Strategisk porteføljeudvikler

2 weeks ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark DSB Full time

Strategisk porteføljeudvikler - Skab fremtidens stationer og vedligeholdelsesplaner

Forestil dig, at være med til at sikre, at DSB's bygninger og anlæg lever op til fremtidens krav og standarder.

Er du klar til at skabe overblik og strategiske planer for DSB's omfattende ejendomsportefølje? Og er du optaget af at omsætte data til klare strategier og helhedsplaner?

Du træder ind i DSB Ejendomme i en rigtig spændende tid, hvor vi skal realisere DSB's stationsstrategi og infrastrukturplanen 2035. Vi skal også foretage spændende investeringer frem mod 2033+, indhente vedligeholdelsesefterslæb og idriftsætte nye værksteder.

I denne nyoprettede stilling skal du udvikle, vedligeholde og følge op på strategier for hele ejendomsporteføljen samt sikre systematisk dataopsamling og -analyse.

Vi kan tilbyde noget så sjældent som en klar opgaveportefølje og et dedikeret budget frem mod 2035.

Du bliver en del af Asset Management-teamet, som er under opbygning. Lige nu er vi otte engagerede kolleger og målet er, at vi skal være 12-14 kollegaer inden for den kommende tid.

Teamet er en del af afdelingen "Bygninger og Anlæg", hvor vi forvalter, udvikler og drifter DSB's store ejendomsportefølje, der byder på 300 stationer samt værksteder og arealer fordelt over hele Danmark.

Du får erfarne kollegaer, som deler ud af deres store erfaring og viden, hvilket skaber værdi for vores kunder.

Vores team er fordelt over hele landet, og vi arbejder fra både Århus og Taastrup, såvel som hjemmefra. Stillingen er primært baseret i Taastrup.

"I vores team går vi efter – hver eneste dag – at forbedre oplevelsen for alle, der bruger vores stationer. Det er utrolig motiverende både at tage fat på de daglige opgaver og samtidig tænke i langsigtede, bæredygtige løsninger for vores bygninger og arealer. Det er fedt at se, hvordan vores arbejde gør en forskel". Fortæller din kommende kollegaKasper.

Hvad går jobbet ud på?

Du udvikler, vedligeholder og følger op på en overordnet strategi for hele ejendomsporteføljen af bygninger og anlæg i henhold til DSB's strategier. Du etablerer en systematisk dataopsamling, strukturerer og registrerer data, så de kan omsættes til strategi og helhedsplaner.

Dine vigtigste opgaver er at

  • Udvikle, vedligeholde og følge op på strategien for ejendomsporteføljen.
  • Etablere systematisk dataopsamling og strukturering.
  • Kortlægge data for at kvalificere tilstanden af aktiver.
  • Strukturere og registrere eksisterende viden i organisationen.

Du får stor mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag og forme stillingen.

Hvem er du?

Vi lægger vægt at du har

  • En videregående uddannelse, som f.eks. cand.polit, oecon, ingeniør.
  • Økonomisk tæft og erfaring med at arbejde struktureret med data og omsætte analyser til klare beslutningsoplæg.
  • Evnen til at analysere data og information for at vurdere strategiens effektivitet og identificere forbedringsområder.
  • Evnen til at formidle komplekse data og analyser til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
  • Arbejde tværfagligt og facilitere samarbejde mellem forskellige teams og interessenter.
  • Etablere faste rutiner og processer.
  • Arbejde sammen med andre og bidrage positivt til teamets mål.

Vi leder efter en struktureret og metodisk person, som er omhyggelig. Du er åben for nye ideer og ændringer og er med til at inspirere dine kolleger ved at være kreativ og nytænkende.

Hvad kan DSB tilbyde dig

Nogle af vores personalegoder er

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB's eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

I DSB bliver du en del af en selvstændig offentlig virksomhed, der investerer milliarder i nye elektriske tog, tryggestationer og attraktive produkter og services. Vi er fælles om viljen til at give vores kunder den bedste rejseoplevelse og til at skabe et grønnere og mere sammenhængende Danmark.

Vi er en alsidig arbejdsplads, der har fokus på, at du kan vokse fagligt og personligt. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er rum til initiativ og nytænkning.

Hos os arbejder vi aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for vores organisation. Vores arbejdsplads skal afspejle den diversitet, der kendetegner det danske samfund. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge vores stillinger uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

#J-18808-Ljbffr