Administrationen

2 weeks ago


Vejle, Denmark Region Syddanmark Full time
Konsulent til sygefravær og arbejdsmiljø

Kan du hjælpe med at understøtte en sund og sikker arbejdskultur? Har du erfaring med at udvikle løsninger, der forbedrer trivsel og arbejdsmiljø og mindsker sygefraværet? Har du lyst til at understøtte en spændende kerneopgave, som har stor betydning for psykiatriens brugere og personale?

Et projekt til at styrke fremmøde og trivsel

Psykiatrisygehuset har i efteråret søgt og modtaget midler til et to-årigt projekt, der skal arbejde med en målrettet og systematisk nedbringelse af sygefravær på en eller flere af vores afdelinger. Derfor søger vi i funktionen Kvalitet og Sikkerhed en ny kollega, der skal være med til at implementere og understøtte en ny og styrket tilgang til sygefraværsarbejdet ude på de lokale afdelinger.

Rammen om projektet er en indsatsmodel ift. sygefraværsforebyggelse udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som deler sygefraværsarbejdet op i fem kerneelementer: Sygemelding, Forebyggelse, Sygefraværskoordination, Organisering og Data. For at implementere modellen vil vi først foretage en kortlægning af afdelingernes arbejde med sygefravær ud fra de fem kerneelementer med henblik på at identificere indsatsområder og udviklingspotentialer og derefter iværksætte indsatser målrettet at styrke arbejdet med hvert enkelt kerneelement. Meningen er at projektet skal give erfaringer, der på sigt skal skaleres til de øvrige afdelinger i psykiatrisygehuset.

Dine arbejdsopgaver

  • Facilitere og gennemføre forebyggende indsatser: Du vil arbejde tæt sammen med afdelingerne om at implementere sygefraværsmodellen. Dette indebærer at være drivkraften bag de indsatser, som adresserer kerneelementerne på en måde som skaber følgeskab, forståelse og engagement.
  • Rådgive og understøtte ledelsen: Du vil tilbyde professionel rådgivning til ledere om håndteringen af både kortere og længerevarende sygefravær. Her bliver din rolle at hjælpe lederne med at analysere og anvende sygefraværsdata for at identificere mønstre og igangsætte forebyggende tiltag.
  • Undervise ledere og medarbejderrepræsentanter: Du vil stå for undervisning af både ledere og medarbejderrepræsentanter, hvor du eksempelvis vil formidle viden om fremmødekultur, trivsel og forebyggelse af sygefravær.
  • Samarbejde om løbende monitorering og tilpasning af projektet: For at sikre, at projektet når sine mål, vil du samarbejde tæt med den lokale ledelse, projektlederen og projektets overordnede styregruppe for at følge op på projektets fremgang.

Af faglige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med arbejdsmiljøarbejde, eller på anden vis har arbejdet med styrkelse af arbejdsmiljø og fremmødekultur
  • Har kendskab til sammenhænge mellem ledelse, trivsel og sygefravær
  • Har konkret organisatorisk erfaring med at forebygge sygefravær
  • Har erfaring med forbedringsledelse eller LEAN-principper
  • Har erfaring med at implementere projekter i en politisk ledet organisation
  • Har akademisk eller anden relevant baggrund
  • Kan foretage analyser af f.eks. trivselsdata, arbejdsulykker og hændelser
  • Har en proaktiv og positiv tilgang til opgaverne

Af personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • Er nysgerrig, proaktiv, modig og tør udfordre eksisterende praksis
  • Er kreativ og nytænkende i din opgaveløsning
  • Trives i en afvekslende hverdag med forskellige tempo i forhold til opgaverne
  • Kan engagere og motivere ledere og medarbejdere
  • Naturligt ser flerfaglighed som en vigtig forudsætning for opgaveløsningen

Om Kvalitet og Sikkerhed

Funktionen er en af fem funktioner i psykiatrisygehusets administration. I Kvalitet og Sikkerhed får du 22 motiverede kollegaer. Opgaverne spænder over arbejdsmiljø, kvalitetsudvikling og –sikring, patientsikkerhed, data, registreringer og analyse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset på to år. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. januar 2025. Psykiatrien i Region Syddanmark har enheder fordelt i hele Region Syddanmark, så en del kørsel i arbejdstiden i tjenestebil må påregnes, og det er derfor en forudsætning, at du har et gyldigt kørekort .

Med jobbet følger faglige udfordringer og muligheder for personlig udvikling. Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv og har fleksible arbejdstider og mulighed for at aftale dage med hjemmearbejde.

Vil du vide mere?

Der er ansøgningsfrist d. 18. november 2024. Samtaler forventes afholdt d. 22. november 2024.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap opfordres til at søge stillingen.

Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato.

#J-18808-Ljbffr
  • Administrationen

    4 weeks ago


    Vejle, Denmark Region Syddanmark Full time

    Vikariat i 1 år - Uddannelseskoordinator til et engageret og udviklingsorienteret HR-team Vi leder efter dig, der vil prøve kræfter med at varetage koordineringen og tilrettelæggelsen af specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrien. Du vil tillige få mulighed for at koordinere andre uddannelsesrelaterede opgaver i samarbejdet med dygtige kolleger...

  • Administrationen

    4 weeks ago


    Vejle, Vejle Kommune, Denmark Region Syddanmark Full time

    Vikariat i 1 år - Uddannelseskoordinator til et udviklingsorienteret HR-teamVi søger en dygtig uddannelseskoordinator til at koordinere processer og udvikle uddannelsesområdet i psykiatrien. Du vil være en del af HR-afdelingen i Region Syddanmark og arbejde tæt sammen med dygtige kolleger.Arbejdsopgaver:Planlægge og sikre gennemførelsen af...


  • Vejle, Denmark Region Syddanmark Full time

    Sælg eller del ikke mine personlige oplysninger HRMTS.Session.Candidate Talentech ApS Identifikation af jobansøger ved gentagne besøg. Session HTTP Cookie 1.gif Cookiebot Bruges til at tælle antallet af sessioner på hjemmesiden, hvilket er nødvendigt for at optimere CMP's produktlevering. Session Pixel Tracker ARRAffinity ...