Sygehusapotek Fyn

2 days ago


Odense, Denmark Region Syddanmark Full time
Vil du gøre en forskel for patienterne som apoteksmedhjælper?

Sygehusapotek Fyn, OUH Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus søger en apoteksmedhjælper til fast stilling i Klinisk Farmaci

Vi oplever stor efterspørgsel efter vores kompetencer, og vi kan derfor tilbyde en stilling i væskeservice med masser af tværfagligt samarbejde. Du bliver en del af et team i Ekspedition og Medicinservice Odense, som er en funktion i Klinisk Farmaci afdelingen. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med farmakonomerne i funktionen og tværfagligt med vores øvrige kollegaer på sygehusapoteket og de kliniske afdelinger på OUH.

Du bliver en del af et team på 7, og du skal i samarbejde med teamet:

  • bestille infusionsvæsker, skyllevæsker og medicin på forskellige sygehusafdelinger og ambulatorier
  • sætte de bestilte varer på plads i afdelingerne
  • foretage udløbskontrol i afdelingerne
  • varetage klargøring og opfyldning af medicin i elektroniske medicinbokse
  • udføre logistiske og administrative opgaver herunder ajourføring af standardsortimentslister.

Du har gerne erfaring fra et lignende job på et sygehus. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med logistiske opgaver. Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og er vant til at begå dig blandt forskellige mennesker herunder læger, sygeplejersker, patienter mm. Du kan bevare overblikket i travle situationer. Du har en god fysik, for du kommer til at gå mange skridt på en arbejdsdag. Du er en holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt og tage initiativ.

Arbejdstiden er, som udgangspunkt, 37 timer/uge efter aftale. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 7.00-16.00 på alle 5 hverdage.

Stillingen skal søges online på job.regionsyddanmark.dk jobnr. 231404. Ansøgningen vedlægges CV.

Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7, 8 og begyndelsen af uge 9. Tiltrædelsestidspunktet er den 1. april 2025.

Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

#J-18808-Ljbffr