Juridiske studentermedhjælpere
1 week ago
Søger du et meningsfuldt studiearbejde, hvor du kan udvikle dig fagligt og få kompetencer, du kan bruge i din videre juridiske karriere?
Hos ombudsmanden har vi tilknyttet studentermedhjælpere til hvert område i vores juridiske afdeling, og vi kan derfor tilbyde et spændende studiearbejde med god mulighed for sparring med dygtige jurister samt mulighed for socialt netværk og samvær studenterne imellem.
Om jobbetVi søger et antal studentermedhjælpere til ombudsmandens juridiske afdeling. For at komme i betragtning til stillingen, skal du have kendskab og lyst til at arbejde med forvaltningsret.
Din primære arbejdsopgave vil være at behandle lettere klagesager, herunder at udarbejde udkast til breve til borgere og myndigheder.
Du vil også skulle varetage andre opgaver, der understøtter sagsbehandlingen ved bl.a. at:
- undersøge og bedømme juridiske problemstillinger
- udarbejde juridiske notater
- foretage kilde- og litteratursøgning
- varetage praktiske administrative opgaver.
Opgaverne vil være afhængige af dine kvalifikationer og vil udvikle sig med den erfaring, som du får gennem arbejdet.
Du kan læse mere om områderne i Juridisk Afdeling på vores hjemmeside.
Om dig- Du er jurastuderende, gerne på 3. år af grunduddannelsen eller på begyndelsen af overbygningen, og har opnået gode resultater.
- Du må meget gerne have relevant erhvervserfaring.
- Du skal have evne og lyst til at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.
Vi lægger vægt på at være et stærkt læringsmiljø. Du vil som student i et af vores områder derfor få tilknyttet en studenteransvarlig, der vil give tilbagemeldinger på dit arbejde og følge dig i din udvikling. Arbejdstiden er 15 timer ugentlig, og vi tilbyder fleksible mødetider, herunder fri i eksamensperioderne efter aftale med den konkrete områdechef.
Studentermedhjælpere hos Folketingets Ombudsmand er desuden omfattet af en rokeringsordning. Det betyder, at det kan være muligt at rokere internt til et nyt område i Juridisk Afdeling efter cirka 12 måneder og dermed arbejde med forskellige fagområder og udfordringer under din ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkårLønnen er fastsat i overensstemmelse med reglerne om aflønning af studerende i organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Lønnen er cirka 9.400 kr. pr. måned (1. april 2024-niveau).
AnsøgningDu sender din ansøgning samt CV, eksamensudskrifter og andre relevante bilag elektronisk via ombudsmanden.dk eller til nedenstående adresse:
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Ansøgningen skal være modtaget senestden 22. november 2024 kl. 12.00 .
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte studentermedhjælper Andrea Viinblad Thuesen eller specialkonsulent Mai Emilie Gori på telefon 33 13 25 12.
Folketingets Ombudsmand opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingerne.
#J-18808-Ljbffr-
København, Denmark Hs Mittweida Full timeEr du jurastuderende og interesseret i forvaltningsret og skatteret? Bliv studentermedhjælper i en statslig styrelse, som løfter en stor samfundsopgave. Du vil løse en række administrative og juridiske opgaver i samspil med dygtige kolleger.Få indblik i juridisk sagsbehandling Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor...
-
Analytiker/senioranalytiker til IRB modeller
3 weeks ago
København, Denmark Nykredit Full timeAnalytiker/senioranalytiker til IRB modeller Som modeludvikler i IRB modeller er du en vigtig rolle i at sikre forretningsmæssigt sunde og statistik velfunderede kreditmodeller, der samtidigt opfylder myndighedernes krav. Hvis du kan se dig selv som en del af en afdeling, hvor dit arbejde er en vigtig brik i at skabe fremtidens Nykredit, så hører vi gerne...