Projektdirektør til erhvervsparken RISØ Gateway
4 months ago
Partnerne bag RISØ Gateway – DTU, Roskilde Kommune og Andel – søger en visionær projektdirektør, der kan lede udviklingen af en internationalt orienteret erhvervspark. Målsætningen er at skabe et internationalt kraftcenter med national og regional forankring, hvor virksomheder, forskere og studerende mødes for at skabe bæredygtige løsninger.
DTU Risø Campus rummer verdensklasse forskningsmiljøer med særlig fokus på bæredygtig energi. Forskerne har i mange år samarbejdet med erhvervslivet. Udviklingen af vindenergi til et unikt dansk erhvervseventyr er et godt eksempel.
Vi ønsker nu at tage et markant skridt videre. DTU, Roskilde Kommune og Andel har derfor igangsat et ambitiøst program under overskriften RISØ Gateway.
RISØ Gateway repræsenterer såve l en vision for en fremtidig ambitiøs udvikling og udbygning af det nuværende forskningsmiljø samt et styrket samarbejde med en række væsentlige virksomheder på og omkring det nuværende DTU Risø Campus.
Partnerne bag RISØ Gateway, bestående af DTU, Roskilde Kommune og Andel, har indgået en strategisk samarbejdsaftale, som sikrer et solidt fundament for:
- de fysiske rammer for en erhvervspark
- udvikling af relationer med internationale virksomheder og forskningsmiljøer
- etablering af en slagkraftig organisation og selskabsdannelse
- udbygning af RISØ Gateways økonomiske rammer og vilkår
- sikring af gode formelle rammer for udmøntningen af nedenstående vision:
RISØ Gateway bliver et anerkendt internationalt forsknings- og uddannelseskraftcenter, hvor førende forskere og virksomheder mødes, modellerer, udvikler, demonstrerer og skalerer energisystemer og sammen med andre skaber bæredygtige teknologiske og biologiske løsninger til den grønne omstilling. Og, hvor grundlaget for konkurrencedygtige erhvervsetableringer og eftertragtede uddannelser skabes i et miljø, hvor Risøområdets unikke naturlige kvaliteter udnyttes.
Projektdirektørens rolle
Parterne søger en leder, som sammen med styregruppe og udviklingssekretariat, kan varetage både den strategiske forankring og den daglige ledelse af udviklingen af RISØ Gateway. Det er ambitionen at skabe en bæredygtig faglig og organisatorisk ramme, så RISØ Gateway fremstår som det attraktive valg for såvel fagligt stærke forskningsmiljøer som innovationstunge kommercielle virksomheder.
Parterne ønsker, at der på kort sigt (de næste par år), skabes synlige etableringer af forsknings- og uddannelsesmiljøer med stærke samarbejder, gerne etableringer, med toneangivende virksomheder. Målet er at demonstrere, at visionen er bæredygtig og med stor sandsynlighed kan opfyldes inden for en 5- 10 års horisont.
Samarbejde og partnerskaber er nøglen til succes. Der er mange interessenter, som skal tiltrækkes og fastholdes for at sikre RISØ Gateways fremdrift og skalering af vigtige innovationssamarbejder med relevante virksomheder. Der er behov for en innovativ tilgang til etableringen af nye samarbejdsmodeller mellem virksomheder og universitetsmiljøer.
Det forventes, at direktøren i samspil med styregruppen afklarer, hvordan RISØ Gateways organisation bedst etableres og udvikles, herunder vurderer hvilken type af selskabskonstruktion, der bedst sikrer projektets succes og en konkurrencedygtig driftsorganisation.
Direktøren forventes at være det centrale omdrejningspunkt såvel i den indledende etableringsfase som i den efterfølgende driftsfase, hvor virksomheder og forskningsmiljøer er etableret og/eller på vej til Risø.
Projektdirektørens kvalifikationer/kompetencer
Den kommende direktør forventes at have flere af følgende kvalifikationer opnået gennem 10 – 15 års professionelt virke:
- International orientering - gerne erfaring med større erhvervs- og forskningsprogrammer
- Erfaring med udvikling af communities med mange interessenter - uden hårde organisatoriske rammer
- Ledelse af mindre organisation - leder af community med mange medspillere
- Respekt i forskerkredse og hos myndigheder - som brobygger til erhvervslivet
- Resultatorienteret med evne til at håndtere kommercielle spillere op mod forskermiljøer
- Erfaring med udvikling af overordnede forretningsmodeller for clusterøkonomier
- Erfaring med organisering af større tværgående forskningsprogrammer eller erhvervsudviklingsprogrammer
- Erfaring med ledelse af overordnede bæredygtigheds- og landskabs/bygnings arkitektur/fysisk planlægning
- Kan ”sælge” visionen og den forventede retning
- Kræver ikke specifikke succeskriterier, men accepterer ambitiøse mål for de kommende 2-3 år, og for 5-10 års perspektivet.
Fakta om Risø Gateway
- Link til lokalplan
- Strategisk campusplan for DTU Risø
Det kan du forvente af os
- Et udfordrende og selvstændigt job i et internationalt miljø
- En bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
- Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling
Du refererer til styregruppen ift. udviklingen af Risø Gateway (det faglige indhold). Ansættelsesmæssigt refererer du til koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen, DTU. Dit arbejdssted er DTU Risø Campus, Roskilde. Hertil kommer en del mødeaktivitet, bl.a. på DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant fra Actief Hartmanns Erik Bernskov på e-mail eller telefon 41 21 13 29.
Ansøgningsfristen er den 29. september 2024, men send gerne din ansøgning snarest muligt. Tryk på "Søg stilling" knappen, hvorefter du lander på DTU's hjemmeside, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Alle interesserede uanset alder, køn, evt. handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
#J-18808-Ljbffr-
Ballerup, Ballerup Kommune, Denmark Hartmanns AS Full timeRisø Gateway søger en visionær projektdirektør til at lede udviklingen af en internationalt orienteret erhvervspark.Udviklingen af vindenergi er et godt eksempel på samarbejdet mellem DTU og erhvervslivet. Nu ønsker vi at tage et markant skridt videre med et ambitiøst program under overskriften RISØ Gateway.RISØ Gateway repræsenterer en vision for...
-
Ballerup, Ballerup Kommune, Denmark Hartmanns AS Full timeJobbeskrivelseFå en ledende rolle i et inspirerende projekt, der søger at skabe en bæredygtig fremtid. Hartmanns A/S søger en visionær projektdirektør til erhvervsparken RISØ Gateway, hvor du skal lede udviklingen af en internationalt orienteret erhvervspark.RISØ Gateway repræsentere en vision for en fremtidig ambitiøs udvikling og udbygning af det...
-
Ballerup, Ballerup Kommune, Denmark Hartmanns AS Full timeVi søger en visionær og resultatorienteret leder, der kan udvikle en internationalt anerkendt erhvervspark. Ledelsen af RISØ Gateway skal varetage både den strategiske forankring og den daglige ledelse.Risø Gateway er et projekt, der har ambitionen at skabe et bæredygtigt faglig og organisatorisk ramme, så erhvervsparken fremstår som det attraktive...