Instruktorer til Institut for Statskundskab, efterår 2025

1 week ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

Ved Studienævnet for Statskundskab er der på bacheloruddannelsen et antal instruktorstillinger ledige til besættelse pr. 15. august 2025 inden for følgende fag:

  1. International politik 1
  2. Introduktion til politologiske problemstillinger/Politisk teori 1
  3. Videnskabsteori og metodologi
  4. Offentlig Forvaltning 1 + 2
  5. Metode 2
  6. Dansk og komparativ politik 1
  7. Dansk og komparativ politik 3

Ansættelse er for en 1-årig periode. Dog er man kun garanteret timer i det første semester af ansættelsen. Muligheden for yderligere timer i det efterfølgende semester vil afhænge af ansøgerens samlede kvalifikationer, herunder faglig profil og tidligere undervisningsevalueringer.

I visse fag kan der efter nærmere aftale med relevante fagkoordinator tilbydes undervisning i 2 hold inden for samme fag. Angiv gerne i ansøgningen om du ville være interesseret i dette.

International politik 1:

Kurset omfatter 2 timers undervisning ugentligt i 14 uger. Instruktorerne skal udover egen undervisning overvære forelæsninger samt deltage i ugentlige koordinationsmøder. Vi udgør et lærende team, hvor fagkoordinator, undervisere fra IP-gruppen og instruktorerne hjælper hinanden med at sikre et højt læringsudbytte for de studerende.

Instruktorernes rolle i teamet er i høj grad at træne de studerendes kompetencer gennem diskussion og debat. Diskussionen i holdtimerne vil ofte tage udgangspunkt i en klassisk tekst om international politik eller en case. Ansøgere forudsættes at have en stor interesse for international politik teori og et engagement i pågående geopolitiske udviklinger. Relevant praksiserfaring fra praktikophold, studenterarbejde el.lign. er en yderligere kvalifikation.

Introduktion til politologiske problemstillinger/Politisk teori 1:

Kurserne omfatter to timers holdundervisning ugentligt i efterårssemester (14 uger). Faget består herudover af to timers forelæsninger ugentligt, og instruktorerne skal samtidig også deltage i faste ugentlige koordinationsmøder og bidrage med opgaveretning. Ansøgere med interesse for politisk teori og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. IPP-faget indgår i et projekt om studieteknik og feedback, hvor instruktorerne vil bidrage med undervisningsøvelser og facilitering. Som forberedelse til dette forventes de ansatte instruktorer at deltage i 1 aflønnet workshop i slutningen af august. Ansættelse med mulighed for forlængelse i forårssemestret, hvor der er brug for et lignende antal instruktorer til at undervise i faget Politisk teori 2.

Videnskabsteori og metodologi:

Kurset omfatter to eller fire timers ugentlig undervisning (et eller to hold) på første semester. Undervisningsmaterialet består af en række grundbøger og klassiske artikler inden for området. Instruktorernes undervisning falder især inden for sidstnævnte område. Ansøgere skal kunne deltage i koordinationsmøder om undervisningens afvikling med fagkoordinator og andre VIP'ere hver mandag kl. 12.15-13.00.

Offentlig forvaltning 1 og 2:

Kurserne omfatter to timers holdundervisning ugentligt i efterårssemester (14 uger). Faget består desuden af ugentlige forelæsninger og instruktor-koordinationsmøder. Ansøgere med interesse for offentlig forvaltning, diskussion af cases og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. Der ydes ekstra lønkompensation (á 20 arbejdstimer) for det forhold, at der er tale om to kurser. Angiv venligst i ansøgningen om du vil have interesse i at undervise ét eller to hold.

Metode 2:

Kurset omfatter 2 timers undervisning ugentligt i 14 uger. Instruktorerne skal udover egen undervisning overvære forelæsninger samt deltage i ugentlige koordinationsmøder. Ansøgere med stærke kvalifikationer inden for metode samt relevant undervisningserfaring foretrækkes. Angiv venligst i ansøgningen om du vil have interesse i at undervise ét eller to hold.

Dansk og komparativ politik 1:

Kurset omfatter 2 timers undervisning ugentligt i 14 uger. Instruktorerne skal udover egen undervisning overvære to timers forelæsninger ugentligt, deltage i ugentlige koordinationsmøder og bidrage med opgaveretning. Ansøgere med interesse for dansk og komparativ politik og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. Angiv venligst i ansøgningen, om du vil have interesse i at undervise ét eller to hold.

Dansk og komparativ politik 3:

Kursets omfang svarer til to timers holdundervisning ugentligt i efterårssemester (14 uger). Dog kan strukturen variere, så den enkelte underviser i nogle uger varetager undervisningen på flere hold, mens hun/han i andre uger ingen undervisning har. Faget består herudover af to timers forelæsninger ugentligt, og instruktorerne skal samtidig også deltage i relevante koordinationsmøder og bidrage med opgaveretning. Ansøgere med interesse for komparativ politik og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. Noter venligst i ansøgningen om du vil have mulighed for at undervise (et antal timer svarende til) to hold. Noter også gerne om du vil have mulighed for at rette øvelsesopgave for mere end ét hold.

Pædagogisk kursus:

I forbindelse med ansættelse tilbydes et 2 dages pædagogisk kursus umiddelbart før semesterstart, som man forventes at deltage i. Datoer: 11. - 12. august, 14. - 15. august, 18. - 19. august, 21. - 22. august, 25. - 26. august 2025.

Løn og ansættelsesvilkår:

Lønnen som instruktor er aftalt mellem Finansministeriet og SUL. Timelønnen udgør 249,02 kr. (april 2025-niveau), ekskl. feriepenge og pension. Stillingerne kan søges af studerende, som har gennemført de første 2 år af en bacheloruddannelse (bevis med opnåede karakterer og dokumentation for eventuel undervisningserfaring vedlægges).

Ansøgere til ovenstående fag vil desuden komme i betragtning som ansøgere til instruktorstillinger i forbindelse med en planlagt fagcafe. Formålet med fagcafeen er at give de studerende mulighed for "sparre" med instruktorerne omkring konkrete problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af opgaver og projekter.

Ansøgning:

Ansøg via linket nederst på siden. Følgende dokumenter skal uploades i den elektroniske ansøgningsformular:

  1. Ansøgning
  2. CV
  3. Karakterudskrift fra universitetets selvbetjening (i én samlet fil).
  4. Evt. dokumentation for tidligere undervisningsaktiviteter og andre fagligt relevante forudsætninger (i én samlet fil).

I den elektroniske ansøgningsformular angives en prioritering af de fag, du ønsker at undervise i og hvis du er studerende ved Københavns Universitet, skal din alumni-mail angives. Din private mail kan angives i ansøgningen eller i CV'et.

Bemærk venligst, at der kun kan uploades en fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), så skal du samle dokumenterne i en fil (pdf eller word).

Ansættelsesproces:

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og efter endt bedømmelse vil hver ansøger få lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere pr. fag, kan der i visse tilfælde afholdes samtaler i forhold til antallet af ledige stillinger. Eventuel ansættelse vil i sidste ende tilbydes via HR. Ansøgere, der søger instruktorstilling i mere end et fag bedes udtrykkeligt prioritere mellem fagene.

Husk at oplyse KU-mailadresse i ansøgningen, da indkaldelse til eventuel samtale vil blive mailet.

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning, CV og relevante bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget).

Ansøgningsfrist er 27. april 2025

Ansøgninger som modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive accepteret.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

#J-18808-Ljbffr

  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    Ved Studienævnet for Statskundskab søger vi erfare og engagerede personer til at fungere som instruktorer på bacheloruddannelsen.Fagområder:International politikIntroduktion til politologiske problemstillinger/Politisk teori 1Videnskabsteori og metodologiOffentlig Forvaltning 1 + 2Metode 2Dansk og komparativ politik 1Dansk og komparativ politik...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time

    Kemisk Institut ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger instruktorer til Kemisk Instituts Studiecafé. Der søges instruktorer med et brændende ønske om at hjælpe og om at undervise. Kemisk Institut tilbyder lektiehjælp til alle førsteårskurser på bacheloruddannelsen i kemi, medicinalkemi og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time

    Kemisk Institut ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger instruktorer til Kemisk Instituts Studiecafé. Der søges instruktorer med et brændende ønske om at hjælpe og om at undervise. Kemisk Institut tilbyder lektiehjælp til alle førsteårskurser på bacheloruddannelsen i kemi, medicinalkemi og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    Kemisk Institut ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger instruktorer til Kemisk Instituts Studiecafé. Der søges instruktorer med et brændende ønske om at hjælpe og om at undervise. Kemisk Institut tilbyder lektiehjælp til alle førsteårskurser på bacheloruddannelsen i kemi, medicinalkemi og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    Institut for Kommunikation (KOMM) søger nu 1-2 instruktører til kurset Kommunikation og samarbejde i organisationer. Kurset er placeret på 1. semester på kandidatuddannelsen i Kommunikation og it. Som instruktor vil du være ansvarlig for deltagelse og vejledning i forbindelse med øvelsestimer og gennemsyn af opgavebesvarelser.Undervisningsform:...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    Kommunikation og samarbejde i organisationer Ved Institut for Kommunikation (KOMM) søges 1-2 instruktorer til kurset Kommunikation og samarbejde i organisationer i efterårssemesteret 2025 (i perioden 1. september 2025 - 31. december 2025). Kurset er placeret på 1. semester på kandidatuddannelsen i Kommunikation og it. Om stillingen Instruktorernes...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    Kommunikation og samarbejde i organisationerVed Institut for Kommunikation (KOMM) søges 1-2 instruktorer til kurset Kommunikation og samarbejde i organisationer i efterårssemesteret 2025 (i perioden 1. september 2025 - 31. december 2025). Kurset er placeret på 1. semester på kandidatuddannelsen i Kommunikation og it.Om stillingenInstruktorernes opgaver...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    body{font-family:Arial;}h3{color:#00698f;}p{padding-bottom:10px;}Ved Studienævnet for StatskundskabDu søger en stilling som undervisningsmedarbejder til vores bacheloruddannelse i statskundskab. Stillingen indebærer deltagelse i udvikling af undervisningsmetoder og tilpasning af studerendes udfordringer.Faglige områder:International politik 1...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    Institut for Matematiske Fag søger instruktorer til kurser, som udbydes på instituttets bacheloruddannelse og på kandidatuddannelse i perioden 1. september 2025 - 25. januar 2026 henholdsvis blok 1 og 2. Vi er på udkig efter studerende, der gerne vil udvikle sig fagligt og som underviser. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    body{font-family:Arial;}h3{color:#00698f;}p{padding-bottom:10px;}Bacheloruddannelsen i Statskundskab søger UndervisningsmedarbejdereDu søger en karriere hvor du kan bruge dine faglige kompetencer til at hjælpe studerende med deres uddannelse. Som undervisningsmedarbejder vil du være en vigtig del af vores team og deltage i udviklingen af...