Neurologisk Ergoterapeut

4 weeks ago


Holbæk, Denmark Emply Denmark Full time

Neurologisk Ergoterapeut, der har lyst til at arbejde under fleksible rammer i et stærkt fællesskab i Holbæk Sundhedscenter.

Vi søger 1 ergoterapeut til en fast stilling inden for det neurologiske område, med ansættelse den 1. marts 2025.

Hos os får du et arbejde, hvor du har frihed til at balancere arbejdsliv og privatliv. Da vi er selvtilrettelæggende, betyder det, at du er ansat i et konkret timetal, men selv planlægger din arbejdstid inden for dagtimerne mandag til fredag, afhængigt af hvad der giver mening i de borgerforløb, du er tilknyttet, samt de møder, du skal deltage i.

Du bliver tilknyttet vores neurologiske team, der består af 17 fysio- og ergoterapeuter. Vi har stor fokus på vidensdeling og at spille hinanden gode. Det gør vi bl.a. ved at afholde fagmøder, hvor vi har forskellige faglige emner på. F.eks. funktionelle lidelser, energiforvaltning, neurodynamik m.m., månedlige teammøder og mødes med vores samarbejdspartnere i kommunen, f.eks. hjerneskaderådgivere. Du vil blive tilknyttet en mentor, som du vil have løbende sparring med i den første del af ansættelsen.

Som ergoterapeut i det neurologiske team, varetager du genoptræning af borgere med apopleksi og/eller andre neurologiske lidelser. Træningen kan bestå både af aktivitetstræning, funktionstræning, kognitiv træning, træning og rådgivning af synkefunktion, samt arbejde med energiforvaltning, indsigt og accept.

Forløbene vil ofte være i tæt samarbejde med din fysioterapeut kollega og med andre samarbejdspartnere i kommunen, for eksempel jobcentret.

Du tilrettelægger selv borgerens træning således at det giver mest mening ift. borgerens mål. Træningen kan derfor både forgå som individuel træning i Sundhedscentret samt i borgerens hjem og nærmiljø. Sundhedscentret er placeret i tilknytning til Holbæk Sportsby, og vi bruger flittigt Sportsbyens faciliteter, f.eks. petanquebaner og bordtennis i genoptræningen af vores borgere.

I Sundhedscentret har vi bl.a. træningskøkken og sansehave, hvor du kan træne med borgerne for at opnå deres aktivitetsmål.

Vi lægger vægt på at:

  • Du brænder for neurologisk genoptræning og rehabilitering.
  • Du kan planlægge et aktivt træningsforløb med udgangspunkt i borgerens mål.
  • Du har fokus på at arbejde med SMART målsætning.
  • Du er god til at skabe kontakt til borgere, pårørende og kolleger.
  • Du holder styr på dine opgaver og har en skarp næse for, hvilke opgaver du skal snuppe først.
  • Du kan arbejde tværfagligt og er god til at skabe sammenhæng mellem træning og det videre hverdagsliv.
  • Du fungerer i et miljø præget af udvikling og forandring, og du giver en hånd med, når der er travlt i driften.

I Sundhedscenteret er vi 74 medarbejdere, hvoraf hovedparten er ergo- og fysioterapeuter. Du vil komme til at arbejde med kollegaer frisk fra uddannelse og andre med mange års erfaring. Vi er en arbejdsplads, der er værd at køre efter, for udover kolleger fra Holbæk er vi også privat bosiddende i bl.a. København, Sorø, Slagelse og Vig. Du får supersociale kollegaer, som vil høre, hvad du har lavet i weekenden og gerne udfordrer dig i bordfodbold eller padeltennis i pausen. Det er vigtigt for os at dele vores kompetencer med hinanden, og vi afholder derfor med jævne mellemrum workshops.

Læs her hvad medarbejderne siger om deres arbejdsplads:

”Her er en bemærkelsesværdig god stemning og en strategisk tilgang til at styrke trivsel og arbejdsmiljø”

”Sparring og gå med situationer er altid muligt”

Hvis du har lyst til at komme forbi Sundhedscentret til en kop kaffe og lidt mere information om stillingerne og vores arbejdsplads, så kontakt Ina Peirup på tlf.: 7236 8672 eller Lisbeth Jelund tlf.: 7236 5403 for en aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 15. januar 2025

Ansættelsessamtaler afholdes: den 22. januar 2025 på Sundhedscentret, Sports Alle 1, 4300 Holbæk.

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Malene Van Dijk på telefon 7236 3375 eller leder Liselotte Bonde på telefon 7236 4751, hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

#J-18808-Ljbffr

  • Holbæk, Holbæk Kommune, Denmark Emply Denmark Full time

    I Emply Denmark søger vi en erfaren Neurologisk Ergoterapeut til at deltage i vores team på Sundhedscentret i Holbæk.Arbejdet som Neurologisk Ergoterapeut indebærer at bistå borgere med apopleksi og andre neurologiske lidelser gennem træning og rehabilitering. Du vil være ansvarlig for at planlægge og udføre genoptræningsforløb, der er...


  • Holbæk, Holbæk Kommune, Denmark Emply Denmark Full time

    Vi søger en erfaren ergoterapeut til at træne mennesker med neurologiske lidelser. Som del af vores team vil du arbejde sammen med andre professionelle, hvor vi fokuserer på at opnå det bedste resultat for hver enkelt borger.Fremgangsmåde og arbejdssted:Vores Sundhedscenter er placeret i et moderne kompleks med alle faciliteter, herunder...


  • Holbæk, Holbæk Kommune, Denmark Emply Denmark Full time

    Vi søger en dygtig og passioneret fysioterapeutisk specialiseret ergoterapeut, der ønsker at trives i et dynamisk og fremdriftsorienteret team på Emply Denmark i Holbæk. Som neurologisk genoptræningsergoterapeut vil du være ansvarlig for at planlægge og udføre individualiserede genoptræningsforløb til borgere med neurologiske lidelser.Vores...


  • Holbæk, Holbæk Kommune, Denmark Emply Denmark Full time

    Jobbeskrivelse">Vi søger en erfaren ergoterapeut, der ønsker at arbejde i en dynamisk og udviklende virksomhed, som er optaget af at tilbyde de bedste muligheder til vore patienter. Du skal have interesse for både neurofaglig abejdsrehabilitering og kommunikationsteknologi og være villig til at deltage i udviklingen af nye færdigheder og...


  • Holbæk, Denmark Emply Denmark Full time

    CSU søger ergoterapeut med interesse for neurofaglig abejdsrehabilitering og kommunikationsteknologi Kommunikationscentret CSU Holbæk søger en ergoterapeut med interesse for neurofaglig abejdsrehabilitering og kommunikationsteknologi, til en 1-årig stilling på 30 timer fra 1. februar 2025. Stillingen er en delt stilling, fordelt 2/3 del neurofaglig...