Tilbudschef

18 hours ago


Aarhus, Denmark PARETO SECURITIES AS Full time
  • Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser?
  • Brænder du for at skabe vinderprojekter?

Så er her en ansvarsfuld rolle, hvor du får mulighed for at sætte dit fingeraftryk på den positive udvikling.

Kleven & Partners søger for NCC

Om tilbudsafdelingen

Du får otte nye kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Afdelingen består af tilbudschefer/ledere, kalkulatører og tilbudsdesignere.

Dine kollegaer holder til både i Aarhus og Kolding. Din bopælsadresse afgør om du primært arbejder på kontoret i Aarhus eller Kolding.

Projekterne der gives tilbud på, er oftest større projekter, som erhvervs -og boligbyggerier, Power-to-X-projekter, energiprojekter og lignende. Kunderne er både offentlige og private bygherrer.

Du står i spidsen for tilbudsprocesserne

Som tilbudschef bliver du ansvarlig for at lede tilbudsprocessen med en skarp vinder- og prissætningsstrategi.

Tilbudsteamet består ofte af samarbejdspartnere såsom arkitekter og ingeniører, der er centrale medspillere i at forme et fælles, vindende tilbudsprojekt.

Tilbudsprojekterne forløber sig typisk over få måneder, hvor der arbejdes målrettet med at løse de opstillede mål og formelle krav ved tilbuddet. Her vil du være en nøglefigur i at sikre fremdrift samt sikre en effektiv løsning af mange opgaver, som kræver tæt koordinering mellem teamets parter.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Sætte retningen for teamet, så der arbejdes mod et fælles mål
  • Overordnet at planlægge og koordinere tilbudsprocessen fra start til slut
  • Hurtigt sætte dig ind i et udbudsmateriale og gennemskue hvad der er udslagsgivende for projektets vinderchancer
  • Inddrage kompetencer (interne og eksterne), så projektets udfordringer løses bedst muligt
  • Sætte krav og rammer for at sikre tilstrækkeligt grundlag for kalkulation
  • Afholde kalkulationsgennemgang med fokus på koordinering af grænseflader og den rette projektdetaljering
  • Fremlægge det endelige tilbud for din ledelse og sikre godkendelsen af dette før afsendelse

Du vil referere til Trine Rosenkrantz, som er områdechef for tilbud og kalkulation.

Du er struktureret og har et godt overblik

Som person er du en holdspiller og det falder dig naturligt, at gå forrest og agere proaktivt.

For at lykkesi jobbet er det vigtigt, at du kan drive tilbuddene i mål, og at du trives med at varetage længerevarende tilbudsprocesser. Du formår at agere helhedsorienteret, hvor mange betragtninger skal tages med i projektets beslutninger.

Du har gode projektlederevner og forstår at motivere mennesker

Erfaring er vigtigt, men du kommer også ind i en afdeling, som i høj grad vægter kemi og personlighed.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med team- og projektledelse inden for byggeri
  • har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt, gerne også engelsk
  • har erfaring med håndtering af stakeholders i tilbudsprocessen
  • er handlekraftig, kan samle et team og evner at sætte en klar og tydelig retning
  • evner at sætte dig ind i et omfattende materiale og uddrage essensen
  • er i stand til at holde styr på mange løse tråde i et intensivt forløb
  • solid byggeteknisk indsigt og faglig evne til at påvirke projektløsninger
  • arbejdet som entrepriseleder / projektchef og har haft din daglige gang på byggepladsen
  • kendskab til kalkulation og økonomistyring
  • erfaring med risikovurdering af byggeri, og håndtering af risici og muligheder
  • kendskab til og erfaring med anvendelsen af AB18 samt konkurrenceretslige love og regler

NCC tilbyder

Du kan se frem til at få et stort netværk, gode betingelser og med plads til initiativer i et uformelt arbejdsmiljø. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet - både personligt som fagligt. Hos NCC ved de, at deres styrke ligger hos deres kompetente medarbejdere. Derfor gør de meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor medarbejderne kan udvikle sig sammen. De sætter det sociale højt på dagsordenen, hvor en uformel omgangstone og højt humør præger hverdagen.

Er du interesseret i stillingen, så send gerne din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel. NCC – en af de førende virksomheder i Norden


NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter renovering, bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme.

#J-18808-Ljbffr

  • Aarhus, Denmark Bravida Danmark AS Full time

    Bliv en nøgleperson i sikringen af fremtidens brandsikkerhed og sikkerhedsløsninger Har du skarpe kalkulationsevner og erfaring med at lede tilbudsprocesser? Motiveres du af at finde løsninger, der skaber værdi for kunder og virksomhed? Så har vi en unik mulighed til dig som tilbudschef hos Bravida – en førende aktør inden for Fire & Security i...