Jurist i Social Omsorg

4 weeks ago


Hedensted, Denmark Emply Denmark Full time

Har du erfaring med social-, ældre- og sundhedsområdet, og er du god til at anvende juridisk stof og samarbejde med mange forskellige aktører? Så har vi en spændende stilling, der måske er noget for dig

Om jobbet og opgaverne

Dine juridiske opgaver vil være af forskelligartet karakter, men vil primært handle om understøttelse af vores drift på såvel ældre-, sundheds- og voksenhandicapområdet. Eksempler på opgaver er sagsbehandling på magtanvendelsesområdet, samarbejde med boligforeninger, skrive politiske sagsfremstillinger mv. Det vigtigste er dog at fungere som sparringspartner i det daglige, for såvel medarbejdere som ledere.

Du vil indgå i det juridiske team, sammen med en anden jurist, hvis opgaver primært retter sig mod understøttelse og kvalitetssikring i vores myndighedsafdelinger.

  • Understøtte det generelle organisatoriske arbejde i Social Omsorg, med fokus på juridisk kvalitetssikring.
  • Understøtte implementeringen af kommende reformer på såvel ældre-, sundheds- som socialområdet.
  • Sagsbehandling på magtanvendelse.
  • Gennemføre intern undervisning og kompetenceudvikling inden for magtanvendelsesområdet.
  • Understøtte borgersager, i samarbejde med juristkollega.
  • Tovholder på godkendte privatleverandører.
  • Fungere som ressourceperson i udviklingsprojekter.

Organisatorisk vil du være tilknyttet Kvalitet & Udvikling, Voksenhandicap og referere til chefen for Voksenhandicap. Dog vil du opleve et stort arbejdsfællesskab og kontorlandskab, hvor administrative funktioner og roller for hele Social Omsorg deler faciliteter, og har sin daglige gang. Det giver gode relationer, smidige arbejdsprocesser og der er altid en hjælpende ven i nærheden.

Du kan forvente en del kørsel i arbejdet, idet understøttelsen af vores driftsenheder er en vigtig del af din arbejdsfunktion.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du

  • Leverer opgaveløsninger på et højt fagligt niveau, er løsningsorienteret og har god organisatorisk forståelse.
  • Kan arbejde selvstændigt, og finder det naturligt at rådgive og vejlede i en form, så det ses som en hjælp og en styrke for medarbejdere og ledere.
  • Er proaktiv i forhold til at sikre løbende udvikling af praksis, med afsæt i lovgivning og ankeafgørelser.
  • Selvstændigt kan vurdere, hvilke sager, der skal prioriteres, hvornår.
  • Kan lede og indgå i tværfaglige netværk samt generelt skabe gode samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper.
  • Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.
  • Har en oprigtig interesse i social-, ældre- og sundhedsområdet, med ambitioner for udviklingen af området til gavn for borgerne.
Derfor skal du vælge os

Som jurist i Social Omsorg får du en spændende og varieret arbejdsdag, med høj grad af selvstændighed og en bred berøring i organisationen. Du vil være tæt på chefgruppen, driftslederne og den administrative stab, hvor du understøtter og bidrager til juridiske opgaveløsninger i organisationen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøgning

Ansøgningen skal sendes senest søndag den 10. november 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via kommunens hjemmeside.
Samtaler forventes afholdt fredag den 15. november.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Alle medarbejdere i Social Omsorg arbejder efter de samme pejlemærker, og er defineret som fem sigtepunkter for kulturudviklingen i Social Omsorg.

  • Borgernes funktionsevne gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
  • Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
  • Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
  • Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
  • Vores organisering og samarbejde må ikke være borgerens udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.
Stillingstype: Fuldtid#J-18808-Ljbffr

  • Hedensted Kommune, Denmark Emply Denmark Full time

    JobbeskrivelseVi søger en erfaren jurist til at understøtte vores drift på ældre-, sundheds- og voksenhandicapområdet. Som jurist i Social Omsorg vil du være tæt på praksis og udvikling, og du vil have mulighed for at arbejde selvstændigt og rådgive og vejlede i en form, der ses som en hjælp og en styrke for medarbejdere og...


  • Hedensted, Denmark Hedensted Kommune Full time

    Ønsker du at være en del af et kompetent team med et højt fagligt niveau, som prioriterer hinanden og det kollegiale fællesskab? Så skal du være vores nye kollega!Om jobbet og opgaverneVisitation Voksenhandicap er en del af Voksenhandicap i Social Omsorg. Vi er som myndighed organiseret under samme chef som udførerne i Voksenhandicap. Dette giver en...


  • Hedensted, Denmark Region Midtjylland Full time

    Så søg her. Lidt om os: Specialområde Autisme (SAU), er Region Midtjyllands tilbud til målgruppen voksne med autisme . Vi tilbyder varierende støttetilbud med individuelle udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt og meningsfyldt voksenliv i egen lejlighed. Botilbuddene i Hedensted består af 3 helhedstilbud, målrettet voksne med autisme...


  • Hedensted, Denmark Region Midtjylland Full time

    Specialområde Autisme i Hedensted udvider personalegruppen og søger derfor ny kollega. Vi søger dig, der hviler i dig selv og kan være med til at give vores borgere en tryg, forudsigelig og struktureret hverdag. Dig der værdsætter en arbejdsdag med mange faglige drøftelser og tværfagligt samarbejde. Dig der er loyal mod det aftalte og kan se dig...


  • Hedensted Kommune, Denmark Region Midtjylland Full time

    ArbejdskontekstVores arbejdsplads er et af Region Midtjyllands botilbud for voksne mennesker med autisme, hvor vi søger en dedikeret og kompetent socialpædagog til at træde ind i vores team.OpgaverSamarbejde med borgere og kollegaer på en måde, der fremmer den enkelte borgeres selvbestemmelse og respekterer deres personlige integritet.Støtte til...


  • Hedensted, Denmark Emply Denmark Full time

    Er dit nytårsforesæt at lave en masse kirurgi, og have stor indflydelse på din hverdag? Om jobbet og opgaverne Vores dygtige tandlæge med stor kirurgisk erfaring, har fået job på tandlægeskolen og i en tandpleje tættere på hjemmet. Vi søger derfor en dygtig tandlæge med mod på alt inden for kirurgi, og muligvis endodonti. Vi er et team på 25...


  • Hedensted, Denmark Emply Denmark Full time

    Erfaren beskæftigelsesrådgiver til sygedagpengeopfølgningen Den grundlæggende værdi for beskæftigelsesindsatsen i Hedensted er, at alle kan bidrage i et arbejdsfællesskab, og at social inklusion gennem arbejdsfællesskab giver den enkelte medansvar, mening og mulighed for at klare sig selv, hvilket bidrager til det gode liv. Vi tror på, at alle kan -...