Current jobs related to Tre trainees - Gentofte Kommune - Gentofte Kommune


  • Aarhus kommune, Denmark JYSK Full time

    Firmabeskrivelse Vil du uddanne og udvikle dig selv? Drømmer du om at stå i spidsen for din egen butik inden for 10 måneder? Og er du klar til at kickstarte din karriere via én af landets bedste ledelsesuddannelser i detail? Så er du præcis den Store Manager Trainee, vi er på udkig efter! HVAD TILBYDER VI DIG Du får chancen for at arbejde i en Retail...

Tre trainees

2 months ago


Gentofte Kommune, Denmark Gentofte Kommune Full time

Vi er vilde med trainees og vi har de allerbedste erfaringer fra tidligere år. De har alle bidraget til vores skole, de er blevet dygtigere og komfortable med lærerrollen, og mange er nu ansat på vores skole.

Derfor glæder vi os til at ansætte tre nye trainees på Hellerup skole i dette skoleår, og vi søger trainees med kompetencer inden for følgende områder:

  • Alle skolefag - indskoling, mellemtrin og udskoling
  • Specialpædagogiske kompetencer til skolens kompetencecenter
  • Tysk og fransk
  • Musik

Som ansøger skal du kunne sige ja til:

  • At være optaget af at alle børn trives og er en del af læringsfællesskaberne
  • At være interesseret i at bidrage i et tæt teamsamarbejde
  • At være samarbejdsvillig og fleksibel
  • At have lyst til at være en del af Hellerup Skole. Se, hvem vi er på Hellerup Skole .

Hvad er en trainee?

  • Som trainee er du lærerstuderende med 1 eller 1,5 år tilbage af dit studie.
  • Som trainee er du en lærerfagligt kvalificeret ekstra person i lærerteamet, der arbejder under lærerens ansvar.
  • Som trainee kan du fx være CO-teacher, varetage dele af undervisningen i klasser/hold sammen med læreren eller selvstændigt efter aftale, hvis læreren er forhindret.
  • Som trainee deltager du kun i mindre grad i mødeaktiviteter.
  • Som trainee planlægger og evaluerer du sammen med lærer/team i relevant og aftalt omfang.
  • Som trainee kan du udføre andre undervisningsrelaterede opgaver som fx at understøtte et godt læringsmiljø, vejlede elever i deres læringsproces, støtte elever med særlige behov, medvirke til at udfordre elever med særlige forudsætninger mv.
  • Som trainee kan varetage andre læreropgaver som fx. elevtilsyn og lektiehjælp.

Som udgangspunkt arbejder du som trainee på skolen, hvad der svarer til 2 dage pr uge. Ansættelsen må ikke give anledning til en forlængelse af din studietid.

Der vil være en mentorlærer fra skolen tilknyttet dig som trainee. Mentoren fokuserer på forhold for den enkelte trainee, mens teamet har fokus på det daglige faglige arbejdsfællesskab.

Der ansættes trainees på 7 af kommunens skoler i skoleåret 2024-2025. For at komme i betragtning til stillingen, skal du være 4. årgangs lærerstuderende (evt. fra vinteroptag, hvor du har 1,5 år tilbage) eller meritstuderende på sidste år.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Der er indgået særskilt aftale mellem Gentofte Kommune og læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, sådan at du som trainee samtidig kan følge studiet.

Du vil blive ansat i en ramme svarende til 13 timer om ugen i 30 uger, hvilket svarer til en årsnorm på 390 timer. Timerne planlægges fleksibelt og i dialog, så du får undervisningsfri, når du fx er i praktik eller skriver bachelor.

Aflønningen af trainee er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen. Trainees som deltidsbeskæftigere honoreres med a conto for undervisningstimer.

VIL DU VIDE MERE

Oplysninger om stillingen og Hellerup Skole kan fås ved henvendelse til Viceskoleleder Liselotte Nylander på tlf.nr.: 20 18 34 73. Du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen forud for din ansøgning. Du er også velkommen til at læse mere på skolens hjemmeside: Hellerup Skole .

ANSØGNINGSFRIST

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgning med relevante bilag sendes via linket med frist den 15. september. Vi modtager kun digitale ansøgninger.

Ansættelsessamtaler finder sted løbende og senest den 18.september.

Vi forventer at afholde møde med jer nyansatte hurtigst muligt efter ansættelsen.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest og børneattest.

#J-18808-Ljbffr