Product Manager
2 days ago
Er du passioneret omkring produktudvikling og ønsker at spille en central rolle i at sikre markedsrelevans og effektiv salgsstøtte?
DANREC A/S er en dansk virksomhed, som er specialister i produktion af plastplader fremstillet af 100% genanvendt plast, med særligt fokus på køreplader. DANREC en selvstændig virksomhed, der er ejet af det tyske ARAN-Holding, som ejer en række europæiske miljø- og teknologivirksomheder. Virksomheden har hovedkontor og fabrik i Karup J, hvor din dagligdag også vil være centreret omkring.
Innovativ og udviklingsorienteret product manager
Danrec er en dynamisk virksomhed i vækst og søger en engageret og resultatorienteret Product Manager til at drive produktudvikling og styrke markedstilpasningen, således at produkter og løsninger fortsat lever op til kundernes behov.
Du vil varetage en bred vifte af opgaver inden for produktudvikling, salgssupport og administration.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Ansvarlig for løbende markedsundersøgelser og produktanalyser for at identificere nye muligheder og behov på markedet.
- Sikre at eksisterende produkter holdes opdaterede og fortsat er relevante for markedet.
- Tovholder på produktudviklingsprojekter fra idé til implementering, herunder planlægning, koordinering og opfølgning på deadlines.
- Servicere sælgere med relevante materialer som prislister, datablade og analyser, så de er godt rustede til at forstå og præsentere produkterne effektivt overfor kunderne.
- Bidrage med træning og support til salgsteamet omkring produktinformation og salgsstrategi.
- Håndtering og opdatering af produktdata i systemer som Business Central og Sales Force.
- Sikre korrekt og effektiv opdatering af produktinformation på tværs af interne systemer og salgsplatforme.
I stillingen som Product Manager refererer du direkte til virksomhedens CEO, og du får en central rolle med et bredt tværfagligt samarbejde på tværs af hele virksomheden. Der er tale om en nøglerolle med et stort ansvar, hvor du arbejder tæt sammen med både interne teams og eksterne partnere.
Om dig
Som Product Manager er det afgørende, at du har et stærkt drive og en høj grad af engagement. Du er resultatorienteret og proaktiv i din tilgang, og du trives med at tage ansvar for dine opgaver og levere resultater. Vi ser gerne, at du hurtigt bliver selvkørende og er i stand til at navigere effektivt i en dynamisk arbejdsdag, hvor du kan tage initiativ og handle målrettet.
Du har et skarpt blik for udviklingspotentiale og en naturlig evne til at tage action og ansvar for både større og mindre projekter. Du er robust og vedholdende, og du håndterer udfordringer og forandringer med en positiv indstilling og beslutsomhed.
Som person er du selvstændig, struktureret og formår at prioritere dine opgaver effektivt. Du er samtidig en teamplayer, der værdsætter samarbejde og evner at kommunikere og arbejde tæt sammen med både kollegaer, kunder og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os desuden, at du har:
- Erfaring med product management og produktudvikling, gerne fra en teknisk eller kommerciel baggrund.
- Stærke analytiske evner og erfaring med markedsanalyser og produktudvikling.
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Dertil er det en fordel med tysk og fransk.
Danrec tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i vækst.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et positivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus.
- Fleksible arbejdsforhold og konkurrencedygtige vilkår.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage dit CV
Vi glæder os til at høre fra dig
#J-18808-Ljbffr