Digital redaktør
1 month ago
Synes du, web-kommunikation er spændende, og har du mod på en redaktørrolle, hvor der er brug for stærke tekniske kompetencer og interesse for digital kommunikation? Kan du rådgive og supportere vores mange webredaktører og samarbejde på tværs af hele regionen? Så er det dig, vi søger.
Om jobbet
Vi søger en kollega, der kan drifte, vedligeholde og udvikle vores hjemmesider – heriblandt rsyd.dk, men også flere mindre sites. Kvalitetssikring og webtilgængelighed fylder også i jobbet, hvor du er ansvarlig for optimering af siderne, ligesom du også skal være med til at finde og udforme det gode indhold, som understøtter de aktuelle dagsordner.
Som webredaktør er du primær kontaktperson for regionshusets weborganisation. Via weborganisationen er du i kontakt med mange forskellige dele af organisationen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at navigere og samarbejde på tværs af en stor, politisk organisation.
I rollen som webredaktør har du mange forskellige opgaver. Du skal både undervise nye brugere og supportere og rådgive kolleger om lavpraktiske opgaver, og du skal have mod på at sætte dig ind i opsætning og konfiguration af hjemmesider. Hjemmesiden skal understøtte de større strategiske dagsordener i regionen, og det er din opgave at gribe taktstokken og sikre, at hjemmesiden afspejler de aktuelle dagsordener. Du bliver hurtigt en af afdelingens ’go-to’-personer, hvorfor en udadvendt og serviceminded personlighed er en fordel.
Det er ikke et krav, men en fordel, at du er bekendt med Umbraco.
Det er også en fordel at have kendskab til kvalitetssikring, SEO og webtilgængelighed.
En del af Team Digital
Som webredaktør bliver du en del af Team Digital. Teamet er ansvarligt for:
- regionens hjemmesider til eksterne interessenter
- intranet til medarbejdere
- info-tv til patienter og pårørende
- en række mindre digitale kanaler (nyhedsbreve, videostreaming og digitale formularer).
I teamet hjælper vi hinanden på kryds og tværs med både opgaveløsning og sparring. Det forventes derfor, at du også kan give en hjælpende hånd i en række andre systemer.
Om dig
Vi leder efter en kollega, som:
- kan løfte ansvaret for vores hjemmesider lige fra vedligehold til udvikling
- kan udarbejde og sparre om udvikling af helt nye hjemmesider
- kan fungere som digital sparringspartner for teamet og afdelingen
- arbejder ansvarligt, opsøgende og struktureret med sine opgaver
- trives i en hverdag, hvor du selv planlægger og prioriterer dine opgaver
- forstår at skabe sammenhænge mellem de tekniske krav og den kommunikation, som rammer modtageren
- har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse med flair for it – fx cand.it eller lign.
Om os
Du bliver en del af Koncern Kommunikation i regionshuset i Vejle. Afdelingen har højt til loftet, masser af idéer og en stærk samarbejdskultur. Du har mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Du kan læse mere om vores afdeling og Region Syddanmark som arbejdsplads på vores hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid (37 timer).
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant organisation.
Start 1. februar 2025 – eller hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere
Kontakt teamkoordinator Janni Møller Frandsen på tlf. 29 20 18 72 eller kommunikationsdirektør Søren Braun på tlf. 29 20 18 70.
Ansøgningsfrist: 2. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 2 og 3.
Regionshuset i Vejle huser Region Syddanmarks administration. Vi er ca. 700 engagerede og kompetente medarbejdere, som understøtter drift og udvikling inden for sundheds-, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Vores opgaver spænder vidt - lige fra planlægning, tværsektorielt samarbejde, analyser, strategier og økonomi til IT, HR, kommunikation og service. Medarbejdernes faglige udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt i Regionshuset for konstant at kunne højne servicen til regionens borgere.
#J-18808-Ljbffr-
Digital Medieadministrator til Genbrugsbutikker
2 weeks ago
Vejle, Vejle Kommune, Denmark Frivilligjob Full timeVi søger en kreativ og initiativrig Digital Medieadministrator til at hjælpe os med at skabe opmærksomhed og indhold på vores sociale medier.Beskrivelse af arbejdsopgaven:Da vi søger en ny SoMe-redaktør til genbrugsbutikkerne, har du mulighed for at gøre en forskel i hele verden. Du kommer til at spille en altafgørende rolle i at tiltrække kunder,...