Indkøber - EL

4 months ago


Birkerød, Denmark Grafisk Maskinfabrik AS Full time
Grafisk Maskinfabrik søger en selvstændig indkøber med fuld procesansvar og direkte indflydelse

Som indkøber hos GM får du et omfattende ansvar fra start til slut. Du vil være ansvarlig for alt fra sourcing af leverandører og forhandlinger til disponering og opsætning af vare-stamdata i ERP-systemet. Dette betyder, at du vil håndtere alle aspekter af indkøbsprocessen, hvilket gør jobbet både udfordrende og spændende, da du selv styrer hele processen.


Derfor er det vigtigt, at du er moden og har en naturlig gennemslagskraft, da vi giver dig fuldt ansvar og forventer, at du tager ejerskab over det.


Med direkte reference til Supply Chain Director bliver du en del af et dygtigt indkøbsteam, der er præget af et ekstraordinært sammenhold. Vi har korte beslutningsveje, en kultur med højt til loftet, og vi arbejder løbende på at udfordre og forbedre status quo.


I indkøbsafdelingen har alle en stemme og sparrer fagligt med hinanden, så vi fastholder de gode relationer internt og eksternt.

Jobindhold:


• Opsætning af varer i ERP system (GM anvender IFS)
• Sourcing af leverandører
• Årlige leverandør evalueringer
• Forhandling af priser
• Deltage i udviklingsprojekter
• Daglig disponering af al EL til produktionen
• Bistå med afklaring af EL-tekniske problemstillinger

Hvad forventer GM af dig:


• Dansk og engelsk i skrift og tale
• Du kan bidrage til nytænkning og optimering af EL-tekniske løsninger
• Du arbejder struktureret og selvstændigt, men er samtidig en god teamplayer
• Stor lyst til at lære, samt udvikle dig både fagligt og personligt
• Du er omhyggelig og kvalitetsorienteret
• Du bevarer overblikket i pressende situationer og har sans for detaljen
• Har godt humør, stor vilje og drives af spændende udfordringer

I tæt samarbejde med dine kolleger i El-konstruktionsafdelingen vil du løbende udfordre og optimere både pris og teknologi. GM har outsourcet tavlemontagen til en ekstern partner, og din rolle bliver at videreudvikle dette samarbejde. Du vil sikre et stabilt ordreflow og præcise forecasts, så vores partner har de bedste forudsætninger for at levere den høje kvalitet, vi forventer.


Om dig


Din baggrund kan variere – måske arbejder du som elektriker, tavlebygger, eller installatør og har erfaring med indkøb af el-komponenter. Det kan også være, at du simpelthen har en naturlig interesse og flair for el-området.


For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har gå-på-mod, et positivt sind og en stærk vilje til at gøre en forskel. Du skal kunne fungere som en værdifuld sparringspartner for både vores konstruktører og eksterne partnere og leverandører.

Personalegoder og et godt socialt sammenhold

Hos GM får du mere end kompetenceudvikling og dygtige og imødekommende kolleger. Du kan blandt andet også nyde godt af vores frokostordning, frugtordning, sundhedsforsikring og attraktive lønvilkår. Vores personaleforening arrangerer LAN-party, sommerfest og julefrokost.


Lyder det som noget for dig?


Send din ansøgning og CV allerede i dag til vores HR Business Partner, Allan Olsen på:

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Grafisk Maskinfabrik A/S, kendt som GM, er en danskejet virksomhed med 140 medarbejdere med mere end 40 års erfaring, er markedsførende og foretrukne partner indenfor etiketteringsindustrien. GM udvikler og producerer de højteknologiske maskiner i nyt, lækkert domicil i Birkerød.


GM’s standardprodukter dækker 60% af det samlede produktprogram, de resterende 40% er kundetilpassede løsninger. I det sidste årti har GM udviklet en række maskiner designet til videnskabelig anvendelse - produktion af "funktionelle materialer" som trykt elektronik, tyndfilm til berøringsskærme og solceller.

GM er, og vil altid være, et ægte ingeniørfirma.

#J-18808-Ljbffr