Werenberg søger Lager-

4 weeks ago


Brenderup, Denmark LokalNyt Middelfart Full time

Forestil dig, at du hver dag er med til at forskønne mange kunders hjem med nye smukke møbler. Forestil dig samtidig kundens glæde, når møblerne bliver leveret og stillet op i kundens hjem til aftalt tid, fordi du har styr på hele Supply Chain.

Bolighuset Werenberg bevæger sig fra at være en virksomhed drevet af salg igennem den fysiske butik til at være en multichannel virksomhed, hvor salg igennem web-shoppen fylder mere og mere. Dette stiller store krav til styring af komplekse logistik processer.

Det bliver din opgave at udvikle og implementere nye logistikprocesser, der matcher den nye multichannel virkelighed, så alle kunder får den samme gode kundeoplevelse og varen leveret til aftalt tid, uanset hvilken salgskanal kunden benytter.

Du får det samlede Supply Chain ansvar, herunder ansvar for lagerfaciliteterne, logistik og distribution. Sammen med dine 10 medarbejdere sikrer du, at ca.100 daglige leverancer af boligindretning bliver leveret til tilfredse kunder i Danmark og internationalt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Sikre optimalt logistik set-up med hensyntagen til omkostninger og kapacitet
  • Motiverende ledelse af 10 medarbejdere
  • Udvikle, forbedre og implementere procedurer og værktøjer, der understøtter en effektiv Supply Chain
  • Håndtere distributionskontrakter samt opfølgning på distributionsleverandører
  • Håndtere kundereklamationer for at sikre hurtig problemløsning ved uregelmæssigheder i leveringer til kunder
  • Opfølgning og problemløsning ved uregelmæssigheder i varemodtagelse
  • Tæt samarbejde med andre afdelinger, herunder salg, web og indkøb

Teamet har brug for disse kompetencer

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som motiverende leder af en lager & logistikfunktion. Samtidig er det vigtigt, at du har erfaring med, hvordan effektiv logistik og distribution styres igennem procedurer og brug af IT-systemer.

Du skal trives i en mindre virksomhed, hvor dit ansvarsområde spænder bredt, og du skal brænde for at tage ansvaret for den samlede Supply Chain – også når der skal løses problemer.

Du har erfaring med gængse ERP- og lagerstyringssystemer. Har du erfaring med C5 og VISMA Business vil det være en fordel, men ikke et krav, blot du har erfaring med at arbejde i andre ERP systemer.

Bolighuset Werenberg står midt i en rivende udvikling på web-salget, og det kræver nye måder at tænke på. Du bliver en væsentlig del af denne udvikling, og du vil have stor indflydelse på dit eget ansvarsområde.

Samtidig du får rig mulighed for at bidrage med nye initiativer og tiltag, der sikrer at Bolighuset Werenberg fortsat vil være Danmarks største selvstændige multichannel bolighus med den bedste service, uanset hvilken salgskanal kunden har benyttet.

Vil du være en del af Bolighuset Werenberg?

Bolighuset Werenberg samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Bolighuset Werenberg er stiftet i 1964 af Vivi og Flemming Werenberg. Virksomheden startede som en mindre forretning på 120 kvadratmeter i Brenderup på Vestfyn. I dag, 30 år senere, er virksomheden ejet af næste generation Werenberg, og butikken har vokset sig til Danmarks største selvstændige bolighus med en butik på 11.000 kvadratmeter og en stor webshop. Kunder fra hele Danmark og sågar kunder fra udlandet valfarter til butikken i Brenderup for at lade sig inspirere af de mere end 100 udstillede stuemiljøer og for at få professionel rådgivning af butikkens faguddannede møbelspecialister. Udover salg til private har Bolighuset Werenberg også en erhvervsafdeling med salg af møbler til kontormiljøer og mødefaciliteter samt kantiner. Der er ca. 50 medarbejdere ansat i Bolighuset Werenberg. Læs mere på

Adresse: Kirkevej 15, 5464 Brenderup

#J-18808-Ljbffr

  • Brenderup, Middelfart Kommune, Denmark LokalNyt Middelfart Full time

    Bolighuset Werenberg søger en erfaren logistikkoordinator med styr på komplekse logistik processer. I rollen vil du være ansvarlig for at udvikle og implementere nye logistikprocesser, der matcher virksomhedens nye multichannel virkelighed.Du skal have erfaring med at lede et team af 10 medarbejdere og være dygtig til at motivere dine medarbejdere. Vi...


  • Brenderup, Denmark LokalNyt Middelfart Full time

    Er du en kompetent og energisk Finansiel Controller med erfaring i bagagen? Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs virksomhed i rivende udvikling? Trives du med at tage ansvar, arbejde selvstændig og vil du være med til at løfte niveauet og opbygge en ny økonomifunktion, så er du måske lige præcis den kollega, som Bolighuset Werenberg står...


  • Brenderup, Middelfart Kommune, Denmark LokalNyt Middelfart Full time

    JobbeskrivelseSøger vi en erfaren ledelsesansvarlig, som kan udvikle og lede vores store lagerfacilitet i Brenderup.Der er tale om en meget god mulighed for at være med til at styrke og udvikle virksomhedens længere fremtid.Bolighuset Werenberg søger:Erfaren ledelsesansvarlig til stillingen som Lagerleder.Ansatte Kompetencer:I rollen som Lagerleder vil...