Perfusionist søges

2 weeks ago


Aalborg, Denmark Dansk Sygeplejeråd Full time

Perfusionist til Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling


En stilling som perfusionist ved Region Nordjylland, med tjeneste ved Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, opslås hermed ledig til besættelse pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.


Om jobbet, hvad vi tilbyder samt om os

Ansættelsen som perfusionist på Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling er en fuldtidsstilling med dagtjeneste alternerende med vagttjenester. Den ansatte perfusionist bliver en del af et højteknologisk afsnit med et selvstændigt og engageret personale. Arbejdsopgaverne, primært placeret under Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling, udgør også en sekundær støttefunktion til Hjertemedicinsk Afdeling.

Perfusionisten har primært ansvaret for pasning og styring af hjerte-lungemaskinen under hjerteoperationer. Arbejdsopgaverne spænder derudover vidt. Perfusionisten varetager opgaver med betjening af va-ECMO, som i stigende omfang bruges til akut anlæggelse ved patienter med hjertestop. End videre er der opgaver i forbindelse med Impella og IABP. Der varetages ligeledes forskellige rutineopgaver med apparatur og i samarbejde med sygehusets Medicotekniske Afdeling foretages vedligehold og fejlfinding på afdelingens perfusionsudstyr. Der er derudover flere administrative funktioner. Perfusionisten deltager aktivt i undervisning af såvel eget som eksternt personale. Der er et veletableret og tværfagligt forskningsmiljø, hvori perfusionisten, afhængig af interesse, kan deltage. Ligeledes er der deltagelse i internationale møder og konferencer. Vagten deles mellem 4-5 erfarne og veluddannede perfusionister, alle med stort fagligt engagement. Vagtbelastning på gennemsnitlig 1-2 vagter om ugen skal forventes. Vagten er fra bolig med tilkald.


Om dig

Vi prioriterer evnen til at arbejde meget selvstændigt, ofte alene, til at tage fagligt kompetente beslutninger under akutte og tidspressede forhold samt evnen til at kunne samarbejde med mange faggrupper. Dette forudsætter, at ansøger er selvstændig, fleksibel, har gode samarbejdsevner og prioriterer et godt arbejdsmiljø, som i denne specialgruppe har stor betydning.


Vil du vide mere

Yderligere oplysninger kan indhentes hos cheflæge Jens Grønlund, mail eller pr telefon 9766 4664.


Det praktiske

Løn og ansættelse efter kvalifikationer overholdende gældende overenskomst for tilhørende faggruppe. Det gives herudover særligt perfusionist-tillæg. Ansøger bedes angive, hvorfra der kan indhentes reference. Ansøgningen, bilagt relevante dokumenter, bedes indsendt elektronisk via nedenstående link. Samtaler afholdes løbende.


Om Region Nordjylland

Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på


Arbejdstid: Dag

Fuldtid

#J-18808-Ljbffr