Current jobs related to Direktør til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut I - Copenhagen, Copenhagen - Danske Regioner


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Danske Regioner Full time

    Direktør til Sundhedsvæsenets KvalitetsinstitutEr du enig i, at høj og ensartet kvalitet er helt afgørende for patientens forløb? Bliver du motiveret af at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde i det samlede sundhedsvæsen, og vil du gå forrest, når det gælder om at forbedre prioritering og ressourceudnyttelse til...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    Er du enig i, at høj og ensartet kvalitet er helt afgørende for patientens forløb? Bliver du motiveret af at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde i det samlede sundhedsvæsen, og vil du gå forrest, når det gælder om at forbedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patienterne? Så søg jobbet som...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    Er du enig i, at høj og ensartet kvalitet er helt afgørende for patientens forløb? Bliver du motiveret af at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde i det samlede sundhedsvæsen, og vil du gå forrest, når det gælder om at forbedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patienterne? Så søg jobbet som...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Til at opfylde den ledende rolle i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut søger vi en person med tilpasningsevne, vilje til forandring og dybtgående indsigt i sundhedssektorens kompleksitet.En af de vigtigste opgaver vil være at fusionere instituttet til en fælles enhed og fastlægge synergi mellem de tre faglige indsatsområder. Dette skal ske ved at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    Få et overblik over stillingenSundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut søger en erfaren direktør til at lede virksomhedens udvikling og kvalitetsarbejde. Du vil være ansvarlig for at understøtte sundhedsuddannelsen og -professionelle med at opbygge og drive udviklingen af instituttet. Faglige indsatsområderKvalitetsmålTværfagligt samarbejde...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Vilkår og forudsætningerSundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut søger en erfaren direktør til at lede instituttet fremad. Du vil være ansvarlig for at understøtte den tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om kvalitet og prioritering i hele patientens forløb. AnsvarsområderPrioriteter KvalifikationerDu har erfaring fra ledelses- og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    JobbeskrivelseSøger du en ledende rolle, hvor du kan bidrage til at udvikle og styrke sundhedsinstituttet? Er du en erfaren leder med indsigt i sundhedsvæsenets organisering og politiske agendaer?Du søger en stilling som direktør for et nyt sundhedsinstitut, der skal understøtte arbejdet med kliniske retningslinjer, vurderinger af behandlingsformer og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Krav og KompetencerDen nye direktør søger efter en meget erfaren og ambitiøs leder, som kan stå i spidsen for etableringen af instituttet.Lejligheden kræver, at du har en indgående indsigt i sundhedsvæsenet og dets organisering, samt et tæt kendskab til driftsvilkår og politiske agendaer på sundhedsområdet. Din faglige baggrund kan være akademisk...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    Omkrets og arbejdssituationSundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut består af fem enheder: Bestyrelsen, Rådet, De faglige udvalg vedr. vurderinger af behandlingsformer, Det faglige udvalg vedr. kliniske kvalitetsdatabaser og Sekretariatet. Du vil være ansvarlig for at lede disse enheder og sikre fremdriften for de tre overordnede indsatsområder....


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    For denne ledende stilling søger vi en Direktør, som kan lede Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts indsats og sikre fremdriften på de tre overordnede indsatsområder. Hovedopgaven består i at fusionere instituttet til en fælles enhed, udvikle en række større og langsigtede indsatser og sikre fremdriften for hele organisationen.Det kræver at du har...

Direktør til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut I

2 weeks ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Danske Regioner Full time
Direktør til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Er du enig i, at høj og ensartet kvalitet er helt afgørende for patientens forløb? Bliver du motiveret af at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde i det samlede sundhedsvæsen, og vil du gå forrest, når det gælder om at forbedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patienterne? Så søg jobbet som direktør i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Danske Regioners bestyrelse har besluttet at oprette Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Derfor leder bestyrelsen for instituttet nu efter en meget erfaren og ambitiøs direktør, som kan stå i spidsen for etableringen af instituttet, og som ikke mindst vil være med til at præge, hvad vi forstår ved høj kvalitet i fremtidens sundhedsvæsen, og hvordan vi dokumenterer det.

Kvalitetsinstituttet oprettes pr. 1. januar 2025 og afløser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Behandlingsrådet. Kvalitetsinstituttet skal overtage de fleste af de opgaver, som de to organisationer løser i dag. Det gælder RKKP's arbejde med at skabe viden til et bedre sundhedsvæsen i Danmark på baggrund af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og Behandlingsrådets bidrag til at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til teknologier og indsatser, der giver mere sundhed for pengene og dermed højere kvalitet og effektivitet i leveringen af sundhedsydelser.

Samtidig skal instituttet som noget nyt understøtte de lægefaglige specialer i at udvikle kliniske retningslinjer og bidrage til at sikre, at der løbende frigøres ressourcer ved at reducere spild og fjerne behandlinger, som ikke giver tilstrækkelig værdi for patienten.

Kvalitetsinstituttet har dermed tre overordnede indsatsområder:

  • Understøtte arbejdet med kliniske retningslinjer.
  • Udarbejde vurderinger af behandlingsformer, herunder sundhedsteknologi.
  • Stå for drift og udvikling af de kliniske kvalitetsdatabaser med henblik på udvikling af kvaliteten i hele patientforløbet.

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut skal skabe synergi mellem de tre faglige indsatsområder og have øje for andre centrale initiativer og aktiviteter på kvalitetsområdet med henblik på at sikre en samlet retning for arbejdet med kvalitet og prioritering i sundhedsvæsenet. Patienter i dagens sundhedsvæsen mødes af mange forskellige kompetente fagligheder og har oftest deres samlede patientforløb i flere sektorer. Derfor skal Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut også understøtte det tværfaglige, og på sigt det tværsektorielle, samarbejde om kvalitet og prioritering i hele patientens forløb. Du kan læse mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i Kommissorium for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (regioner.dk)

Om stillingen
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut kommer til at bestå af fem enheder: Bestyrelsen, Rådet, De faglige udvalg vedr. vurderinger af behandlingsformer, Det faglige udvalg vedr. kliniske kvalitetsdatabaser og Sekretariatet.

Bestyrelsen skal sikre fremdriften for de tre overordnede indsatsområder, og som direktør bliver du i samarbejde med to øvrige direktionsmedlemmer fagligt, økonomisk og administrativt ansvarlig for hele organisationen. Du vil referere til formand for kvalitetsinstituttets bestyrelse, Anne Jastrup.

Du vil sammen med direktionen lede kvalitetsinstituttets ca. 130 medarbejdere. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har lokaler i Aarhus, Aalborg, København og Odense. Der er i dag – og forventeligt fremover – flest medarbejdere i Aarhus. Derfor skal du forvente en større tilstedeværelse vest for Storebælt. I tæt samarbejde med bestyrelsen og Rådet kommer du til at udfolde kvalitetsinstituttets potentiale som aktør i det danske sundhedsvæsen, og du vil få stor mulighed for at sætte dit præg på opbygningen af det nye institut.

Dine kvalifikationer
Som direktør vil din første opgave være at fusionere instituttet til en fælles enhed, hvor de synergier, der er ønsket med etableringen, også realiseres og understøtter formålet og ambitionerne med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Du får brug for al din ledelseserfaring, og vi forventer, at du trives med at skulle bygge en ny, velfungerende organisation op sammen med dine kommende kollegaer. Du skal desuden evne at være en synlig, retningssættende og nærværende direktør for medarbejderne på alle instituttets 4 lokationer.

Du har en indgående indsigt i sundhedsvæsenet og dets organisering, og vi forventer at din indsigt stammer fra et udgangspunkt som leder. Du har et tæt kendskab til driftsvilkår såvel som de politiske agendaer på sundhedsområdet. Ideelt set har du erfaring fra både sundhedsvæsenets drift og strategiske arenaer. Du er fortrolig med sundhedsøkonomi og kvalitetsarbejde i bred forstand, og din faglige baggrund kan være akademisk eller som sundhedsprofessionel.

I stillingen får du brug for din stærke analytiske og strategiske sans, og du motiveres af at løfte mange forskellige opgaver. Du vil få ansvaret for at udvikle og gennemføre en række større og langsigtede indsatser, og en af dine første opgaver vil være at fastlægge en strategi for instituttet i tæt samarbejde med bestyrelsen. Samtidig skal du holde hverdagens mange bolde i luften ved at agere operativt og ved have omhu for detaljen i den daglige sekretariatsbetjening.

Du kommer til at trække på din evne til at finde fælles og bæredygtige løsninger, også når modsatrettede behov mødes. Det gør du ordentligt og smidigt med udgangspunkt i dit stærke blik for interessentlandskabets mangfoldighed og muligheder.

Du vil i mange sammenhænge agere som instituttets ansigt ind- og udadtil. Det er derfor afgørende, at du er en kommunikativt stærk og udadvendt leder, som er samarbejdsorienteret, inddragende og god til at skabe netværk og samarbejdsrelationer.

Sådan søger du
Send din ansøgning senest den 1. september. Vi holder 1. samtale den 5. september og 2. samtale den 20. september. Samtalerne afholdes i København. Der vil være personlighedstest mellem første og anden samtale.

Hvis du har ønske om en fortrolig drøftelse om jobbet og arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte formand for bestyrelsen Anne Jastrup på tlf. 4082 1165.

Vi forventer, at du kan tiltræde pr. 1. november 2024.

Kontaktperson : Formand for bestyrelsen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut Anne Jastrup tlf. 4082 1165

Arbejdstid: Fuldtid

Ansættelse: Fastansættelse

Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Tlf.: 35 29 81 00
Mail:

#J-18808-Ljbffr