INDKØBSDISPONENT

3 months ago


Aalborg, Denmark HOYER Rekruttering Full time

Vil du være med til at gøre en forskel i en af verdens førende leverandører af hjælpemidler til børn og unge, og brænder du for, at tingene skal lykkes på den mest optimale måde? Så er det måske dig, vi søger til et spændende job som indkøbsdisponent.

R82 A/S er en af verdens førende leverandører af hjælpemidler til børn og unge med særlige behov. Virksomheden indgår i ETAC koncernen, som herover er ejet af den svenske familie koncern Nordstjernan.

Med et bredt produktprogram designer og producerer R82 A/S et stærkt og kvalitativt sortiment af hjælpemidler bestående af bl.a. siddesystemer, gå- og ståhjælpemidler samt hygiejneprodukter og autostole og har en førende rolle på markedet.

R82 A/S er velkonsolideret og i god vækst. I hovedsædet er der ca. 150 ansatte, og der er yderligere ca. 100 R82 kollegaer i datterselskaberne rundt i verden. 45 distributører varetager salget i resten af verden.

R82 A/S er en virksomhed med stolte traditioner og en stærk kultur, præget af social ansvarlighed, hensynsfuldhed og et tæt sammenhold med en uformel omgangstone.

Stillingen

I stillingen som indkøbsdisponent vil din hverdag blive meget alsidig. Der er brug for, at du arbejder struktureret, og du kan holde hovedet koldt. At du kan prioritere én opgave frem for en anden, og du kan have mange bolde i luften. I tæt samarbejde med den ansvarlig Category Manager sikrer du, at dine leverandører har en høj grad af leveringssikkerhed samt at man kontinuerligt udvikler samarbejdet til gavn for både R82 A/S og leverandøren.

Mere specifikt skal du arbejde med:

  • Indkøb og bestilling af råvarer og delkomponenter for egne varegrupper.
  • Opfølgning, koordinering og disponering af varer til produktionen samt lagerstyring.
  • Løbende dialog og opfølgning med produktionsplanlægningsafdelingen og lageret.
  • Reklamationsbehandling i forhold til leverandører.
  • Løbende koordinering, opdatering og vedligeholdelse af stamdata i ERP-system.
  • Driftsrelaterede Ad hoc-opgaver, herunder KPI-opfølgning, rapportering og procesoptimering, samt mindre indkøbsanalyser.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund som indkøbsdisponent – med erfaring fra lignende stilling i en produktionsvirksomhed. Har du erfaring med produktionsplanlægning er dette også en fordel. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og det forventes at du er fortrolig med Officepakken; kendskab til Dynamic Navision vil være en fordel.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et godt købmandskab og en god forretningsforståelse.
  • Har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver, med sans for detaljen og stor gennemslagskraft.
  • Er selvstændig, engageret og besidder gode samarbejdsevner.

Ansøgningen

R82 A/S tilbyder en spændende stilling i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed, der giver et stort råderum med handlefrihed og store muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger – derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du søger stillingen ved at klikke på 'søg stilling' på denne side.

#J-18808-Ljbffr

  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark HOYER Rekruttering Full time

    JobbeskrivelseVi søger en dygtig indkøbsdisponent, der kan bidrage til at sikre leveringssikkerhed og udvikle samarbejdet med vores leverandører. I denne rolle vil du være ansvarlig for indkøb, bestilling af råvarer og delkomponenter samt opfølgning og koordinering af varer til produktionen.R82 A/S er en førende virksomhed i hjælpemidler til børn...