Digital Fundraiser

1 week ago


Københavns Kommune, Denmark Dansk Markedsføring Full time

2 dage siden Bliv en af de første 25 ansøgere

Ansøgningsfrist: 07.11.2024

Digital Fundraiser til Dansk Blindesamfund

Vil du gøre en forskel for mennesker med synshandicap? Har du stærke digitale evner og lyst til at udvikle og drive vores digitale kampagner? Kan du skabe engagerende og inspirerende indhold? Så er du måske vores nye kollega i Dansk Blindesamfunds indsamlings- og engagementsteam.

Om os
Dansk Blindesamfund er en interesseorganisation for mennesker med synshandicap. Hver dag kæmper vi for, at blinde og svagsynede kan deltage og bidrage på linje med alle andre. Vi tilbyder rehabilitering, rådgivning, kurser, netværk og støtte, når synet svigter. Vi kæmper for bedre politiske rammer og rettigheder for mennesker med synshandicap. Vi har ca. 200 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Høje Taastrup, Fuglsangscentret i Fredericia og dækker hele Danmark gennem vores konsulentordning.

Om stillingen
Som digital fundraiser er din primære opgave at udvikle digitalt indhold og kampagner, der skaber opmærksomhed, leads og donationer. Du er drivende i hele processen fra idéudvikling, indholdsproduktion, annonceopsætning, monitorering og tilpasning til afrapportering. Vi har en ny digital plan i støbeskeen og ser dig som tovholder på udviklingsprojektet. Du får en enestående mulighed for at sætte dit eget aftryk på arbejdet og lede vores digitale udvikling i samspil med andre gode kollegaer og ledelsen.

Vi leder efter dig, der kan
Om dig
Din specifikke uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os. Det er derimod dit ønske, drive og indstilling til at være med til at gøre en forskel for de mennesker, der lever med synshandicap. Uanset din baggrund er det afgørende, at du har stort gå-på-mod og lyst til at bidrage til udviklingen på det digitale område. Det er et krav, at du har solid indsigt i digitale kanaler, donoradfærd og engagement, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra en NGO, en indsamlingsorganisation eller en politisk drevet interesseorganisation.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i et uhøjtideligt og kreativt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, højt tempo og mange udviklingsmuligheder. Du har stor frihed i opgaveløsningen og bliver en del af et team med et stærkt sammenhold. Vi er syv medarbejdere i teamet under ledelse af indsamlings- og engagementschef Christina Hammer. Vi hjælper hinanden, og vi giver hinanden nogle gode arbejdsdage med masser af faglig sparring og godt humør. Vi har flextid og arbejder hjemmefra to dage om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsugen er gennemsnitlig 37 timer med betalt frokostpause. Du får løn og pension efter overenskomst.

Vil du vide mere?
Ekstern fundraising-konsulent Christian Sophus Ehlers assisterer i rekrutteringen, og har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte ham på tlf. 26 71 78 84.

Ansøgningsproces
Send ansøgning og cv til
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 7. november 2024 kl. 9.00.
Vi forventer at holde første runde samtaler torsdag den 14. november 2024 og anden runde mandag den 18. november 2024.
Vi forventer, at du starter i stillingen den 6. januar 2025.

Om Dansk Blindesamfund
I Dansk Blindesamfund arbejder vi for et tilgængeligt samfund med fuld inklusion. Vi insisterer på blindes ret til et fuldt tilgængeligt samfund. Vi understøtter blinde og stærkt svagsynede i bestræbelsen på at leve et aktivt liv. Vi inspirerer det omgivende samfund til at integrere og inkludere blinde og stærk svagsynede i alle sammenhænge, på alle måder og i alle dele af samfundet. Læs mere på

#J-18808-Ljbffr