Logistikafdelingen

3 days ago


Svendborg, Denmark Region Syddanmark Full time

Koordinator til Sterilcentralen, OUH Logistikservice, Svendborg Sygehus

Har du erfaring fra et operationsmiljø, har du flair for koordinering og planlægning, er du serviceminded og struktureret, og motiveres du af at bidrage til et team, der hver dag gør en stor forskel for patienterne? Så er du måske vores nye koordinator i Sterilcentralen på Svendborg Sygehus

Hvem er vi?

Sterilcentralen er en del af Logistikafdelingen, hvor vi har som opgave sikre højkvalitets genbehandling af kirurgisk udstyr og sikre effektive logistikprocesser. Desuden pakker vi til vores to operationsafsnit CaseCarts, indeholdende instrumentbakker og engangsartikler til hver enkelt operation.

Vi er pt. et engageret team på 13 sterilassistenter og en funktionsleder, der arbejder med fokus på infektionsforebyggelse, kvalitet, kontrol, fleksibilitet og effektivitet. Vores arbejde understøtter den daglige drift på hospitalet og er en vital del af patientbehandlingen.

Som koordinator vil du være en vigtig støtte til teamet og medvirke til at sikre en smidig og effektiv daglig drift.

Hvad bliver dine opgaver?

Som koordinator i Sterilcentralen vil du blandt andet:

  • Koordinere den daglige drift og sikre, at arbejdsprocesserne glider problemfrit.
  • Afholde tavlemøder ved leders fravær og sikre opfølgning på aftaler og aktiviteter.
  • Understøtte vagt- og ferieplanlægning, så der altid er den rette bemanding.
  • Være en nøgleressource i forbindelse med større forandringer og forbedringstiltag, herunder særligt under ombygningen.
  • Sparre med medarbejdere og ledelse for at sikre implementering af nye arbejdsgange og øget effektivitet.
  • Håndtere oprettelse, indkøb og vedligehold af instrumenter og implantater via ILS.
  • Opdatere instrumentbakker og pakkelister i vores dokumentations- og sporbarhedssystem T-doc.
  • Støtte personalet i brug og vedligehold af instrumenter samt undervise i nye sæt.
  • Sikre vedligehold og test af maskinparken efter gældende instrukser.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med operationsmiljøer.
  • Flair for koordinering og planlægning.
  • Er pålidelig og struktureret, med evnen til at skabe overblik og prioritere opgaver.
  • Er serviceminded og trives i en støttende rolle som lederens højre hånd.
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af faggrupper.
  • Er fleksibel og klar til at tage ansvar i en travl hverdag med mange bolde i luften.
  • Har flair for elektronik og IT.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En fast stilling på 37 timer om ugen med opstart hurtigst muligt.
  • Skiftende arbejdstider inden for vores åbningstider: mandag-fredag kl. 07:00-19:00 og lørdag kl. 07:00-15:00.
  • En central rolle med ansvar og mulighed for at påvirke arbejdsgange og processer.
  • Et engageret team og en arbejdsplads, hvor vi prioriterer både trivsel og udvikling.
  • Oplæring og sparring, så du bliver godt klædt på til rollen.

Lyder det som dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde vores nye koordinator velkommen i teamet

Yderligere oplysninger:

Ansættelse er på HK-overenskomst.

Har du spørgsmål, kan du kontakte funktionsleder Jonna Andersen på 63205245.

Ansøgningsfrist d. 30. januar. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.

OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 7,3 mia. kr., ca. 106.000 udskrevne patienter og 1,1 mio. ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø.

#J-18808-Ljbffr

  • Svendborg, Svendborg Kommune, Denmark Region Syddanmark Full time

    JobbeskrivelseI Region Syddanmark søger vi en erfaren koordinator til Logistikafdelingen. Som koordinator vil du være en vigtig del af teamet og understøtte den daglige drift i Sterilcentralen.Opgaver:Koordinere den daglige drift og sikre, at arbejdsprocesserne glider problemfrit.Afholde tavlemøder ved leders fravær og sikre opfølgning på aftaler og...


  • Svendborg, Svendborg Kommune, Denmark Region Syddanmark Full time

    I Logistikafdelingen søger vi en erudit ernæringsassistent med et skarp overblik, der kan koordinere arbejdet i køkkenet med stor præcision.Vores søgte kollega har en kostfaglig uddannelse og erfaring med at fremstille mad til patienter. De skal være selvsikker, have god kommunikationsevne og kunne tage ansvar for daglig drift i køkkenet samt...

  • Logistikafdelingen

    3 weeks ago


    Svendborg, Denmark Region Syddanmark Full time

    Ernæringsassistent med stærke koordinationsevner Vil du være en del af noget større og gøre en forskel for patienternes oplevelse og trivsel? Har du et skarpt overblik, en passion for mad og ernæring og lyst til at påvirke fremtidens køkkenstruktur på Svendborg Sygehus? Så er du måske vores nye kollega! Vi søger en ernæringsassistent til en fast...