Service- & Spareparts Coordinator

1 day ago


Ringkøbing, Denmark Emply Denmark Full time

Vi søger en struktureret og selvstændig schweitzerkniv med god energi.

Du vil spille en central rolle i at koordinere og sikre, at alle serviceaktiviteter forløber glat og effektivt. Uanset om det handler om køb og salg af reservedele eller planlægning af servicemontørernes aktiviteter både i Danmark og internationalt, vil du sikre, at opgaverne bliver håndteret professionelt og rettidigt. Du sørger for, at de nødvendige ressourcer og værktøjer er til stede på site, så vi kan levere den bedst mulige service.

Dine primære arbejdsopgaver:
  • Koordinering af mandskab og ressourcer
  • Projektarbejde og opfølgning
  • Ordreekspedition og dokumentation
  • Køb, salg og registrering af reservedele, samt oprettelse og vedligeholdelse af stamdata

Vi forventer ikke, at du har erfaring med alle opgaver fra starten, men at du er nysgerrig, åben for vejledning og motiveret for at lære.

Vi leder efter en person, der er vant til at:
  • Bevare overblikket og skabe struktur i en travl hverdag
  • Arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • At opbygge relationer og skabe tillid
  • Træffe beslutninger hurtigt og effektivt
  • Kunne holde humøret højt - også når der er travlt
Du bliver en del af et stærkt team:

Du bliver en del af et dedikeret team på 10 medarbejdere – 5 på kontoret og 5 teknikere i marken. Vi vægter godt humør, sparring og samarbejde højt, så vi sammen kan levere service i topklasse.

Hvad bringer du med ud over motivation?
  • Godt kendskab til NAV (eller et andet ERP-system) samt Office-pakken
  • Du kommunikerer effektivt på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Du er beslutningsdygtig, vedholdende og kan håndtere udfordringer på en konstruktiv måde
Hvem er vi?

Seasight Solutions A/S, en del af Seasight Group, er en kompetent totalleverandør, der udvikler og producerer industriværktøjer, fabriksudstyr, løfte- og transportløsninger. Vore primære kunder er inden for vindindustrien og forsvaret. Vi tilbyder skræddersyede løsninger fra CNC-bearbejdning og stål- og aluminiumskonstruktioner til specialdesignede plug-and-play løsninger med efterfølgende service og træning. Seasight Solutions A/S har afdelinger i Hvide Sande, Ringkøbing og Varde, hvor dit primære arbejdssted vil være Ringkøbing.

For at få stillingen besat hurtigst muligt indkalder vi løbende til samtale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Service Department, Michael Vind, på eller tlf. 5129 9826, før du sender din ansøgning.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via linket nedenfor.

Lokation: Seasight Solutions, COO SS Operations, SS Service / Frejasvej, 4, 6950, Ringkøbing, Danmark

#J-18808-Ljbffr