Jurist til Ledelsessekretariatet
2 days ago
Sydøstjyllands Politi søger en dygtig jurist, der har lyst til at indgå i et dynamisk og fagligt stærkt juridisk team i Ledelsessekretariatet.
Om os
Ledelsessekretariatet er en del af Sydøstjyllands Politis stab og har til opgave at understøtte den samlede opgavevaretagelse i politikredsen. Arbejdsopgaverne i Ledelsessekretariatet er en varierende kombination af henholdsvis fortolkning og formidling af regler og problemstillinger relateret til politiets opgaveportefølje, udarbejdelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og øvrige høringer samt konkret juridisk sagsbehandling uden for strafferetsplejen.
Ledelsessekretariatet består aktuelt af i alt ca. 20 medarbejdere fordelt på enhederne Jura, Tilladelser & Bevillinger, Ledelses- og sagsunderstøttelse samt Kommunikation.
Dine kollegaer vil være jurister, politiuddannede og administrative.
Om stillingen
Konkret kommer du således til at arbejde med mange forskelligartede opgaver, der også omfatter koordinering af klager i forhold til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, disciplinærsager, anmodninger om aktindsigt, erstatningssager samt øvrige generelle juridiske spørgsmål uden for strafferetsplejen, databeskyttelse og legalitetskontrol. Arbejdsopgaverne danner afsæt for en bred berøringsflade med og indsigt i hele organisationen. Stillingen indebærer derfor også et nært samarbejde med politikredsens øverste ledelse og øvrige ledere.
Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt job blandt engagerede og dygtige kollegaer. Vi har fokus på individuel kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø, der først og fremmest er præget af høj faglighed, fleksibilitet, menneskelig rummelighed og godt humør.
Om dig
Du har et højt fagligt niveau. Du trives i en stor organisation, som hele tiden påvirkes af politiske beslutninger, nationalt og lokalt, og du motiveres af et til tider højt tempo og en omskiftelig hverdag. Det er derfor vigtigt, at du forstår at tænke og handle ud fra et helhedssyn med ordentlighed og grundighed. Måske har du kendskab til politiet og anklagemyndighedens område – det vil være en fordel, men det er ikke et krav.
Du motiveres af vekselvirkningen mellem selvstændigt at dykke ned i juridiske problemstillinger og indgå i et tværfagligt samarbejde med andre kollegaer. Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt, ligesom du arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret.
Generelt
Dit arbejdssted bliver Sydøstjyllands Politi med aktuel adresse på Holmboes Alle 2, 8700 Horsens.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på vilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Det er et krav, at ansøgere har bestået juridisk kandidateksamen (cand.jur.).
Det er endvidere en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT og kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdspladsen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Andreas Højmark Søndergaard, tlf.nr.: 5143 0324.
Samtaler forventes afholdt i løbet af februar 2025.
Vi opfordrer alle interesserede til at ansøge uanset køn, alder, race eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 9. februar 2025
#J-18808-Ljbffr-
Horsens, Horsens Kommune, Denmark Politi Denmark Full timeVi søger en erfaren og dygtig jurist eller HR-konsulent til at arbejde i vores HR-administration. Du vil være ansvarlig for at vejlede og rådgive politikredsens ledere i forhold til personalejuridiske emner, herunder behandling af syge- og performancesager.Du skal have gode analytiske evner og være god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Vi...
-
Horsens, Horsens Kommune, Denmark Politi Denmark Full timeVores HR-administration søger en kvalificeret jurist eller HR-konsulent til at arbejde som personalejuridiker. Du vil være ansvarlig for at handle henholdsvis særlige personale-sager, omfattende advarsler, uansøgte afsked, bortvisning osv.Stillingen indebærer en tæt samarbejde med kredsens sygefraværskoordinering og arbejdsmiljø, og du vil være...
-
Udbudskonsulent til Fællesindkøb Medarbejder
4 days ago
Horsens, Horsens Kommune, Denmark Horsens Kommune Full timeJobbeskrivelseVi søger en dygtig kollega, som kan erstatte den afgående medarbejder og fortsætte udviklingen af vores udbudsprocesser. Som udbudskonsulent vil du være ansvarlig for at styrke vores fællesindkøbsfællesskabs kompetence og kapacitet inden for inkøb og kontraktstilknytning.Beskrivelse af arbejdsopgavenArbejdet består i at koordinere,...
-
Udbudskonsulent til Fællesindkøb Midt
4 days ago
8700 Horsens, Denmark Horsens Kommune Full timeEn dygtig kollega har fået nyt arbejde. Vi søger derfor en erstatning, så vi fortsat kan imødekomme efterspørgslen på aftaler, der understøtter hverdagens mange forskelligartede indkøbsbehov. Om jobbet Som udbudskonsulent er du ansvarlig for alle faser i udbudsprocessen. Hvert udbud er organiseret som et selvstændigt projekt, hvor du som...
-
Barselsvikar søges til Social Familieteam
7 days ago
8700 Horsens, Denmark Horsens Kommune Full timeBarselsvikar søges til Social Familieteam, Horsens Kommune Da en af vores dygtige rådgivere går på barsel søger vi en barselsvikar, som har lyst til at være en del af vores afdeling. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke så vigtigt. Det vigtigste er at du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i Horsens Kommune. Der er tale om et...