#J-18808-Ljbffr